Kategoriarkiv: Teknologi

Indlæg om teknologi.

Anmeldelse, Biologi, Formidling, Forskning, Medier, Nyheder, Teknologi

Anmeldelse – 3 forskellige apps til hverdagens naturregistrering

Smartphones med kamera og lokalitetsregistrering har givet befolkningen en helt ny måde at deltage i forskning på.

Meget feltarbejde er omstændigt da der skal meget data til, før man kan konkludere noget signifikant. Citizen science er en mulighed for at lade hverdagens befolkning indgå som aktiv dataindsamlingsenhed, der tilmed giver deltagerne mulighed for at lære lidt om eksempelvis naturen omkring dem. Dette kan give en større forståelse, og dermed tit også interesse, og samtidig hjælper det videnskaben med at sætte fokus på hvor de efterhånden sparsomme ressourcer kan sættes ind i kampen mod tabet af biodiversitet. En app der kan registrere hvor, hvornår og hvad du observerer af natur, kan være et meget værdifuldt værktøj.

Når sådan en app skal bygges op, er det hele tiden en afvejning af at det skal være nemt og samtidigt ikke for enkelt. Forskere kan eksempelvis ikke bruge at jeg har registreret en ”fugl” i min baghave, hvorimod det er interessant at jeg har registreret en spætte eller en strandskade.

På den anden side må det ikke være for indviklet. Dem af læserne der kender til www.fugleognatur.dk ved at for det første er hjemmesiden lidt gammeldags at navigere rundt i, den er også præget af et noget omstændigt arbejde når der skal uploades billeder og skrives kommentarer, hvilket kan snævre brugerfeltet ind til en lille hårdkogt skare, og begrænse mængden af registreringer til dem, der også giver lidt kredit (aka de mere sjældne/sjove arter) i kratluskerkredse.

Der er pt. tre bud på brugervenlige naturregistreringsapps, Naturtjek fra Danmarks Naturfredningsforening, Naturbasen der udspringer af netop fugleognatur i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og så har WWF denne sommer lanceret en Opdag Havet app, der også er koblet op på åbne events hvor biologer har vist havet frem for de fremmødte. Opdag havet og Naturtjek er forbløffende ens i deres opbygning.

Så næste gang du skal lokke børnene med i skoven, skal på fisketur, eller blot slentre rundt i din baghave, så tag telefonen op af lommen og registrér mere end din nabo.

Alle tre apps kan hentes på både Google Play og App Store.

 

NaturTjek – www.biodiversitet.nu/ og Danmarks Naturfredningsforening

Man er hurtigt i gang, men man kan kun registrere 30 på forhånd bestemte arter. Det er sjovt at gå lidt på opdagelse i de registreringer der er lavet forskellige steder. NaturTjek

Hvem? Appen er udviklet af www.biodiversitet.nu, der er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet og finansieret af Aage V. Jensen naturfond.

Hvorfor? Dine registreringer bliver sendt til førende forskere inden for biodiversitet. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil de undersøge, om det går op eller ned for naturen i Danmark.

Hvem kan? Alle der opretter en bruger og logger ind kan registrere. Man kan også logge ind med sin facebookprofil.

Hvor mange? Knap 61.000 registreringer i alt.

Brugervenlighed? Appen er nem at bruge, og især kortfunktionen hvor man kan se andres indberetninger er underholdende.

Begrænsninger? Der er kun 30 arter og 12 levesteder der på forhånd er udvalgt der kan registreres. Folkene bag appen udtaler selv at de skal bruge 150.000 registreringer om året frem til 2020 hvis det skal give mening. Det er ret mange.

Egern erfaring: Man bør på forhånd sætte sig ind i, hvilke 30 arter der bliver spurgt til, da man ellers kan gå fejl virkelig mange gange. Jeg ville f.eks registrere både birketræ, en snegl og noget tang inden jeg fangede at ingen af disse var blandt de 30 udvalgte arter. Omvendt var der mange af de udvalgte arter, jeg ikke kender. Når man først har fanget det, er det nemt at smide en registrering når man observere en af de 30 arter. Hvis man husker det.

Bonusinfo: Man kan også ikke-registrere, altså ”jeg har ikke observeret nogen af de 30 arter her”. Har i samarbejde med Det Danske Spejderkorps (DDS) og KFUM udviklet spejdermærker, spejderne kan opnå når de har lavet registreringer nok. Appen har en ”in-aktivitetsbesked” funktion, den har jeg dog endnu ikke stødt på.

 

NATURBASEN – Naturhistorisk Museum, Aarhus

Meget grundig, hvilket kan spænde ben for mængden af indregistreringer. Dog er funktionen ”Hvad er det?” ret sjovt, og har medvirket til at ikke-nørder har registreret endda meget sjældne arter.

NATURBASENHvem? Naturbasen er udviklet af Naturbasen ApS i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus og delvis finansieret med støtte fra Nordeafonden, Undervisningsministeriets udlodningsmidler samt Tips- og Lottomidler fra Friluftsrådet. Naturbasen er en integreret del af www.fugleognatur.dk.

Hvorfor? Naturbasen er et opslagsværk og spørgeforum til alle naturinteresserede. Gennem indberetningerne kan man følge med i, hvad der sker i naturen i løbet af året. Samtidig bruges data i både forskning og forvaltning af vores natur. I den forbindelse samarbejder Naturbasen med universiteter, museer, kommuner, nationalparker og foreninger.

Hvem kan? Alle kan bruge appen, det kræver dog at du opretter en bruger på www.fugleognatur.dk inden brug.

Hvor mange? I alt 163.2146 registreringer (inkl dem på www.fugleognatur.dk)

Brugervenlighed? Når først du har fået oprettet en profil på hjemmesiden og logget ind går det fint. Dog bøvlede jeg en del med at få godkendt et brugernavn, og hjemmesiden er ikke super brugervenlig for førstegangsbesøgende. Inde i appen er det nemt at navigere mellem spørgefunktionen og registreringsfunktionen.

Begrænsninger? Der kan kun registreres direkte på lokaliteten. Hvis du først efter hjemkomst fra skovturen kan artsbestemme svampen, skal du derfor ind på hjemmesiden for at registrere den. Appen kræver 100% artsnøjagtighed, hvilket gør den rigtig stærk i forskersammenhæng, men lidt mere tung at danse med.

Egen erfaring: Jeg har afprøvet både ”Hvad er dette” og ”Indberet”, men har ikke fået tilbagemelding på nogen af dem endnu. Listen over ”Hvad kan jeg se her?” er en blandet fornøjelse, da den blot viser standart beskrivelse af arterne, men ikke viser hvor, hvornår og hvem der har observeret. Jeg ved blot at inden for en rækkevidde af 5 km fra hvor jeg står nu, er registreret en havørn. Det mister lidt den der personlighed, der gør det ekstra interessant at gå på opdagelse.

Bonusinfo: Appen har sin oprindelse i www.fugleognatur.dk, som den er fuldt integreret med.

 

Opdag Havet – WWF

Tilpas med arter der kan registreres, hvad enten du er strandgæst eller dybdedykker, havbiolog eller kassedame. Skal helt sikkert findes frem på min næste strandtur. Opdag havet

Hvem? WWF Verdensnaturfonden. Appen har dog en forbløffende lighed med NaturTjek i sin opbygning.

Hvorfor? Appen er udviklet for at sætte fokus på havmiljøet i Danmark, og data sendes til Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Appen er finanseret af Aage V. Jensen Naturfond.

Hvem kan? Alle kan se registreringer, men for selv at registrere skal du oprette en bruger og logge ind, hvilket kan gøres direkte i appen. Du kan også bruge Facebook til at logge ind.

Hvor mange? Der er ifølge appen lavet 1.500 registreringer.

Brugervenlighed? Bygget op på samme måde som NaturTjek, dog er den delt op i registreringer af arter i havet og registrering af arter ved kysten. Der er 75 på forhånd oprettede arter du kan indberette, hvilket dækker de fleste ting man kan støde på som almindelig strandgæst. Hvis man ser mere sjældne arter, eksempelvis særfinnet ringbug eller langhalse skal du have åbnet din Naturbasen app.

Begrænsninger? Det kan være svært at indberette ”on the spot” da det ikke er alle der har deres smartphone med i vandet når de er ude at bade, snorkle eller fiske. Heldigvis kan man nemt manuelt markere en position så man kan sidde hjemme i sin stue og lave registreringer efter en tur i vandet.

Egern erfaring: Jeg havde tastet en hel indberetning ind, før den bad om at man loggede ind først. Så måtte stå i regnvejr(det kan appen jo selvfølgelig ikke gøre for) og  oprette mig som bruger og så starte forfra med indberetningen. Men så snart man er logget ind er det meget nemt at registrere løbende på strandturen. Hvis man ikke har lyst til at bruge sin Facebook som login, er det lidt svært at finde ”opret bruger” knappen. Til gengæld er du hurtigt i gang, og skal ikke forbi en www først. Jeg oplevede desværre at den crashede for mig et par gange, og så var det den eneste app der opleve et total signalsvigt.

Bonusinfo: Indeholder ekstra info om havets tilstande de fire årstider, dog er teksten ret mangelfuld. Hen over sommeren har der været events rundt om på de danske strande, hvor folkene bag appen har stået klar til at guide dig ud i havet og opdage det i både 2015 og 2016.

IMG_3547
Det er ikke altid der er signal der hvor hvor man gør de gode fund

 

Generelt er det ret sjovt, og minder lidt om fænomenet Geocaching der vandt frem med de håndholdt GPS’er for et par år siden. Især detaljen med “hvad er det” funktionen i Naturbasen vil jeg helt sikkert benytte mig mere af. Af egne indberetninger vil jeg nok holde mig mest til WWF´s Opdag Havet, da jeg er marinebiolog af hjerte og hjerne. Dog ville jeg elske hvis der ret hurtigt kom tilbagemeldinger med, hvad mine data konkret bruges til, så jeg ikke går og registrere tang og sæler for ingen nytte. Jeg kan godt være skeptisk overfor brugbarheden af de indberettede data, men det må tiden vise.

APP2
Registrering af blæretang med Opdag Havet app. Foto: Jacob Vinjegaard
Biologi, Formidling, Forskning, Teknologi

Er lorte transplantationer den nye mirakelkur?

1 kommentar

Kunne du tænke dig at få proppet en anden persons lort op i røven? Ikke? Jamen så har du måske lige sagt nej til fremtidens nye mirakelkur mod såvel overvægt, depression som div. former for tarmsygsdomme

Det kaldes fæcestransplantation, og er faktisk ikke så ulækkert som det måske umiddelbart lyder, og så er det faktisk allerede en afprøvet behandling. Fæcestransplantation som medicinsk behandling blev nemlig første gang beskrevet tilbage i 1958, men har sidenhen kun optrådt sporadisk som behandlingsmetode. Nu ser det Fog ud til at forskere og læger for alvor er begyndt at få øjnene op for sammenhængen mellem vores helbred og vores tarmflora.

Når vi spiser en hamburger, er en hel hær af billioner af små mikroorganismer (bakterier) klar i tyktarmen til at spalte føden og gøre den tilgængeligt for vores krop, sådan at vi kan vokse, leve og formere os. Inden maden når dertil har der dog været en hel bunke af enzymer i tyndtarmen der også har gjort deres del. Men i denne sammenhæng er det aktiviteten i tyktarmen der er interessant. Denne tarmflora i tyktarmen er sammensat af en masse forskellige typer af bakterier, og det er denne sammensætning der variere fra person til person, og som ikke altid kun består af godartede bakterier.

Jeg fik selv en ordenlig omgang salmonella (en bakterietyper der giver opkastning og diarre) tilbage i 2009. Jeg brugte en hel weekend på at indtage væske der i samme hastighed løb ud af bagenden. Naturens egen måde at “skylle ud” på så at sige.

Der er andre måder end salmonella hvorved man kan ødelægge sin tarmflora, f.eks patienter der har været afhængig af sondemad, folk med kroniske tarmsygdomme, anoreksiramte eller måske er man blot født med en uheldig flora.

Lige  siden min salmonellainfektion har jeg haft problemer med fordøjelsen, og bliver nemt oppustet og får ondt i maven ved indtagelse af visse fødevarer.  Det har kostet mange aftner på sofaen med mavesmerter. Det er først efter flere år med streng diæt at jeg er fri for mavesmerterne og problemerne.

Men måske der faktisk nu findes en “quick fix” til et ødelagt tarmsystem?

Konceptet for fæcestransplantationer er rimelig enkelt. Man tager en afføringsprøve fra en rask person, og poder den den syge person, enten oralt eller analt. Selve metoderne er stadig under udvikling. Denne raske tarmflora vil så forhåbentlig kunne udkonkurrere en dårlig tarmflora, eller erstatte en ødelagt tarmflora, og violá nu burde din fordøjelse fungere optimalt igen. Udover fordøjelsen, er der forskning der tyder på at vores tarmflora også har indflydelse på andre aspekter af vores helbred, f.eks stress, tarmkræft, fedme og autisme.

Der er dog ulemper, og der arbejdes videre med at optimere behandlingen, og især er transport af donorprøver og evt opformering af prøverne stadig et problem. Idag er man afhængig af velvillige donorer der bor i tæt afstand af behandlingsstedet og som fast kan levere prøver om hver uge.

En anden og ikke uvæsentlig detalje er, at man faktisk ikke helt er klar over hvilke egenskaber, man kan tilføre en person via en fæcesprøve. Der er set eksempler på at overvægtige donorer har vidergivet tendens til overvægt til en modtager, og måske endda også personlighedstræk.

Så hvis du en dag skal bruge en fæces transplantation, så find en donor der:

  1. spiser sundt
  2. ikke er overvægtig
  3. dyrker motion
  4. er sød og rar
  5. og evt med en iQ en tak højere end dig selv.

Jeg ser et fremtidsscenarie hvor afføringsprøver fra kendisser, i  Danmark kunne det være Christiane O´connner,eller Frederik Fetterlien, sælger små farvestrålende piller med afføringsprøver.

Tættere på at blive som sit idol kommer man da ikke!

Medier, Nyheder, Teknologi

3D-model af dit ufødte barn. Uhyggeligt, smukt eller bare naturlig teknologisk udvikling?

To streger på en lille hvid strimmel.

Sådan startede det for knap 9 måneder siden.

I dag sidder jeg ved mit spisebord, med computeren ud over kanten da jeg ellers ikke kan nå den. Min mave er i vejen. Inde i maven ligger 3,6 kilo pigebarn. Hun må gerne snart kommer ud, for jeg kan snart ikke vente længere med at se hvordan hun ser ud.

Har hun mon fået mine og min fars kinder? Eller får hun brune øjne som min søster? Eller bliver hun høj som min mand? Med smilerynker som min svigerfar? Min biologiske svigermor har jeg aldrig set, så ¼ af hendes gener kender jeg slet ikke, hvad nu hvis jeg slet ikke kan kende hende? Hun er så tæt på, og alligevel så langt væk.

Jeg tror at alle gravide har en konstant trang til at kigge ind, og tjekke om alt nu er i orden, og mange er utålmodige for at få stillet nysgerrigheden, hvem mon der ligger derinde?

Den nysgerrighed kan dog til dels stilles ved de to ultralydskanninger man tilbydes undervejs. Og som regel kan man få et par print med hjem til køleskabet, eller facebook. Det fik vi også.

Klassisk ultralydsbillede af ufødt barn

Derudover er det muligt at tilkøbe ekstra scanninger hos et hav af klinikker i hele landet. Det kan koste alt fra 500,- til 3000,- afhængig af om man vil have de klassiske scanninger, 3D scanninger på print eller 4D (filmfrekvenser).  Dette har jeg fravalgt, jeg syntes 3D billederne er lidt uhyggelige at se på. Og så kan jeg alligevel ikke se forskel på om det er et billede af mit barn, eller et tilfældigt scanningsbillede fundet på google.

Det er ikke mange generationer siden at det var helt utænkeligt at tage billeder af et ufødt barn, og dengang måtte man pænt vente til barnet kom ud med at vurdere ansigtstræk og smilerynker. Men scanningerne er en naturlig udvikling af  lægevidenskaben i samarbejde med ny teknologi. Teknikker der måske ikke er udviklet til netop dette formål, men som giver os flere og flere muligheder for at følge med i ens lille barns udvikling, og nu er det naturlige næste skridt blevet aktuelt, 3D-modeller af det ufødte barn!

Du kan på nettet (f.eks. her) bestille en 20 cm stor 3D-model af dit ufødte barn, hvilket har givet ophav til protester og kommentarer som “uhyggeligt”, “ulækkert” og “unaturligt”.

Jeg kan nu ikke se det ulækre i det. Tværtimod giver det f.eks blinde kommende mødre en mulighed for samme oplevelse af at virkeliggøre det kommende barn. Derudover er det da en sjov gimmick til et babyshower, eller som overraskelse til kommende bedsteforældre.

Hvad syntes du? Kommenter gerne herunder!

Du skal blot sende dine scanningsbilleder ind, vælge om du vil have en stor eller lille model, hudfarve og om man skal kunne se kønsorganerne. Så er det blot at vente på at din 3D-model kommer med pakkeposten. Lige til at stille ovenpå køleskab. God fornøjelse!

Page-by-Page

Astronomi, Datalogi og it, Rumfart, Teknologi

Tillykke til Hubble Rumteleskopet! (Her er 25 ting du nok ikke ved om det)

3 kommentarer

Som du måske har set andre steder på nettet og i medierne så markeres 25 års jubilæet for Hubble Rumteleskopet i dag.

Det fejres med events, artikler og  en masse flotte billeder som du f.eks kan se her, her, her, her og her.

Da jeg selv arbejder indenfor projektet som den europæiske arkivar for Hubble data tænkte jeg at jeg i stedet for at poste det samme materiale om igen kunne dele nogen obskure facts om Hubble og dets data som du formentligt ikke har hørt før.

Så i dagens anledning, her er i bedste blogspam manér:

25 Ting  du ikke vidste om Hubble Rumteleskopet !!!  Læs videre Tillykke til Hubble Rumteleskopet! (Her er 25 ting du nok ikke ved om det) →

Forskning, Fysik, Teknologi

Gemmer du dine data?

…eller opbevarer du dem bare midlertidigt?

Jeg tror de fleste med daglig gang i forskellige grene af eksperimentel videnskab kender til problemet med håndtering af data. Det er som om, det er et punkt, hvor teoretikerne bare er 10.000 år foran os andre. Jeg har aldrig mødt en teoretiker som ikke liiige kan finde den der beregning af båndgapet i silicumdioxid eller den oversigt over smeltepunkter af 4000 legeringer han lavede sidste år. Det forekommer også, at astronomer har utroligt velorganiserede databaser over alt mellem (bogstavlig talt) himmel og jord. Vi eksperimentalister derimod…  data har det med at være spredt ud over en hærskare af forskellige mapper, computere og netværksdrev i en pærevælling hvor ambitionsniveauet normalt rækker til at forsøge at holde et overblik længe nok til at artiklen kan skrives hvorefter data typisk diffunderer rundt til et punkt hvor de reelt er umulige at finde igen.

Sådan er det også i vores lab, eller rettere, sådan var det i vores lab. For snart en del år siden var vi nogle stykker som tænkte, at det kunne da ikke være så svært at få lidt organisering på den lille sag. Men det viser sig ret hurtigt, at der er gode grunde til, at det netop er i de eksperimentelle laboratorier, at kaos råder; mængden af forskellige dimser, apparater, filformater, billedformater og spektroskopidata er ganske overvældende og det viser sig derfor at være et betydeligt stort projekt at organisere det hele. Faktisk har det udviklet sig til et efterhånden større software projekt som vi løbende har holdt opdateret under det mundrette navn PyExpLabSys hvor vi vedligeholder drivere og filformat-parsere til et stadigt større antal apparater. Alt dette har en lang række fordele, som vi kan gemme til en anden god gang, men bare fordelene omkring datahåndtering har enormt potentiale. Faktisk så meget, at det har vist sig at kunne publiseres.

Og hvad er det så man får ud af at kunne kommunikere med sine dimser med eget software i stedet for det program eller filformat, man normalt har brugt. Svaret er, at det giver fantastiske muligheder for at organisere data på tværs af formater og datatyper. Hvis jeg eksempelvis gerne vil kende trykket i et af vores vakuumkamre, er oplysningen kun et klik væk, og bare fordi jeg kan, har jeg for demonstrationens skyld lige plottet vandflowet gennem kammerets røntgenkanon på den anden akse:

stm_pressure_and_flow

Disse oplysninger er ofte utroligt nyttige i forbindelse med fejlfinding eller ved simpel koordinering og vedligehold af en eksperimentel opstilling. Afstanden fra en graf som denne og til at opstille et simpelt alarmsystem som sender emails eller sms’er hvis parametre falder uden for fastsatte rammer er meget kort, og det er derfor en simpel sag altid at vide, at ens opstilling er sund og rask.

Vi har nu adgang til alt fra STM-billeder og XPS-spektre til værdier for tryk og temperatur af kølevand og central forsyning af Argon.  Princippet kan udvides til stort set enhver faggruppe, eksempelvis kunne det jo være rart at kende temperaturen af sin 80 graders fryser gennem de sidste par år – både for at kunne dokumentere at ens prøver er uskadte, og for at kunne fange potentielle problemer i opløbet. Hvis effektforbruget af en fryser gennem nogle uger stiger stødt kunne det jo være en god anledning til at få den serviceret inden den faktisk gik i stykker. Udvid selv til dit eget fag.

Hele projektet er open source og vi håber meget at andre laboratorier og grupper kunne få lyst til at være med i projektet. Jo flere der deltagere jo flere instrumenter kan vi inkludere.

I et senere blogindlæg vil jeg vise hvordan systemet ikke kun kan bruges til at holde styr på helbredsdata for udstyr men også i meget høj grad kan bidrage til både at kunne organisere, visualisere og sammenligne rigtige eksperimentelle data. I mellemtiden kan man kigge lidt på denne kurve over temperatur og tryk af kølevandet i vores bygning.  Blå  kurve er kølevand på vej frem fra varmeveksleren, rød kurve er på vej tilbage. Sort kurve viser trykket af kølevandet.

Quiz: hvorfor er der en invers korrelation mellem trykket og temperaturen af vandet?

kølevand

Teknologi

Derfor skal du blende din Barolo

I weekenden lavede jeg et interessant eksperiment. Eller eksperiment og eksperiment; jeg drak rødvin med en god, gammel ven…

Men vi prøvede noget nyt, som jeg læste om for et par år siden, nemlig at ilte vinen ved at hælde den i en blender og give den 30 sekunder for fuld power!

Lad mig med det samme komme en del af kritikken i forkøbet: Det er virkelig ikke en charmende måde at ilte sin dyre rødvin på. Nogen vil måske mene, det er respektløst. Jeg er også selv meget mere til flotte, stilfulde glaskarafler med stor væskeflade, hvor vinen kan plaskes ned og slynges rundt.

Men sagen er, at blenderen virker. Og vinen bliver på ingen måde ødelagt, selv man uundgåeligt krummer tæer, og overvejer hvad man har gang i, når vinen skummende drøner rundt i en støjende køkkenmaskine.

Resultatet er dog en rundere og blødere vin, der tydeligvis har fået de egenskaber, som iltningen bidrager med, og der er eksempler på, at selv vineksperter er blevet snydt af metoden i blindtests (som f.eks. denne spanske hertug).

Metoden kaldes også hyper-dekantering, og du kan læse mere om det her og her.

Værsgo at blende:

Biologi, Forskning, Fysik, Geologi, Kemi, Klimatologi, Teknologi

Planetary Boundaries –  Klimaforandringer er ikke planetens største problem

Klimaforandringerne har efterhånden vundet indpas i de fleste menneskers forståelse, men klimaforandringerne er kun én af de effekter, der er forbundet med vores tilstedeværelse og vores omsætning af de ressourcer vi har til rådighed. Mennesket er nu blevet en naturkraft i sig selv, og vores tidsalder kaldes af mange for Anthropocen, menneskets tidsalder.

Vores indflydelse på Jorden handler altså ikke kun om overforbrug af fossile brændstoffer, men at det påvirker mange globale processer og kan i mange tilfælde måles direkte. Hvis vi stresser dette system og ændrer for meget på processerne, risikerer vi at nå et punkt hvor planeten tippes ud af ligevægt, et såkaldt tipping point, og forandringerne bliver varige.

En ny artikel i Science peger på ni processer der er vitale for at opretholde en stabil planet, og undersøger hvor meget vi kan ændre på det globale system inden vi når et tipping point. Konceptet kaldes ’Planetary boundaries’, Planetens grænser, og viser hvordan vi på flere andre områder presser de globale systemer der er grundlag for liv, eller i hvert fald vores civilisation, på Jorden. Planetary boundary ideen er relativ simpel, og bygger på ideen om at jorden er et lukket, men meget komplekst system, og at alle processer i dette system påvirker hinanden.

Pointen er at det ikke kun er klimaet der har et problem. De ni forskellige processer som er undersøgt i denne artikel, er beviseligt er blevet ændret af menneskelig indflydelse: klimaet, ozonlaget, havets forsuring, kemiske cyklusser, ferskvand, landskabet, biosfæren, aerosoler i atmosfæren, samt en kategori der kaldes nye enheder. Den sidste kategori dækker over nye menneskeskabte substanser som fx CFC-gasser og mikropartikler, der er uhyre praktiske for os, men som ikke før har eksisteret på jorden, og som vi ikke rigtigt hvad der sker med når de bliver sluppet fri. Forskerne bag denne artikel mener, at vi bliver nødt til at se på hele systemet i stedet for kun delelementerne som ozonlaget eller klimaforandringer.

F3.large
http://www.sciencemag.org/content/early/2015/01/14/science.1259855/F3.large.jpg

 

Ideen med denne artikel er at den skal hjælpe os til at bestemme ”the safe operating space”, en sikker operationszone, altså hvor meget vi kan presse og påvirke disse processer, før det går ud over planetens evne til at genvinde balancen. Der bliver opstillet tre niveauer til at bestemme hvorvidt vi er ved at overskride denne sikre zone, og hvis vi bevæger os ud over den sikre zone, vides det ikke hvad konsekvenserne er. Desuden, er nogle af processerne ikke engang mulige at måle endnu. Zonerne er ment som en advarsel så vi kan nå at reagere i tide til at rette op på problemet, som vi faktisk nåede det i 80’erne ved at forbyde CFC gasser, før de gjorde uoprettelig skade på ozonlaget.

Det kommer nok ikke bag på nogen at vi overskrider grænsen for den sikre operationszone, for CO2 i atmosfæren, som er lagt fast på 350 ppm (vi er pt omkring 400 ppm). Det som mange nok vil finde overraskende er, at vi er i endnu større problemer med de massive ændringer vi forsager i de kemiske processer i naturen (fx fosfor og kvælstof der bliver ledt væk fra landjorden og ud i havet af landbruget), og den vilde tilbagegang i biodiversitet, også kaldet den 6. masseuddøen (den 5. var den meteor der gjorde kål på dinosaurerne).

Både det nuværende tab af biodiversitet og udledningen af næringsstoffer ligger begge i den røde højrisiko-zone, dér hvor der beviseligt sker ændringer af systemet. Men også de ændringer vi forsager i landskabet, dvs. urbanisering, skovfældning og landbrug, er rykket ind i den forhøjede risiko-zone, hvor vi forringer vores miljø og økosystemer og dermed risikerer permanent nedsættelse af vores livskvalitet og vores civilisations grundlag.

Det er altså ikke nok kun at koncentrere sig om klimakrisen. Vi skal i gang med at navigere og rette ind på langt flere punkter, hvis vi ikke skal nå dertil hvor vi ikke kan redde den hjem. Forskerne mener dog stadig er der er tid til at reagere og vende udviklingen som historien har vist er mulig.

Forskningspolitik, Nyheder, Rumfart, Teknologi

Når ræven vogter høns

Ted_Cruz,_official_portrait,_113th_Congress

Nogle gange kan politik både herhjemme og i udlandet få en til at undre sig inderligt. Som for eksempel når man vælger, hvem der skal træffe vigtige økonomiske beslutninger. Det virker oplagt, at man overvejer både personens kompetencer og eventuelle interessekonflikter. Nogle valg er så åbenlyst absurde, at de aldrig burde blive realiseret.

Men man kan alligevel blive overrasket. Som for eksempel det seneste valg i USA til posten som formand for senatets udvalg for “Space, Science and Competitiveness”. En magtfuld post der bestemmer over NASAs budget såvel som en række andre videnskabelige programmer. Manden med magten er den republikanske senator fra Texas, Ted Cruz.

Ted Cruz er en ekstremt konservativ Tea Party-republikaner, der med sin benhårde og kompromisløse stil har skubbet både demokrater og republikanere væk og efterhånden kun har støtte fra de mest ekstreme dele af partiet. Dette er måske ikke underligt, når han er vokset op med en højrekristen prædikant som far, der mener, at evolution er en kommunistisk løgn, og at ateister bør leve i indhegnede lejre. Men selv uden partipolitiske briller på har Ted Cruz en historie, der gør ham til et potentielt skæbnesvangert valg for netop en så tung post med ansvar for videnskabelige budgetter.

De fleste husker nok, da det offentlige USA lukkede ned i 16 fulde dage tilbage i oktober 2013. En af hovedmændene bag at det gik så galt var Ted Cruz. Konsekvenserne af denne handling var enorme, og det ramte bl.a. forskningsverdenen hårdt, da offentligt finansierede projekter måtte standse. Det kan være ødelæggende, dyrt og tidskrævende med en uplanlagt pause på over 2 uger midt i følsomme eksperimenter. Det påvirkede blandt andet NASA voldsomt, og de hører nu under Ted Cruz’ kyndige styre.

Og det er ikke første gang, Ted Cruz har været efter NASA – tidligere i 2013 forsøgte han at komme igennem med et forslag, der ville have beskåret NASAs budget voldsomt men heldigvis uden held.

Det ser desværre ikke bedre ud, hvis man kigger på hans videnskabelige forståelse generelt. Som god Tea Party-republikaner mener han selvfølgelig, at global opvarmning er fup og fidus, og han er ikke bleg for at øse ud af sin uvidenhed. Cruz mener ikke, at der har været global opvarmning de seneste 15 år (det er desværre ikke sandt), ligesom han gerne hævder, at de forvirrede forskere i 70’erne advarede imod en kommende istid (hvilket der – modsat hvad vi ser i dag – aldrig var konsensus omkring).

Og det er manden, der nu har ansvaret for budgetterne for NASA og en række andre forskningsprojekter. Det skal nok blive interessant.

Medicin, Nyheder, Teknologi

Her er leverandøren af Danmarks nye partikelterapicenter

Et helt år med intense møder, tykke dokumenter, korrekturlæsning og analyser er endelig kulmineret med den pressemeddelelse, der netop er udsendt.

Danmark skal som bekendt have et nyt anlæg til strålebehandling mod kræft, et anlæg som ikke “bare” tilbyder partikelterapi til danske kræftpatienter, men som har ambition om at blive et forskningsbaseret center i den absolutte verdensklasse.

Jeg har haft ære og fornøjelse af at sidde med i det store udvalg, der har vurderet de interesserede leverandørers tekniske færdigheder i forbindelse med det danske EU-udbud.

Først udvalgtes tre leverandører blandt alle ansøgere på baggrund af tidligere referencer. Herefter indledtes en række yderst grundige dialogrunder med de tre leverandører, hvor de tekniske muligheder inden for moderne acceleratorteknologi blev undersøgt.

Det blev brugt til at formulere en endelig kravspecifikation for Dansk Center for Partikelterapi (DCPT), som blev sendt i afsluttende udbud i starten af oktober. De tre leverandører svarede med hver deres bud på den tekniske løsning, de kunne levere, og mindst lige så vigtigt: en pris.

Pris og teknologi er altså vurderet samlet som det “økonomisk mest favorable tilbud”, hvor man ikke kun ser på pris, men kvalitet i forhold til pris. Prisen var dog faktisk så god, at den kun tager omkring 2/3 af budgettet.

Vinderen kan hermed bekendtgøres: Det bliver Varian Medical Systems, som skal levere udstyr til det danske partikelterapianlæg!

Varian er kendt i Danmark som stor leverandør af udstyr til konventionel strålebehandling, mens markedet for protonterapi stadig er nyt og under udvikling.

Det er en virkelig stor milepæl for dansk kræftbehandling – men der går stadig indtil 2018, før vi kan begynde at behandle patienter.

Læs hele Region Midtjyllands pressemeddelelse her.

 

Et udsnit af den store gruppe, der har arbejdet med indkøb af partikelterapianlægget.
Et udsnit af den store gruppe, der har arbejdet med indkøb af partikelterapianlægget. Billedet er taget af cheffysiker og projektleder for “apparaturgruppen” Ole Nørrevang.
Biologi, Formidling, Forskning, Forskningspolitik, Medicin, Medier, Nyheder, Teknologi

Fødevareministeren vil udfase bredspektret tetracyclin – er det løsningen eller blot symptombehandling?

For nyligt lancerede Videncenter for Svineproduktion (VSP) en plan for, hvordan MRSA skal begrænses i Danmark. Foreslået løsning: Inden 2020 skal forbruget af antibiotika i svinestaldene reduceres med 10 procent. I går, den 22/12/2014 kunne MRSA VidenCenter på Hvidovre Hospital så fortælle at der på 4 år er sket en firdobling af antal smittede svinebesætninger, hvilket svarer til, at omkring 2 ud af 3 danske svinestalde nu er inficerede.

Nu følger fødevareminister Dan Jørgensen (S) så op i DR1 Nyhederne (22/12, kl. 18:30) og melder ud at det bredspektrede antibiotikum tetracyclin helt skal udfases i dansk landbrug. Han satte dog ikke nogen deadline på hvornår udfasningen skulle være effektueret og kom heller ikke med forslag til hvad planen er for reduktion af alle de øvrige typer af antibiotika/medicin der bruges i landbruget i dag.

Så er der tale om en løsning eller blot symptombehandling fra fødevareministerens side?

Det kunne jeg godt tænke mig nogle kvalificerede bud på fra vores kloge læsere på Scienceblog.dk – nu hvor de fleste af jer alligevel har juleferie og propper jer med flæsk og julesul i disse dage.

Her er lige et par spørgsmål til at starte debatten:

1) Hvilken sammenhæng er der mellem MRSA smitte blandt husdyr og brugen af antibiotika?

2) Hvilke mængder og typer af antibiotika bruges i landbruget i dag?

3) Hvad er samfundets acceptgrænse for brugen af antibiotika i landbruget? Om nogen?

4) Hvilken rolle spiller det økologiske landbrug overfor det konventionelle landbrug i denne debat?

5) Og her op til jul: Hvad afspejler prisforskellen på en konventionel og en økologisk flæskesteg (bonus-info: prisforskellen er lidt under 100 kr/kg)?

6) Har vi ”gode bakterier” der kan hjælpe landbruget mod MRSA? Hvis ja – hvordan?

7) Hvad kan du som forbruger gøre i hverdagen?

8) Hvad kan de folkevalgte gøre – nu hvor vores nationalret er blevet kåret?

9) Hvor finder vi løsningen til det der er blevet kaldt et af videnskabens største problemer – udvikling af antibiotikaresistente mikroorganismer?

10) Er din flæskesteg økologisk i år? Hvad med næste år?

Nedenfor har jeg udvalgt lidt supplerende julelæsning om ”Amerikanske tilstande” ved CDC, en kronik fra Politiken om en aktuel bog af landmand og mejeriingeniør Lone Vitus og den seneste rapport fra vores hjemlige MRSA VidenCenter fra Hvidovre Hospital om det aktuelle MRSA risikobillede (udkom den 22/12).

God læsning, Glædelig Jul og MRSA-Sikker Flæskesteg!

Rapport fra: Centers for Disease Control and Prevention

Kronik fra Politiken den 15/11 2014

Rapport fra MRSA-ekspertgruppen (22/11 2014)

 Ing.dk skriver: Andre dyr end svin skal også undersøges