Kategoriarkiv: Nyheder

Indlæg om nyheder fra naturvidenskabens verden.

Virker mundbind?

Gæsteindlæg: Vi har bedt vores gæsteblogger Mette Elena Skindersø kigge nærmere på en yderst aktuel debat om mundbind. I medierne fremstår det som om, at et stort dansk studie om mundbind skal bringe os et definitivt svar på, om mundbind virker eller ej – men så simpelt er det selvfølgelig ikke. Mette har en ph.d.-grad fra DTU (2007) og har allerede i 2006 bidraget med et indlæg her på ScienceBlog. Mette er i dag Principal Scientist hos Bacthera, hvor hun arbejder med contract manufacturing af Live Biotherapeutic Products (”bugs as drugs”) til kliniske forsøg.

Virker mundbind?

Glimrende spørgsmål, især nu hvor vi også skal bære mundbind i supermarkedet og andre offentlige steder. Desværre er det ikke et spørgsmål, der er helt nemt at besvare.

Læs videre Virker mundbind?

Perfluorerede fedtstoffer – spændende kemi, uheldig biologi

Gør mademballage fedtafvisende, men ophober sig i din krop og i miljøet.

Perfluorerede fedtstoffer er virkelig praktiske, og det er samtidig en fantastisk dårlig idé at bruge dem, for brugen af perfluorerede stoffer er en langsom, men garanteret måde bestandigt at forurene hele kloden. Noget kemikaliefjensk aktivisme er demagogisk, og har ikke faglig berettigelse. Jeg har tidligere skrevet om glyphosat, som eksempel på dette. Det samme kan ikke siges om perfluorerede stoffer, og at de overhovedet bredt er taget i brug, får mig til at rive mig håret.

Læs videre Perfluorerede fedtstoffer – spændende kemi, uheldig biologi

Følelser og Roundup i folketinget

Efter en PhD, og et lille årtis erfaring med eksperimentel syntesekemi i rygsækken, er jeg halv-paranoid type når det kommer til de kemikalier som jeg er i kontakt med i hverdagen. Det rækker også til kemien udenfor laboratoriet. Jeg er bevidst om hvor den chokolade jeg spiser har sin kakao fra, da kakaobønnen er god til at akkumulere tungmetaller. Jeg rører ikke mikrobølgeovnspopkorn, grundet risikoen for perfluorerede stoffer, hvis skadelige effekter er anerkendte. Jeg holder vejret når lugten af stearin fra dieseltoget spreder sig på perronen om morgenen, og jeg tjekker hyppigt luftkvaliteten i mit nærområde.

Roundup, fra de fødevarer som jeg spiser, er ikke på min liste. Mine bekymringer har jeg et nogenlunde fagligt belæg for, men min faglige viden frigør mig også fra en del bekymringer om kemikalieeksponering, deriblandt Roundup. Jeg har tidligere skrevet om toksicitet af Roundup (eller manglen på samme) i et andet indlæg. I det indlæg kom jeg bl.a. ind på hvad Roundup består af, hvordan man bruger det og hvorfor eksponering via fødevarer ikke er farligt for os. Grunden til at jeg tager fat i Roundup igen er, at det har fået folkelig og politisk modstand i Danmark den seneste tid. En underskriftindsamling på borgerforslag.dk som foreslår ”Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer” har nået de 50.000 underskrifter, hvilket betyder at forslaget skal fremlægges i folketinget. Det Radikale Venstre fremlægger et lignende forbud hvis regeringen tøver, så der er reelt to forslag på vej til folketinget.

Sundhed og glyphosat

At noget er et pesticid, betyder ikke at det er giftigt for alt. Vi bruger pencillin til at slå bakterier ihjel, og det er sikkert for os, da der er en forskel på bakterier og mennesker. Måden glyphosat er giftigt på overfor planter, er ligeledes ikke gældende for dyr.

Glyphosat virker ved at hæmme et enzym i planter, der er nødvendigt for plantens produktion af bestemte aminosyrer. Dyr og mennesker har ikke det pågældende enzym, så vi går fri af nogen effekt af stoffet. Det er meget vandopløseligt, så skulle man have spist det, kommer det hurtigt ud med urinen. Mit tidligere indlæg går i dybden i kemien og sundheden, men det korte af det lange er, fra det sundhedsmæssige perspektiv ikke er noget at være bange for. Det er også biologisk nedbrydeligt, så det forsvinder af sig selv i naturen, med en halveringstid mellem 2-197 dage, alt efter de konkrete betingelser. Nedbrydningsprodukterne kan ligeledes totalt nedbrydes til vand og CO2, så en vedvarende forurening er ikke mulig.

Det er ikke overraskende det er så populært. Det virker som det skal, uden nogle ubehagelige overraskelser.

Hvad med miljøet?

Der, hvor der kunne være noget at komme efter, er påvirkningen af glyphosat i natur og miljø. Biodiversitet og natur er i høj grad truet af landbrug, og kunsten er at finde en balance.

Om glyphosat er mere eller mindre skadeligt for miljøet, i forhold til andre dyrkningsformer, er et teknisk kompliceret spørgsmål. Alle dyrkningsformer skal på den ene eller anden måde håndtere ukrudt, og hver metode har sine fordele og ulemper.

Det er skadeligt for miljøet at pløje, og glyphosat tillader pløjningsfri dyrkningsformer. En landbrugsform, som jeg er begejstret for, er ”Conservation Agroculture”, som er en dyrkningsform, hvor naturen i højere grad trives på den opdyrkede jord.1 Denne dyrkningsform benytter sig af glyphosat. Min pointe er dermed, at Roundup kan facilitere dyrkningsmetoder, der muligvis er mindre destruktive for naturen, end økologiske dyrkningsmetoder hvor bestemte pesticider som udgangspunkt ikke må bruges, heriblandt glyphosat.

Det store perspektiv om hvilke dyrkningsformer der er de bedste, er jeg ikke kvalificeret til at vurdere. Det jeg taler imod, er en dogmatisk og følelsesladet tilgang til emnet, og min forståelse er at der ikke er én korrekt landbrugsform, men at specifikke omstændigheder afgør hvad de bedste valg er.

Landbruget er det endelige mål

At offentligheden bruger så meget tid på at debattere Roundup, virker for mig bizart. Debatten synes mest at have rod i følelser om landbrugsformer, og det står klart, at det egentlige formål for borgerforslaget og de politiske partier, der støtter det, er at fjerne glyphosat fra landbruget og ikke kun den private borger.

Zenia Stampe og Jens Rohde fra Radikale Venstre lægger direkte op til et totalt forbud.

De skriver:

”…kemikalieindustrien har trods adskillige advarsler forsømt at udvikle miljøvenlige alternativer. EU har derfor givet industrien og landbruget fem år til at udfase brugen af Roundup og udvikle alternativer. Men fra 2023 er det slut.

Om det reelt er slut med at bruge Roundup i 2023, må tiden vise. Som kemiker har jeg svært ved at forestille mig et stof med mindre skadelige karakteristika, og jeg håber at et mere fagligt syn på emnet vil få vind blandt magthaverne og i befolkningen. Et totalforbud mod glyphosat er jeg sikker på, ikke er et skridt i en fagligt funderet retning.

Modstanden mod Roundup er en interessant situation, for modstanden hviler på et meget følelsesladet grundlag, på trods af der stort set er enighed om sikkerheden blandt de nationale fødevare- og kemi agenturer. 2

Politik, følelser og faglighed

På trods af alt dette, har folkestemningen vendt sig mod glyphosat. Præcist hvordan det er sket, ved jeg ikke, men jeg tror, det har noget at gøre med, at det er berømt, og alle kender navnet.3 Derudover har firmaet Monsanto også et utroligt dårligt image, og sammen bærer Monsanto og Roundup en fortælling om globalisering, industrialisering, monopoldannelse, og gift.

Amerikanske domstole har tilkendt erstatninger til kræftramte, der mener at deres sygdom skyldes glyphosat, mens der er i faglitteraturen ikke belæg for, at der skulle være en sammenhæng.4 Videnskab afgøres dårligt ved retssager, noget som Galileo nok gerne vil skrive under på, efter han fik stuearrest for at støtte hypotesen om, at solen er centrum i vores solsystem. Jeg kan dog godt forstå den skepsis og frygt offentligheden har.

Der er en del tilfælde, hvor kemiske produkter, der ikke var gennemtænkte, blev taget i brug, med katastrofale følger. Vi er blevet klogere, men tilliden til kemien vakler. Her står kemien i en særlig position, i forhold til andre videnskaber. Der er tillid til broer, på trods af at dårlig ingeniørkunst har kostet menneskeliv. Ingeniører lærer af deres fejl, og det gør kemikere også. Ingeniørvidenskaben tilgives i højere grad deres fejl, måske fordi det er en umiddelbart mere intuitiv videnskab. Kemien er mere fremmed, og det gør dens rygte mere udsat.

Det hjælper bare heller ikke der stadig er kemiske produkter i omløb, der vides at være meget problematiske. Et eksempel er at Brasilien benytter sig af et pesticid der er baseret på perfluorerede fedtsyrer der aldrig bliver nedbrudt i naturen, men derimod akkumuleres op igennem fødekæden, ligesom tungmetaller og dioxiner.

Lande, der handler med Brasilien, ville kunne presse landet til at forbyde dette kemikalie, men det vil nok kræve mere medieopmærksomhed på problemet. I hvert fald ville offentlighedens energi være bedre brugt bedre på at begrænse udbredelsen af produkter som disse, end på glyphosat.

Disclaimer

Som en pre-fodnote vil jeg gerne gøre det klart at jeg ingen tilknytning har til landbrug eller kemikalieproducenter. I forhold til det aktuelle emne har jeg ingen interessekonflikter, og er på ingen måde betalt for at engagere mig i dette emne. Den eneste grund til at jeg skriver er samfundsengagement. Min forskning er pt. støttet af Novo Nordisk Fonden, og er på ingen måde relateret til emnet.

Det konkrete forslag om et privat forbud, er mig ligegyldig. Jeg er af den overbevisning at havepleje er rekreativt, og haveejere snyder sig selv for et zen øjeblik ved ikke at bruge knofedt. Men jeg er ikke haveejer, så det er en billig holdning for mig at have. Jeg tror dog ikke der er noget zen ved mekanisk at tømme en mark for ukrudt.

————————————————————————————-

1. Landmanden Søren Ilsøe der driver et landbrug med denne metode har givet et interview på Zetland. Det er værd at læse.

2. Et enkelt agentur bryder med de øvrige, International Agency for Research on Cancer (IARC), og de har i 2015 klassificeret glyphosat som 2A: sandsynligvis kræftfremkaldende. Blandt de statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer står IARC alene med denne vurdering. Den praktiske anvendelse af IARCs klassificering er begrænset, idet ikke tager dosis med i deres vurdering. Glyphosat udgør det man kalder en hazard og ikke risk. Hvis noget vurderes som en hazard  skal det forstås at IARCs ikke kan udelukke, at der er scenarier hvor glyphosat kan foråsage kræft. Efter denne definition er glyphosat i kategori med natarbejde og varme drikke i forhold til en chance for at udvikle cancer (cancer hazard), men glyphosat vurderes mildere end rødt kød. Forskellen på hazard og risk er lidt kringlet. Der er en hazard forbundet med at drikke kakao med teskeen nede i koppen, da man kan blive blind af at få den i øjet under de rigtige omstændigheder. Hvad den reelle risk er, er en anden snak. Hazard vurderinger er i min optik en lidt løjerlig konstruktion, men hvis man ikke har tilstrækkelig data om et emne kan de give et praj. Det er ikke tilfældet her. IARCs klassificering af glyphosat har fået kritik som følge af at meget få dyreforsøg var udslagsgivende (som en post-udgivet note vil jeg her gøre opmærksom på at linket er en respons på den kritik. Selve kritikken kan findes bla. her), hvori epidemilogisk data blev mindre vægtet. Vurderingen resulterede i at flere statslige og overstatslige miljø- og fødevareagenturer genovervejede glyphosat som et risikabelt stof, men de holdte fast i deres gamle konklusion; at glyphosat med alt sandsynlighed ikke forsager kræft. Dvs. IARC stadig står alene med deres vurdering, godt nok med enkelte lande, og amerikanske stater, der vælger at ændre bestemmelser i dette efterspil.

Det skal også nævnes formanden for den pågældende arbejdsgruppe der vurderede glyphosat til at være kræftfremkaldende hos IARC, har modtaget er honorar på 120.000 pund, for at vidne i de californiske retsager mod Monsanto, som er den oprindelige patenthaver af glyphosat. Hele sagen omkring IARCs klassificering har ikke medført en konstruktiv videnskabelig dialog i min optik.

3. Jeg har tidligere snakket med en PR repræsentant fra Monsanto. Vedkommende mente at det skyldes Monsanto i midten af 2000erne droppede alt lobby-modstand mod Enviromental Working Group, som er en Amerikansk interesseorganisation, støttet af øko-lobbien. Der er sikkert flere faktorer på spil, men klikker man rundt på EWGs side er det klart de lukrerer på glyphosat frygten.

4. Læs evt. mit tidligere indlæg. Der er selvfølgelig forskere der tager overskrifter med at have fundet en sammenhæng, efter nok statistiske krumspring, men det er ikke god forskning. Det seneste skud på stammen over forskere der mente der var en sammenhæng er denne, som svar på den vil jeg referere til DTUs notat om dette studie.

Her er sandheden om konspirationsteorierne

Har du lagt mærke til, hvordan vanvittige konspirationsteorier ser ud til at trives på internettet? Det er der faktisk en rigtig uhyggelig grund til:

I USA findes en organisation kaldet ConspiraCircle. Nogen kalder det en loge, andre et hemmeligt selskab, men de præcise detaljer er ukendte, da organisationen opererer i skjul.

Der er tale om en ekstremistisk organisation, hvis medlemmer arbejder målrettet på at omstøde den samfundsorden, vi kender. Midlet er at skabe total mistillid til magthavere, til etableret viden og til eksisterende autoriteter, og derigennem skabe grundlag for den endelige samfundsomvæltning.

I praksis ser man tydeligst deres arbejde i form af konspirationsteorier, der nogen gange diskret, oftere meget åbenlyst, plantes på sociale medier, i officielle nyhedsmedier og blandt politikere og meningsdannere. Ofte ses de udbredt blandt kendisser og såkaldte influencere, der har temmelig store følgeskarer på internettet og dermed påvirker betydelige befolkningsgrupper.

Den første konspirationsteori, der med sikkerhed vides at stamme fra organisationen, er 11. september-konspirationen (“det var ikke et terrorangreb, men en bevidst handling af USAs regering“), men også Moon Hoax-konspiration (“mennesket har aldrig været på Månen“) er under mistanke for at have rod i organisationen.

Dette bygger bl.a. på, at Fox Television i februar 2001 sendte udsendelsen “Conspiracy Theory: Did We Land on the Moon?“, og at den slags nonsens dukker op på landsdækkende amerikansk fjernsyn kan kun forklares som plantet af magtfulde bagmænd.

Muligvis skulle Fox-udsendelsen bare være et enkeltstående element i en større misinformationskampagne, men da 11. september-terrorangrebet ramte USA få måneder senere, udnyttede organisationen muligheden for at satse stort på udbredelsen af konspirationsteorier, som virkede til at være en nem måde at nå den brede befolkning.

ConspiraCircles arbejde tog hurtigt fart, og konspirationerne er løbende blevet mere og mere ekstreme til et niveau, hvor det virker som om, offentligheden acccepterer en vilkårlig gal påstand, når bare den spredes på internettet.

For eksempel påstås det, at kondensstriber fra fly er en bevidst spredning af farlige tankekontrol-kemikalier (chemtrail-konspirationen), og senest har Jorden-er-flad-konspirationen fået vind i sejlene, også herhjemme i Danmark. “Hele månelandingen er skabt for at underbygge påstanden om, at Jorden er rund“, udtalte en dansk konspirationsteoretiker for nylig i BT, hvorved han bandt flere konspirationer sammen til én teori.

Det er åbenlyst vanvittige teorier, hvilket enhver omgående kan konstatere. Konspirationerne kan umiddelbart virke både sjove og uskyldige, men desværre ser vi også langt mere alvorlige konspirationer sprede sig: “Vaccinationer skaber autisme, hvilket skjules af medicinalindustrien“, og “Global opvarmning er opfundet af økonomiske årsager“. Troen på disse kan have vidtrækkende konsekvenser, både for det individuelle menneske og for hele menneskeheden.

I de første år gjorde videnskabsfolk ikke meget ud af at modsige konspirationerne, men især efter “HPV-vaccinen er mere skadelig end gavnlig“, mobiliserede sundhedsfaglige eksperter i en massiv opbakning for beskyttelsen mod livmoderhalskræft.

ConspiraCircle ændrede omgående taktik og gik i stedet efter den “uskyldige” børnesygdom mæslinger, hvor vaccinen ikke bare er farlig, men hvor det faktisk er bedre at få sygdommen, end ikke at få den.

Eksperterne har fulgt med og bakker kraftigt op om mæslingevaccinen, men det eneste man kan være sikker på er, at når mæslingedebatten går i sig selv, er ConspiraCircle klar med en ny konspiration, som sikkert også bærer et sundhedstema.

Spekulationer går på, at Donald Trumps valg til præsident i USA er en følge af ConspiraCircles politiske og økonomiske lobbyarbejde. Det er således ikke tilfældigt, at verdens mest magtfulde mand elsker at tale om fake news og opfinder begreber som “alternative facts”, mens han selv ganske åbenlyst introducerer nye konspirationsteorier.

Alt sammen en del af logens arbejde på at skabe mistillid, uro, frygt og vrede, og derigennem nedbryde den fredelige samfundsorden, vi kender i dag.

Så husk dette, når du læser en af de mange tåbelige konspirationsteorier på Facebook, Twitter, Instagram, YouTube og andre online medier: Der er en grund til, at folk spreder den slags nonsens.

En frygtelig og skræmmende grund…

Lad dig ikke narre af, at konspirationsteoretikerne skriver lange, lange blogindlæg, hvor de fremlægger deres udokumenterde påstande. Antallet af ord og mængden af usammenhængende detaljer er ikke lig bevis. Utallige referencer ude af kontekst underbygger ikke en vild teori.

Del ikke disse påstande, selvom der står, at det er virkelig vigtigt, at du gør det. Brug din kritiske tankegang. Tro ikke på alt, du læser på nettet.

Del dette blog-indlæg for at advare andre. Det er virkelig vigtigt!

Virgin Galactic kysser grænsen til rummet

Den 13. december fløj to astronauter ombord Virgin Galactics VSS Unity op i en højde på 82,7 kilometer over Mojave-ørkenen i USA. Foto: Virgin Galactic

Dagen hvor de første rumturister forlader Jordens atmosfære rykker nærmere.

Den 13. december lykkedes det virksomheden Virgin Galactic at flyve deres rumskib, SpaceshipTwo VSSUnity, op til kanten af verdensrummet med to astronauter ombord.

Fra Mojave-ørkenen nåede de op i en højde på 82,7 kilometer og fløj med næsten tre gange lydens hastighed.

Det er første gang siden rumfærgen gik på pension i 2011, at astronauter fra amerikansk jord flyver så højt.

Og det er første gang nogensinde, at de gør det i et privatbygget rumskib.

På vej ned bremsede rumskibet ved at bukke vingerne – en metode kaldt ”feathering”. Herefter landede astronauterne Mark Stucky og Frederick Sturckow sikkert på landingsbanen.

Foto: Virgin Galactic
Foto: Virgin Galactic

Virksomhedens ejer, Richard Branson, sagde efter flyvningen:

Today, we have shown that Virgin Galactic really can open space to change the world for good.

Virgin Galactic hævder selv, at de har nået ud I rummet, skønt den officielle grænse – også kendt som Karman-linjen – starter ved 100 kilometer.

Den amerikanske luftfartmyndighed FAA lykønskede ligeledes virksomheden med sin første rumflyvning.

Federal Aviation Administration

Flyvningen er den sidste i en række tests Virgin Galactic har foretaget siden 2014.

Virksomheden skriver, at de vil flyve kunder ud i rummet, når de mener, det er sikkert nok, og når de har fået myndighedernes tilladelse. Mere end 600 personer fra 60 lande har reserveret en flyvetur ud i rummet, heriblandt danskeren Per Wimmer.

Og Virgin Galactic er ikke de eneste, der forsøger sig med rumturisme.

Virksomheden Blue Origin vil til næste år også begynde at sende folk ud i rummet ombord på deres raket New Shepard.

På første række til vulkangudindens pragtforestilling

I en rejseberetning på Facebook skrev jeg i februar, at jeg boede lige ved siden af en af Hawaiis aktive vulkaner, Hualālai, som godt nok ikke har været i udbud siden 1801, men at den med min sædvanlige rejsehistorik nok gik i udbrud inden ugens udgang.

Der skulle dog gå godt 60 dage fra dén udtalelse, og vi skulle også 60 km længere mod sydøst, før der skete noget voldsomt på Hawaii. Læs videre På første række til vulkangudindens pragtforestilling

Nej, havene stiger ikke, fordi der falder sten ned i dem

Imens klimabenægtere finder på nye, skøre teorier, fortsætter klimaet med at sætte triste rekorder

Ved en høring i en politisk komité for videnskab, rumfart og teknologi onsdag den 16. maj 2018, der havde til formål at diskutere teknologiske løsninger på udfordringerne fra klimaforandringer, benyttede republikanske politikere lejligheden til at lufte en række kendte klimabenægtende myter. De indkaldte eksperter brugte således størstedelen af deres tid på at korrigere disse politikeres påstande, rapporterer Science.

Læs videre Nej, havene stiger ikke, fordi der falder sten ned i dem

Causa Sui – letforståelige og underholdende videoer om videnskab

Hvis man som ung er interesseret i fodbold, håndbold eller badminton er der rigelig med klubber, hvor man kan få afløb for sine interesser.

Men hvis man som ungt menneske interesser sig for videnskab, så er der i Danmark langt mellem snapsene for klubber og fora, hvor unge mennesker kan dyrke denne interesse.

Causa Sui er en ny videokanal på Facebook og YouTube hvor unge (eller ældre for den sags skyld) kan dyrke deres interesse for videnskab. Og når man skal stimulere en passion for videnskab, skal man huske på, at videnskab er mere end den stereotype fortælling om den skaldede professor i hvid kittel og spruttende og farverige fysikeksperimenter.

Videnskab og videnskabshistorie er også fyldt med drama, passion, magtkampe, helte og skurke, sejre og nederlag, tankevækkende forsøg og tankeeksperimenter der kan få hjerner i alle størrelser til at knække over af fryd, samt viden der kan lukke nye verdener op.

Causa Sui vil i alt ydmyghed forsøge at være et af de fora, hvor de videnskabsinteresserede unge mennesker (i alle livets aldre) kan finde et safe-haven omkring deres interesse. Et forum hvor de kan blive inspireret, finde ligesindede og få stillet deres spørgelyst. I et letforståeligt og underholdende sprog vil Causa Sui forsøge at stimulere unges interesse for videnskab – og åbne deres øjne for en helt ny verden.

Jeg håber du har lyst til at følge Causa Sui, dele og ’like’ videoerne. Du finder os her på Facebook og YouTube:

Og lad mig så til sidst indsætte én af videoerne, så du kan se en smagsprøve, hvad kanalen kan:

Følg med når verdens stærkeste sender en sportsvogn ud til Mars’ bane

Cape Canaveral. I morgen – tirsdag – klokken 19.30 dansk tid har virksomheden SpaceX tænkt sig at gennemføre den første testflyvning af deres længe ventede raket Falcon Heavy. Lykkes det uden at den eksploderer undervejs, vil Falcon Heavy blive menneskehedens »stærkeste« raket i drift. Stærk er i denne sammenhæng et udtryk for, hvor mange tons den kan sende i lavt kredsløb om Jorden (LEO-kredsløb) og Falcon Heavy kan skyde 63 tons i lav bane rundt om Jorden. Det er mere end dobbelt så meget som den indtil nu stærkeste raket på markedet; Delta IV Heavy (28 tons i LEO-kredsløb).

Læs videre Følg med når verdens stærkeste sender en sportsvogn ud til Mars’ bane