Kategoriarkiv: Teknologi

Indlæg om teknologi.

Hvorfor vil faxen ikke dø?

Fastnettelefoner er blevet erstattet af mobiltelefoner, desktop-computere er blevet til laptops og tablets, og de to produkter er endda smeltet tæt sammen til smartphones.

Den teknologiske udvikling blæser derudaf, men på ét punkt står verden bare stille: Faxen vil ikke dø!

Telefaxen stammer helt tilbage fra 1960’erne, og grundlæggende er der ikke meget, der har ændret sig. En dokument indscannes, data sendes via en telefonlinje, og dokumentet printes ud i den anden ende.

Jeg arbejder på et hospital, og selv om vi i dag har kopimaskiner, der kan indscanne og emaile dokumenter både hurtigere og i væsentlig bedre kvalitet end en fax, så har vi stadig den forbandede gamle faxmaskine stående.

Forbandede, fordi der stadig er folk, der bruger den. For det første er kvaliteten elendig. Vi bruger den til patientfølsomme oplysninger, og hvis der er tale om et dokument på farvet papir – ikke ualmindeligt i hospitalsverdenen, hvor farvekoder er udbredt for at mindske fejl – bliver resultatet i modtagerenden et stærkt sværtet, næsten ulæseligt print. I værste fald en fejlkilde i en patientbehandling; i bedste fald en ressourcekrævende opgave at afkode informationen.

For det andet skal man indtaste et flercifret telefonnummer; med masser af muligheder for fejl. Taster man et forkert nummer, kan patientfølsomme oplysninger pludselig dukke op i faxen hos en uvedkommende person. Taster man det rigtige nummer, kan man stadig komme ud for, at oplysningerne printes ud og ligger uberørt i dage eller uger, fordi modtageren ikke var klar over, at der var noget på vej i faxen.

Alt dette undgås med scan og email, hvor man har en navngiven modtager, der sikrer opfølgning på det sendte dokument.

Det er mig derfor ubegribeligt, hvorfor man overhovedet tillader brug af telefax i et moderne sundhedsvæsen.

Derfor kære fax: Det er på tide at give slip. Forlad nu denne jord!

Partikelterapi i Danmark: Nu sker der for alvor noget

Jeg har tidligere på bloggen skrevet meget om den mangeårige politiske proces for at få partikelterapi til Danmark, men nu sker der for alvor noget.

I dag klokken 12 blev de indsendte bud fra de tre firmaer, der er tilbage i indkøbsprocessen, åbnet.

Jeg har selv glæden af at sidde med i indkøbsudvalget og kan af åbenlyse årsager ikke afsløre nogen detaljer, men det forventes at vinderen kan annonceres umiddelbart efter årsskiftet.

Aarhus Universitetshospital skriver i dag i en pressemeddelelse:

“Det er tre stærke, internationale firmaer, der har afleveret deres bud i dag. Vi kender deres teknologi gennem den intensive dialog vi har haft med dem hen over sommeren. Vi køber en partikelaccelerator til Aarhus, der kan sikre kræftbehandling af meget høj kvalitet og samtidig fungere som teknologisk platform for DCPT’s visioner for den fortsatte udvikling af partikelterapi”, siger Cai Grau, professor på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Den første patient vil efter planen blive behandlet med partikelterapi om 3-4 år.

Læs mere på AUH.dk.

Rosetta missionen er afgørende for menneskehedens skæbne!

Nej selvfølgeligt er den ikke virkeligt det, men det er lidt det budskab man får når man ser ESA’s ualmindeligt blærede science-fiction reklamefilm “Ambition”.

Rosetta missionen får nok næppe en helt så stor betydning i fremtidens historiebøger som de lægger op til her, men en ting er sikkert: Den er allerede nu en helt fantastisk bedrift.

At sende en sonde ud på en bane rundt omkring i vores solsystem så den i sidste ende møder og går i kredsløb omkring en komet er nærmest latterligt svært. Selv hvis selve landingen på kometen om to uger skulle gå galt så er jeg sikker på at den data der allerede nu bliver samlet af Rosettas videnskablige instrumenter kommer til at udvide vores viden om solsystemet og dens opståen en hel del.

Mens vi venter på analysen så kan vi jo allerede nu glæde os over alle de nye fantastiske højtopløsende landskabsbilleder fra en komet i fuld fart på vej gennem solsystemet

Photo: ESA/Rosetta

Sludder sælger – Når penge betyder mere end fakta

Så er den gal igen. På videnskab.dk kunne man d. 22. august læse, at en knogle fra en alien er fundet på Mars. Det lyder da utroligt. Det er det også, men det er ikke bare utroligt, det er også forkert. I den seneste tid har vi her på ScienceBlog.dk været lidt efter videnskabsjournalister med indlæg som Journalister er nødvendige for naturvidenskaben og De dødsensfarlige asteroider slår til igen. Her kommer endnu et indlæg i rækken.

Hele historien starter, fordi NASAs Mars-rover Curiosity har taget et billede af en bunke sten, hvoriblandt en af stenene angiveligt ligner en lårbensknogle. Det er det bare ikke, NASA skriver, at formen sandsynligvis er skabt af erosion fra vind eller vand.

Det er dette billede, der har vækket håb om liv i rummet hos alien-bloggerne. (Foto:NASA)
Dette er billedet, som har skabt hele historien. (Foto:NASA)

Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedmedie med fokus på videnskabelig forskning. Deres vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab. Som de selv skriver:

“Videnskab.dk er et uafhængigt nyhedsmedie med fokus på forskning

Redaktionen leverer daglige forskningsnyheder og andet indhold, der med afsæt i videnskabens verden giver brugerne en aha-oplevelse og gør dem klogere. Vi dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til teknologi og naturvidenskab. 

Vores vision er at gøre befolkningen klogere ved at skabe større interesse for videnskab – og det at vide noget – i samfundet generelt og i særlig grad hos de unge.

Videnskab.dk skrives og redigeres af en uafhængig redaktion.”

Det lyder meget smukt. Nu mangler de bare at efterleve det fine budskab. I artiklen skrevet af Anne Marie Lykkegaard er der gået noget galt. Det virker som om, skribenten prøver at skabe en stor sensation ud af ingenting. Det kunne umiddelbart bare afskrives som en smutter, måske med en undskyldning a la: ”Okay, det viste sig ikke at være en alienknogle alligevel.” Men det holder bare ikke, når skribenten allerede i artiklen skriver, at det ikke er en alienknogle. Skribenten venter bare knap 200 ord, før hun løfter sløret og fortæller, at den historie hun lige har skrevet, slet ikke er rigtig. Hun nævner nemlig selv, at NASA skriver i en meddelelse på deres hjemmeside, at der ikke kan være tale om en lårbensknogle.

For at være fair vil jeg give forfatteren, at NASA bare er en kilde ud af flere. Hun har nemlig også en kilde, der mener, at der er tale om en lårbensknogle fra en alien, nemlig en blogger fra abovetopsecret.com med navnet amazing.  Jeg vil bare mene, at NASA i denne sammenhæng virker som en mere pålidelig kilde end amazing, men hvad mener I?

Real-time visualisering af NASA’s Deep Space Network.

NASA’s Deep Space Network er et netværk af store radioantenner som bruges til kommunikation med rumsonder på lang afstand fra Jorden. Antennerne er placeret 3 forskellige steder på Jorden. Goldstone-stationen i Californien, Madrid i Spanien og Canberra i Australien.  Dermed er enhver rumsonde, så længe den ikke er for tæt på Jorden, altid synlig fra mindst én af stationerne.  Hver station har en antenne med en diameter på 70 m og en række ‘mindre’ antenner (34 m og 26 m).

“Deep Space” er defineret af den internationale telekommunikations-union som rummet mere end 2 millioner km fra Jordens overflade. Særlige frekvenser er afsat til brug for kommunikation i Deep Space, og udelukkende dér. I parantes bemærket er Månen tættere på end 2 mio. km så rumsonder ved Månen kommunikerer altså ikke gennem Deep Space Network.

I anledning af at Deep Space Network fyldte 50 år gik de tidligere på året i luften med en fin og dejlig hjemmeside, som viser real-time status for alle DSN’s antenner på ethvert givet tidspunkt.

Herunder er et screenshot fra siden, som den ser ud lige nu på min skærm (klik på billedet for bedre opløsning):

DSN

Jeg kan se at antennerne i Madrid lige nu snakker med  satellitterne SOHO og Stereo B, begge satellitter , der observerer Solen (SOHO er vores primære varslingssystem for solstorme). Goldstone-antennerne snakker med satellitterne WIND (solvind), Chandra (røntgenteleskop) og Rosetta (Europæisk komet-mission); og endelig snakker 70 m antennen med Voyager 1 uden for solsystemet, 19 milliarder (!) kilometer væk.  Stationen i Australien vender lige nu mod Mars og snakker med Mars Odyssey og Mars Reconnaissance Orbiter, begge i kredsløb om Mars, og med MSL (Curiosity-roveren) på Mars’ overflade. Formentlig er en del af de data, der modtages fra sonderne i kredsløb om Mars også fra Curiosity, som bruger dem som relæ-stationer.

Når man klikker på en given antenne kan man se yderligere information om radioforbindelsen og jeg kan for eksempel se at signalet fra Voyager 1  er næsten forsvindende 7.41 * 10-20 Watt og kun 159 bits/s, hvilket forklarer, hvorfor 70m antennerne ser ud til at bruge rigtig meget tid på kommunikation med Voyager 1 og 2.

DSN_vgr1

 

Jeg må jo nok tilstå at jeg meget sjældent (faktisk aldrig) af arbejdsmæssige grunde har brug for at vide præcist hvilken rumsonde DSN antennerne kommunikerer med på et givent tidspunkt, men alligevel gør det mig utroligt glad og varm indeni at have adgang til denne information.

Tak, internet !

 

Kan skibe sejle på havvand?

Ja, selvfølgelig kan skibe sejle på havvand, altså ovenpå havvand, men kan de også sejle udelukkende ved hjælp af energi udvundet af havvand? Jeg tvivler, men med-blogger Klaus gjorde mig opmærsom på denne artikel, som angiveligt fortæller, at vi kan lave energi ud af havvand og få et ganske stort skib ud at sejle: http://rt.com/usa/navy-fuel-conversion-ship-197/

Med jævne mellemrum dukker historier op, som baseret på et passende antal misforståelser, kommer frem til en konklusion om at verden i virkeligheden overhovedet ikke har problemer med hverken udledning af drivhusgasser eller med at sikre en stabil energiforsyning. Desværre er loven om energibevarelse, som den som ofte er, en kedelig show-stopper. Sagen er, at problemerne omkring en bæredygtig energiforsyning ofte præsenteres i en stor pærevælling selvom spørgsmålet består af en række forskellige teknologiske problemer.

Ultra kort sagt, har vi (mere eller mindre) disse problemer i forhold til vores nuværende måde at forsyne verden med energi på:

1) Udledning af drivhusgasser.

2) Mangel på energikilder når vi løber tør for fossilt brændstof (eller holder op med at bruge dem).

3) Egnede måder at transportere den energi vi i dag og i fremtiden producerer fra ikke-fossile kilder.

Teknologien i artiklen relaterer sig til punkt 3, nemlig at anvende brint CO2 og overskudsenergi til at producere flydende brændstof som kan anvendes til eksempelvis skibsfart eller anden form for transport hvor direkte forsyning fra elektriske ledninger er upraktisk. Desværre forsvinder alle mellemregninger (herunder behov for energi og frit brint)  fra artiklen og tilbage står kun det meget besnærende budskab: havvand -> fremdrift af skib. I virkeligheden drejer teknologien sig formentlig om såkaldt CO2 reduktion, som i øjeblikket er et meget hypet felt inden for elektrokatalyse. Jeg er meget langt fra at være ekspert i elektrokatalyse (som i bund og grund forekommer mig at være en smule magisk), men jeg omgives at en del elektrokemikere til daglig og kan bekræfte at den skam er god nok; det er fuldt ud muligt at omdanne CO2 til flydende brændstof, omend det ikke er specielt let. Faktisk er der derfor emnet er så meget fremme i øjeblikket; en række grupper rundt om i verden konkurrerer i korte træk om at kunne omdanne CO2 til brændstoffer som er så direkte anvendelige som muligt i vores eksisterende infrastruktur, hvilket i praksis vil sige flydende brændstoffer. De fleste katalysatorer vil hovedsageligt danne gasformige produkter og kunsten er derfor at optimere sin katalysator til at undgå dette.

Sagen er blot¸at uanset hvor god en katalysator der bliver fundet,  er er ikke tale om en energikilde, men derimod en metode til at omdanne en energiform, typisk elektrisk energi, til en anden. Dette kan være uhyre nyttigt og så afgjort en vigtig teknologi, men at fremføre det som at der skabes energi ud af havvand er at spænde buen en del mere end den kan tåle.

Retten til at fixe

Jeg faldt over en artikel i Information for lidt tid siden omhandlende brug og smid væk-kulturen og planlagt forældelse af produkter. Artiklen fortæller blandt andet om såkaldte ‘fixers’ som hjælper med at reparere elapparater, elektronik, sokker osv. i stedet for bare at smide ud og købe nyt. Er din kaffemaskine, iPod eller støvsuger gået i stykker kan du tage på Repair Café hvor ligesindede kan hjælpe dig med at fikse dine ting. Det er billigere for dig og bedre for miljøet.

For meget lang tid siden fandt jeg selv frem til iFixits hjemmeside da jeg selv skulle stoppe flere RAM i min iBook G3 end jeg oprindeligt havde købt den med. Informations artikel var et kært gensyn med mindet om hvor fedt det var da det lykkedes mig at opgradere mit Apple-produkt!1 Siden dengang er iFixit nu blevet en ‘global community’ med sloganet ‘Right to Repair’ – en svensknøgle i en knyttet hånd. Der er et hav af udførlige vejledninger på hjemmesiden, og jeg ville næsten ønske at jeg ejede noget der skulle fikses lige nu og her.

RightToRepair

 

I EU-parlamentet har man nedsat et udvalg der skal komme planlagt forældelse til livs. Det er blandt andet nævnt her i Kontants dækning af planlagt forældelse i printere. Sidst jeg var i Bruxelles for at deltage i et møde i kommissionens bygninger blev jeg bedt om at aflevere mit navneskilt efter mødet – ellers måtte jeg ikke forlade bygningen. Grunden hertil var at de skulle genbruges, for det kan spare meget affald. Det glædede jeg mig over, for nok koster det måske lidt at have en ulønnet praktikant gående der skal bruge sin tid på at hive sedler ud af plastikholderen og sætte nye ind (det sidste skal jo gøres alligevel), men jeg synes det er dét værd, og jeg vil gå så vidt som at sige at det endda har god signalværdi.

Nu var det  bare sådan at jeg samtidig – som plaster på såret for al den tort og svie jeg blev udsat for i forbindelse med at skulle aflevere mit navneskilt – fik udleveret en lilla paraply af så ringe kvalitet at den gik i stykker første gang jeg slog den op… For mig peger det lidt i hver sin retning, så udvalget har vist en del arbejde foran sig. I mellemtiden lyder opfordringen:

Køb ikke skrammel, reparér i stedet for at smide ud!

 

Er der i øvrigt nogen Scienceblog-læsere der kender til Repair Caféer i Danmark? Skriv gerne i kommentarfeltet.

30/3-2015: Endnu en artikel i Information om emnet.

 


1 Her kan man rimeligvis indvende at det at sætte flere RAM i maskinen ikke er en reparation, men det er jeg ligeglad med – det var fedt at fikse det selv!

Kan maling virkelig rådne?

Jeg lærte noget nyt idag.

Der blev lige koblet to nervebaner sammen i min hjerne. Et motorvejsspor hvor min viden om mikroorganismer suser afsted, og så en lille stille grusvej hvor min viden om handymanarbejde tøffer rolig fremad.

Sammenkoblingen blev ikke gjort nemmere af at det åbenbart er almindelig viden for alle andre.

Vi står midt i en tømt klubhus (dykkerklub), der er dækket op med pap på gulvet, plastic på bordet og malertape langs panelerne. Vi er klar til at male. Men, da den nye bøtte med  hvid vægmaling åbnes, spreder der sig en stank af væltet winogradskysøjle. En meget stor winogradskysøjle.

Det lugter af rådne æg, en lugt man også kan møde på stranden hvis man graver dybt nok til sit sandslot. Bøtten bliver med største naturlighed fra de andre lukket og sat til bytning hos forhandleren. Heldigvis havde vi rigeligt med maling, så i kan tro at vores klubhus er blevet fint.

Jeg var dog mystificeret, for mig er maling noget der står i gamle bøtter bagerst i den gamle lade. De kan skille, de kan størkne, de kan ændre farve, de kan alt muligt kemisk. Men rådne? Decideret rådne?

Alle mikroorganismer skal bruge vand, noget at spise og nogen (f.eks alger) skal bruge sollys. Så langt er jeg med, men jeg har brug for hjælp til at komme dybere!

Er der en læser der kan hjælpe med at klarlægge hvilken slags bakterier der kan være tale om? Og uddybe hvordan processen er?

Kender du andre overraskende steder der findes bakterier?

Byd ind i kommentarfeltet herunder, og hjælp en undrer!

Bly i benzin forårsager kriminalitet

En yderst interessant historie har spredt sig på nettet gennem de seneste år, og nu får den fornyet styrke efter en artikel i går på BBC News:

I løbet af det meste af 1900-tallet har benzin været tilsat blyforbindelser for at øge motorens effektivitet. Anvendelsen ophober bly i vores omgivende miljø, og det er velkendt, at blyforgiftning kan give skader som lavere IQ og anti-social opførsel.

Og fra denne sammenhængskæde er følgende teori opstået: Bly i benzinen fører til mere kriminalitet!

Og statistisk er der faktisk noget, der tyder på, at sammenhængen er reel.

Bly blev udfaset i løbet af 1980’erne, og i 1990’erne blev det efterhånden helt forbudt i de fleste lande. Ser man på mængden af bly i miljøet, kan dette korreleres rigtig tæt til bl.a. voldtægt, overfald, mord og selv teenage-graviditeter! Da bly blev forbudt, faldt mængden af kriminalitet.

Se bare nogle af de bemærkelsesværdige grafer i denne artikel.

Sammenhængen er også tydelig i forskellige stater i USA, og i forskellige lande i resten af verden, hvor blyforbuddet er indført på vidt forskellige tidspunkter. Ændringer i mængden af kriminalitet sker godt 20 år efter en tilsvarende ændring i blyudledning. Her er f.eks. en graf for USA:

_74298891_lead_crime_gra624

Ifølge artiklen fra BBC antyder dataene, at “lead could account for as much as 90% of the changing crime rate during the 20th Century across all of the world“.

Hvis resultaterne her virkelig er valide og ikke bare en tilfældig statistisk sammenhæng, kan man lege med tanken om, hvordan verden ville se ud i dag, hvis blyet aldrig var introduceret. Vi havde måske haft langt mindre kriminalitet, og dermed kunne verden måske have opnået langt større velstand. Dermed måske færre krige. Måske endda endnu større teknologisk udvikling.

Men nu bliver det vist bare spekulation…

Følg Ocean Shields jagt på MH370

Som beskrevet for et par uger siden har man via AIS kunnet følge nogle ganske få skibe live i jagten på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, men nu har hjemmesiden MarineTraffic.com åbnet op for alle redningsskibenes signaler.

Verdens øjne er især rettet mod det australske skib Ocean Shield, der indtil nu har lyttet efter de sorte bokse med en Towed Pinger Locator, og senere vil gå igang med at bruge en drone til at undersøger havbunden. Som man kan se på hjemmesiden, zig-zagger skibet i dette øjeblik(*) i søgeområdet med en fart på kun 1,5 – 2 knob, formentlig fordi den stadig lytter efter lydsignaler.

Som en særlig service til læserne på Scienceblog, lægger vi hermed et livekort ud, hvor Ocean Shield og de øvrige skibe kan følges:

LINK TIL LIVEKORT

 

(*) Jeg kan se, at “i dette øjeblik” er signalet fra Ocean Shield faktisk 5 timer gammelt. Helt live er det altså ikke.