Arla imod GMO: Det handler om penge – ikke sundhed eller natur

Arlas bestyrelse skrotter det teknologiske fremskridt ved udfasning af GMO-foder og træder mere end halvtreds år bagud, fordi det er trendy, og de kan tjene penge på det.

De ved godt, det ikke er fornuftigt, men som forretning skal de jo følge tidens ånd og pengene. De har set bort fra videnskaben, kastet forskerne og deres egen fornuft ud af vinduet, fordi deres brugerundersøgelser bekræfter samtidens forelskelse i ordet naturlig, og der er derfor lige nu penge i GMO- fri mælk.

Naturlige fødevarer er kernen i Arlas forretning. Derfor var det et naturligt skridt for os at udfase foder med genmodificerede afgrøder til vores drikkemælk. Arla er sat i verden for at sikre så meget værdi for vores ejere som muligt. Derfor greb vi muligheden for at være de første på markedet, der kan garantere en danskproduceret drikkemælk fra køer, som ikke har fået GMO-foder”.

Det kommer til at sælge bedre, hvis de kan skrive på kartonen, at det er GMO- frit. Det er smart og moderne at være imod GMO, men teknologi-modstanden er en afvikling af den sunde fornuft, der brødføder os alle sammen.

Manipulation med vores fødevarer er ikke en dårlig ting – og slet ikke noget nyt.

Før i tiden var fødevareteknologi noget, der blev prist. Norman Borlaug fik Nobels fredspris i 1970 for sit arbejde med forædling af afgrøder. Med højteknologisk forædling af afgrøder formåede han markant at forbedre produktionen på eksisterende landarealer i udviklingslande og beskyttede dermed naturen, da effektivt landbrug betyder mindre skovrydning. Han har fået æren for at have reddet mellem 245 millioner mennesker til 1 milliard fra hungersnød.

Det præcise tal er ikke så vigtigt. Pointen er, at der er en forsker, der i den grad har kredibiliteten i orden til at have en holdning:

“GM crops are as natural and safe as today’s bread wheat, opined Dr. Borlaug, who also reminded agricultural scientists of their moral obligation to stand up to the antiscience crowd and warn policy makers that global food insecurity will not disappear without this new technology and ignoring this reality global food insecurity would make future solutions all the more difficult to achieve”.

Når Norman Borlaug mener, “as natural and safe as today’s bread wheat”, skal det forstås på den måde, at vores fødevarer slet ikke er naturlige. Det har de ikke været, siden vi gik fra jægersamfund til bondesamfund. Vi har forædlet dyr og afgrøder for at øge udbyttet, fordi det simpelthen giver mening. Landbrug er essentielt for vores civilisation. GMO er seneste skud på stammen over metoder, vi kan bruge til at skaffe mad på bordet på en bæredygtig måde og på samme tid sikre menneskehedens og naturens overlevelse.

Takket være teknologiske fremskridt står vi samtidig på kanten af en fødevarerevolution, medens tidsånden kæmper imod disse fremskridt. Det er en rigtig underlig situation.

GMO er i grunden meget simpelt. Det er organismer, hvor der er foretaget en ændring i arvematerialet. Det medfører en ændring af hvilke proteiner, de laver. Det er essensen af et meget stort emne. Ændringerne kan være at de laver proteiner de ellers ikke ville lave, at de laver mere eller mindre af proteiner de i forvejen laver eller de holder op med at lave bestemte proteiner. Der er ikke mere i det end det.

Det er teknisk svært at lave GMO-afgrøder, men takket være en ny genteknologi kommer det til at gå meget hurtigt de kommende år.

CRISPR- teknologien har givet forskere muligheden for at optimere afgrøder med en hidtil uset præcision.

– Tomater med smag! Den var ellers gået tabt under fremavl af store tomater med lang holdbarhed

– Svampe, der ikke bliver brune af at blive stødt

– Øget udbytte på bommuldsmarker

– Sygdoms- og tørkeresistente kornafgrøder

Det er de første forbedringer, der er på vej, og de er gode fremskridt. Og det hele er foreneligt med økologi, hvis man gerne vil have det.

Der er kun vage hypotetiske sundhedsricisi ved GMO. Hvis for eksempel nogle er allergiske over for nødder, kan de måske også være allergiske over for GMO-planter, hvis man får planten til at producere proteiner fra nødder. Det er meget hypotetisk og nemt at undgå. Reelt er der ingen sundhedsricisi ved GMO.

De eneste indvendinger, jeg har imod GMO, er i de juridiske aspekter omkring ejerskab af såsæd og patenter af almennyttig teknologi. Så vigtige teknologier bør ikke være forbeholdt de få, men det er en historie for sig selv. Overordnet er GMO en virkelig god idé.

Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne af den globale opvarmning medfører en masse uforudsigelighed i klimaet. Vi står med værktøjet til at kunne ruste os og sikre fremtidens fødevareproduktionen. Folkestemningen skal bare være med, ellers kommer lovgivningen ikke på plads.

Lige nu hjælper Arla ikke til med det, snarere tværtimod.

17 tanker om “Arla imod GMO: Det handler om penge – ikke sundhed eller natur”

  1. Jeg er en af dem der oprigtigt er i tvivl omkring GMO. Når jeg læder den ene og den anden gode undersøgelse der siger at det er ufarligt, tænker jeg at selvfølgeligt skal vi det. Men når jeg samtidig (måske ubegrundet?) frygter for “designer produkter” der kræver at man bruger en bestemt type gødning, eller en bestemt type sprøjtemidler, som efterfølgende binder en til én producent (og du nævner også en bekymring omkring patenter), så syntes jeg ikke er lige så nemt at sige “SÆT IGANG”… Er helt med på at intet at det vi putter i munden (med undtagelse af vildt?) er naturligt, men fremavlet igennem de sidste 6-8-10 tusind år, men er vi også sikre på konsekvensen når vi springer “generationer” over..

    Jeg vil sådanset helst høre at det er vejen frem, men tror der stadig er en del der sidder ligesom jeg med disse spørgsmål.

    1. Hej Jens

      Tak for din kommentar!

      Jeg forstår din bekymring og deler den til dels. De juridiske aspekter er komplicerede, og jeg er bange for at vi taber en vigtig teknologi som følge af firmaernes image. Jeg har svært ved at finde op og ned i om der er noget på deres juridiske praksis, men eventuelle juridiske problemer kan løses med lovgivning. Jeg har svært ved at forholde mig til jura, da min sædvanlige fremgangsmåde med at finde frem til min holdning via videnskabelige artikler ikke kan bruges her.

      Det vigtigste er at vi ikke taber et vigtigt teknisk fremskridt. Mit store problem med Arla er at de gøder jorden med en antividenskabelig modstand der sætter en stopklods for videre teknologisk udvikling.

      Vi står foran en decentralisering af GMO udviklingen med CRISPR-CAS9 systemet, da GMO udvikling er blevet teknisk nemmere, således at det ikke kun er giganter som Dupont, Dow og Monsanto der kan udvikle GMO. Det betyder også flere typer af GMO afgrøder kommer på markedet end de dominerende Roundup Ready og BT modificerede afgrøder. Dette hjælper også på problemet omkring monokulturer i landbruget. Hvis der i mellemtiden er opstået en folkelig modstand mod GMO som koncept, takket være Arla og øko-lobbyisme, er det hele tabt. Lovgivning har det med at følge folkestemning.

      Deres vage formulering af deres information betyder at man kan lægge hvad man vil i deres GMO modstand. Det vil unægteligt fodre frygten for at der skulle være noget sundhedsmæssigt galt med GMO, og denne form for marketing spiller på forbrugernes manglende viden. Jeg synes det er etisk uforsvarligt for en virksomhed som Arla.

      I forhold til frygten for at springe en generation over; dette tolker som en generel frygt for GMO teknologi.

      Jeg forstår frygten meget godt. Den ligger ligefor, og GMO kan virke som en noget risikofyldt praksis at give sig ud i, og det kan virke nemmere bare at bevare status quo. Det er der også bare en stor risiko i, med usikkerheden omkring fremtidens klima.

      Der er nogle hypotetiske risici med GMO, men de er forudsigelige. Udover allergien, som jeg nævner, er der også en risiko for en utilsigtet production af skadelgie lectiner. Det er en klasse af proteiner der binder sukkerstoffer, og kan have ret så ubehagelige effekter. Du kender nok til at man skal varmebehandle hyldebær, og det er netop for at ødelægge de lectiner der ellers ville give opkast og mavesmerter. En utilsigtet produktion af skadelige lectiner er ikke et umuligt scenarie, men det er meget nemt at fange under udviklingen af planten. Mig bekendt er det ikke observeret endnu. Pointen er at GMO kan måske ændre mængden af skadelige stoffer planten i forvejen laver som lectiner, men de begynder ikke at lave noget virkelig farligt, medmindre vi explicit vil have dem til det.

      Medmindre man direkte er ude på at lave giftige planter, er GMO planter sundhedsmæssigt helt igennem harmløse. Videnskaben har enormt meget data på det, og rent (molekylærbio)logisk giver det ikke mening at der skulle være en implicit risiko ved GMO i sig selv. Jeg har til dato ikke mødt en fagperson på området der på nogen måde har udtrykt bekymring.
      Alle de afgrøder der er i omløb er enormt gennemtestede og verificeret risikofrie. Det drejer sig mest om BT modificerede planter, som er planter der producerer et biologisk pesticid, der er harmløst for mennesker (det er et protein der kun rammer insekter). samt planter med glyphosat resistens.

      I forhold til at GMO skulle slippe ud i naturen er det allerede set med dem vi har uden nogen konsekvens. Det skal huskes at vores fødevare afgrøder er nogle svæklinge i forhold til at konkurrere med vilde planter. Planternes energi er rettet mod at lave protein, fedt og stivelse til os, frem for plantens konkurrencedygtighed overfor andre planter. Det er det vi har avlet dem til før vi fik GMO. Vi bruger netop pesticider og herbicider fordi de lever en usikker tilværelse i det fri. Dette kommer GMO ikke til at ændre på, men GMO kan begrænse vores brug af agrokemikalier, via eksempelvis BT modificering, som er noget vi ikke vil kunne avle ind i dem, da genet kommer fra en bakterie.

      Jo mere teknisk viden man sidder med, jo mere simpelt og harmløst virker GMO, derfor vil jeg også opfordre til at søge mere viden hvis man er i tvivl… og der er google ved at være et skrækkeligt værktøj, da det flyder så meget støj rundt på nettet. I stedet bør man finde noget fagliteratur eller rapporter formuleret til beslutningstagere af forskere. Det er ikke nemt, men det er bedre end at sætte hælene i og standse en vigtig udvilking.

      Teknisk viden om GMO har det med at konvertere oponenter til proponenter (Billy Nye er et eksempel) og jeg har også planer om at skrive et længere teknisk indlæg om CRISPR-CAS9 systemet i forbindelse med GMO, men det med mælken sker lige nu, så denne her skrivelse var mere et debatindlæg end en længere skrivelse om emnet (som jeg gjorde med hormonforstyrrende stoffer).
      Men genteknologi er utrolig spændende og fascinerende, og jeg kan kun opfordre folk til at sætte sig ind i det.

      I variende dybde er her lidt information.

      En udemærket video om muligheder og problemer:
      https://www.youtube.com/watch?v=7TmcXYp8xu4

      En let læselig rapport fra National Academies:
      https://nas-sites.org/ge-crops/2016/05/16/report-in-brief/

      En lang og tør rapport fra DTU med en hel del god statistik:
      http://orbit.dtu.dk/files/59267665/gmo_hvad_skal_vi_bruge_det_til.pdf

      En populærvidenskabelig artikel om CRISPR og GMO rettet til kemikere og ingeniører:
      http://cen.acs.org/articles/95/i24/CRISPR-new-toolbox-better-crops.html

      Mvh Anton

  2. Mange tak for svaret. Jeg føler mig overbevist om at lægge min tilbageholdenhed til gmo på hylden (køber nu stadig øko produkter, men det er min pengepungs problem) og vil gerne se de linkede videoer på et senere tidspunkt.

  3. Lange tekster der gentagende gange indirekte erklærer at alle der ikke sympatisere med forfatteren er ukloge, bagstræberiske og det der er værre.
    Sådan lyder det ofte fra GMO begejstrede.
    Selv det falske og skingre argument: “vi kommer alle til at sulte uden GMO” er medtaget.
    Hvorfor bruge så megen energi på det nye og uprøvede GMO, når problemet blev løst for mere end 50 år siden!

    Slå op i Nordisk konversations leksikon bind 1 fra 1960 på side 309 midt i en lang videnskabelig artikel om atomkraftens velsignelser. Nederst til venstre på siden lyder billedteksten som følger: Radioisotoper har her i dette forhenværende ørkenland frembragt disse kæmpe majsplanter, en afgørende ændring i ernæringen i de underudviklede lande.
    Den gang var det bestråling der gjorde planter sundere mere nøjsomme samt salt og tørkeresistente, nu er det GMO, hvad bliver det næste!

    1. Der er intet nyt under solen. Det du omtaler er mutation breeding. En metode hvor man via ioniserende stråling øger mutationsraten i håb om at der opstår egenskaber der er ønskværdige. Det er en udemærket metode med en del success, men meget primitiv i forhold til hvad der er teknisk muligt i dag. Det er en meget simpel genmodificerings teknik, som af mystiske årsager ikke bærer det stigma nye GMO teknikker gør.

      Om det er forædling via fremavl, mutation breeding eller nymodens gen editing er det altsammen ændring af plantens arvemasse til vores fordel.

      Fremskridt sker ikke ved at sidde på hænderne, og dit videnskabsfjendtlige synspunkt opfordrer til passivitet. Fødevareteknologi og landbrug er grundlaget for vores civilisation, og jeg ser ingen fordel i stoppe den teknologiske udvikling. Jeg kan kun anbefale dig at læse literaturen på området og lade dit leksikon ligge. DTU raporten jeg linker til i den tidligere kommentar fremhæver fint hvad GMO allerede har bidraget med i konkrete tal.

  4. Er det ikke underordnet om metoden er simpel og primitiv hvis den for mere end 50 år siden løste problemet og gjort planterne nøjsomme, salt og tørkeresistente!

    Bortset fra at kalde nogen for videnskabsfjendtlig er en unødvendig og nedsættende generalisering, så er det tænkeligt at mange ikke mener det tjener noget formål at bruge forskningspenge på at opfinde den dybe tallerken for anden gang.

    Undertegnede ser heller ingen fordel ved at stoppe den teknologiske udvikling men det er ikke en lov at forbrugerne er tvunget til at tage enhver ny teknologi til sig blot fordi forskere i den ny teknologi kan påvise store fordele.

    Begejstringen for enhver ny lovende teknologi kølnes når det viser sig at intet forsikringsselskab ønsker at forsikre mod skadevirkninger.

    Frihed til at vælge indebære frihed til at fravælge, uden at skulle tåle ringeagt fra specialister i en mindre del af den samlede videnskab.

  5. Hej igen

    GMO er også mere end tørkeresistens, og der er altid plads til videreudvikling, også på det område.

    Jeg skriver at det synspunkt du fremsætter er videnskabsfjendligt, hvilket jeg vil holde på at din seneste kommentar også er.

    Mht forskringsselskaber har de ikke noget med naturvidenskab at gøre og er på ingen måde relavant for diskusionen. Deres gøren og laden afspejler et juridisk landskab, ikke noget naturvidenskabeligt.

    Du har frihed til at fravælge GMO mælk, og jeg ønsker en lignende frihed til at tilvælge det. Sådan som landskabet er har jeg det ikke.

    Når man deltager i en offentlig debat må man tåle andres argumenter, Det er at være uenige. Det kan vi fint være, men en pointe med at skrive et indlæg er at burde kunne gøres fra et fælles vidensgrundlag, og jeg mener ikke at Arla fremlægger nogen viden i deres udlægning af GMO, de opildner kun fordomme, hvad end de så er.

    Mvh Anton

    1. Hej Lis, tak for din kommentar.

      Kilderne du refererer er publiceret i “Scientific Reports”. Det er en lidt speciel journal. Den virker ved at forfatterne betaler hele gildet. Det gør også at bedømmelsen af dem har det med at være blød i kanten. Det betyder at der bliver publiceret noget sludder i dem fra tid til anden.

      http://blogs.sciencemag.org/pipeline/archives/2016/06/10/crap-courtesy-of-a-major-scientific-publisher

      Det ene studie siger de at de har fundet et andet niveau af polyaminer i GMO majs end konventionelle majs, men de bestemmer ikke den naturlige variation af de pågældende stoffer, og de pågældende aminer er desuden ikke sygdomsfremkaldende.

      En gennemgående kritik af studiet kan du finde her:

      https://geneticliteracyproject.org/2017/01/09/uc-davis-alison-van-eenennaams-deep-dive-latest-seralini-gmos-dangerous-paper/

      Det andet studie med roundup (som i sig selv ikke har noget med GMO at gøre) er lavet på en meget lille gruppe rotter (10 stk).

      Nogle af forfatterne er tidligere blevet taget i uetiske og misvisende studier, drevet af deres ideologiske indstilling til emnet. Her er artiklen efterfølgende er trukket tilbage af journalen.

      Den nye artikel virker til at være mere af samme skuffe.

      https://sciencebasedmedicine.org/the-seralini-gmo-study-retraction-and-response-to-critics/

      Rent videnskabeligt giver det ikke mening at GMO skulle være farligt, og store kontrollerede studier kan heller ikke vise det. GMO kritiske studier har det med at være fulde af fejl, og forbeholdt journaler der rangerer lavt.

      https://thelogicofscience.com/2017/07/30/most-anti-gmo-papers-contain-serious-flaws/

          1. Hej Erik

            De linkede artikler har ikke noget med GMO i sig selv at gøre, men handler om glyphosat. I forhold til artiklerne specifikt vil jeg anbefale dig at opretholde en vis kildekritik og evt sætte dig ind i de konkrete studier om glyphosat. Wikipedia er et udmærket sted at starte.

            Mvh Anton

  6. Kære Anton Smith
    Du har hermed min uforbeholdne undskyldning, hvis du kan sandsynliggøre at de stakkels, jævnligt gravide, altid indespærrede A1 køer fortrinsvis spiser GMO foder der IKKE er sprøjtet med Glyphosat.

    Vi er rørende enige om at for den transnationale mejeri gigant drejer det sig om penge, det gør det for alle aktieselskaber, Arla, Danish Crown, Monsanto, Syngenta Bayer chemical o.s.v.

    At være aktionær indebærer fortrinsvis at selskabet laver en så stor profit som muligt uanset etik eller lovene så længe straffen for ulovlighederne ikke mindsker udbyttet mere end den ekstra fortjeneste lovbruddet indbringer.
    Hvis en aktieselskabs direktør grundet etik eller samvittighed undlader handlinger der kunne have øget profitten, skal han mindst have et solidt flertal i ryggen, ellers bliver han øjeblikkelig arbejdsløs.

    Eller kort: Aktieselskaber har pr definition kun ulemper af moral.

    Hvilke artikler eller kilder mener du jeg bør opretholde en hvis kildekritik overfor?
    For vi er helt enige om at det er en god ide at dobbeltjekke Wikipedia hvor der er frit slag, i det mindste indtil nogen opdager det.
    Med hensyn til at sætte mig ind i konkrete studier om Glyphosat bliver det straks sværere når vi ved at Monsanto selv har skrevet med på undersøgelser der angaves at være uvildige.

    Den neoliberale dagsorden eller: Målet helliger midlet, eller Enhver er sin egen lykkes smed, er ved at blive hverdag i den såkaldt civiliserede del af verden.
    Lokalt i DK har vi set en landbrugsforening skrive lovtekster om landbrugsanliggender, uden der skete andet end lidt forarget råben op hist og her. Vi nærmer os hastigt corporate govern democracy, eller måske snarere corporate governance.

  7. Hej Erik

    Naturligvis kan jeg ikke sandsynliggøre at de ikke bliver fodret med glyphosat sprøjtede afgrøder. Det komiske er at modstanden mod GMO har skabt et marked for non-GMO roundup-resistente afgrøder. Om det er nogle Arla benytter sig af har jeg ikke undersøgt, og det har ikke noget med mit indlæg at gøre. Pointen er jo at der ikke er noget af markedsføringen der har noget videnskab på sig. Det er ren vildledning.

    Mht at have kildekritik er begge du angiver så fyldt med vildledning og faktuelle fejl i detaljerne at der er materiale til et blogindlæg i sig selv. Kjeld Hansen på gylle.dk kan ikke differenciere mellem pesticid og herbicid, på trods af at han driver et økolandbrug og er journalist. Sustainablepuls citerer Seralini som er blevet taget i videnskabeligt fusk af flere omgange. Hele hans job er at kritisere GMO, og han ville blive arbejdsløs skulle han komme til fornuft. Siden opfordrer også til at bidrage til ham økonomisk, og mon ikke han har noget med sidens drift at gøre.
    Wikipedia har en fin gennemgang af hvad der er værd at vide om glyphosat, men hvis du ikke godtager kilder der modsiger dine synspnkter under påskud af koruption er der ikke så meget jeg kan gøre.

    Til sidst kan du overveje i hvilken udstrækning GMO modstand og videnskabsmodstand er blevet kommercialiseret, og dermed passer ind i en neo-liberal kapitalistisk dagsorden. Arla ser jo allerede mulighed for at tjene penge på det. Der virker til at være en økonomisk interesse i at misinformere og skabe “skeptiske” forbrugere som betaler mere for non-GMO varer.

  8. “men hvis du ikke godtager kilder der modsiger dine synspnkter under påskud af koruption er der ikke så meget jeg kan gøre.”
    Kære Anton Smith vær så venlig at prøve på at begrænse stråmænd i dine svar, særlig når du skriver på et site der kalder sig scienceblog,

    1. Hej Erik

      I din foregående kommentar skrev du:

      “Med hensyn til at sætte mig ind i konkrete studier om Glyphosat bliver det straks sværere når vi ved at Monsanto selv har skrevet med på undersøgelser der angaves at være uvildige.”

      Det er det jeg refererer til.

      Mvh Anton

Der er lukket for kommentarer.