Alle indlæg af Benno Hansen

Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Klimabenægterne fik en gylden chance til at tale deres sag, da klimatologer måtte stå skoleret ved amerikansk høring. Men olieindustrien er flygtet fra benægternes sidste standpunkter

Den amerikanske dommer William Alsup bad om svar på otte konkrete spørgsmål til de menneskeskabte klimaforandringer ved en høring inden byerne San Fransisco og Oaklands sagsanlæg mod olieselskaberne Chevron, Exxon Mobil, ConocoPhillips, Royal Dutch Shell og BP eventuelt sættes i gang. Det fik han.

Spørgsmålene blev besvaret

Ved høringen besvarede de førende klimaforskere professor Myles Allen, professor Gary Griggs og Dr. Don Wuebbles dommerens spørgsmål. Kun Chevron havde sendt en advokat til at tale deres sag.

Chevron accepterer hvad IPCC er nået til enighed om hvad angår videnskab og klimaændringer

Herunder følger meget korte svar på hvert af Alsups spørgsmål – men med links til yderligere læsning.

Læs videre Dommer satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne

Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Grænsekontrol hjælper mindre på migrationsproblematikken end at hæve det grønne ambitionsniveau, mener europaparlamentsmedlem Morten Helveg Petersen (RV). Visse danskere er højrøstet uenige med ham, men de nyeste undersøgelser underbygger hans påstand

“Vindmøller er de bedste grænsebomme” skrev Morten Helveg Petersen den 26. januar 2018 i Århus Stiftstidende, og modtog en byge af rasende kommentarer. Mange var så ubehøvlede, fornærmende og meget lidt konstruktive, at moderatoren på stiften.dk fik travlt med slette de værste.

Må rådne op uden sin sut

“Naivitet kan man ikke kalde indlægget, det er ren og skær dumhed, rystende hvad hønselogik kan føre til […han] kan for min skyld rådne op i sin naivitet,” skrev Henrik Møller fra Haderslev. Og Henrik Møller var et blidt, uskyldigt lam i sammenligning med flertallet af dem, der kommenterede Morten Helveg Petersens indlæg, så hans kommentar er stadig at finde på stiften.dk. Læs videre Morten Helveg Petersen i shitstorm for vindmølle-kronik – men Verdensbanken giver ham ret

Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

“Det er vigtigt, at du ved lidt om mig,” siger en rolig, ældre mand i habit på YouTube, inden han fremlægger påstande om, at klimamodeller er humbug.

Manden på YouTube er den pensionerede professor i fysik William Happer, der blev født i 1939 og uddannet i 1964. Han har forsket, undervist og rådgivet præsidenter. Det, han siger om moderne klimatologi, er dog forkert. Læs videre Avancerede klimamodeller udstikker retningen for fremtidens vejr

Sultende isbjørn maner myter frem i Asger Aamund

Erhvervsmanden Asger Aamund blev i P1s Søndagsfrokosten d. 17. december 2017 bedt om at forholde sig til et videoklip med en sultende isbjørn, der afkræftet og på dødens rand leder efter føde blandt græstotterne på en canadisk ø. Den lejlighed brugte han til at gentage en række for længst tilbageviste myter fra klimabenægternes bagkatalog.

I det følgende vil hvert enkelt af Asger Aamunds udsagn blive holdt op imod kendsgerninger. Han starter tilforladeligt ud, men siden hopper kæden helt af.

Det svarer til at lægge kræftsyge på Facebook
Asger Aamund har en valid pointe i, at det er problematisk at bruge eksemplet med den enkelte sultende isbjørn som smoking gun i hele klimadebatten. Læs videre Sultende isbjørn maner myter frem i Asger Aamund

Nej, tusindvis af nye videnskabelige studier har IKKE “trukket i klima-skeptisk retning”

Civilingeniør Frank Lansner viderebringer i sin blog på Børsen en variant af en falsk nyhed, der for tiden er trendy i klimabenægtende kredse: at en masse ny forskning skulle modbevise menneskeskabte klimaforandringer. Han skriver blandt andet:

“Det vælter ind med resultater der trækker I klima-skeptisk retning. […] De 2 seneste år er publiceret henved 1000 klimarelaterede videnskabelige artikler [1] med resultater og konklusioner der på forskellig vis ikke synes at bekræfte at katastrofal menneskeskabt global opvarmning skulle være indtruffet. […] Denne flod af artikler indikerer også at naturen hyppigt kan flå Jordens temperaturer op og ned igen og igen. Og dermed også at Jordens fauna og flora har evnet at komme igennem dette.”

Læs videre Nej, tusindvis af nye videnskabelige studier har IKKE “trukket i klima-skeptisk retning”

Talmagi tillader tonsvis yderligere CO2 i atmosfæren og genstarter klima-benægterne

Vi kan tillade os at udlede flere hundrede gigatons kuldioxid (CO2) mere ud i atmosfæren end hidtil antaget, antyder en videnskabelig artikel tilsyneladende. Klimaforskere kommer med kollegiale indvendinger, de sædvanlige medier dækker historien ud fra konservativ ønsketænkning, og klimabenægterne jubler på de sociale medier.

Læs videre Talmagi tillader tonsvis yderligere CO2 i atmosfæren og genstarter klima-benægterne