ScienceBlog.dk

Der tales meget om nanoprodukter for tiden, men det er ikke alle, der kun er positive over for den nye teknologi. Spørgsmålet er, om visse nanoprodukter kan være skadelige?

I Ingeniøren kan man nu læse, at svenske eksperter advarer mod de typer af nanoprodukter, der indeholder bakteriedræbende sølvpartikler. Dette findes for eksempel i nanosokker, køleskabe og vaskemaskiner. I værste fald frygter eksperterne, at nanoprodukterne kan forøge forekomsten af antibiotikaresistens hos bakterier.

“Det er alvorligt dette her. Derfor er det vigtig, at vi bruger forsigtighedsprincippet og stopper den totalt overdrevne brug af hverdagsprodukter med sølvpartikler,” udtaler overlæge Åsa Melhus fra Uppsala Sygehus.

Gennem snart to år har man kunne følge med på den ganske udmærkede Nano Blog, der er et fællesskab mellem iNANO centeret på Aarhus Universitet og Innovation Lab. Nu lancerer Nyhedsmagasinet Ingeniøren en ny weblog om nanoteknologi.

Ingeniørens nye blog skrives af lektor i nanoteknologi Peter Bøggild fra DTU. Det er altså yderst kompetente folk, der står bag begge blogs, og i praksis kan man meget vel forestille sig, at man må læse begge, hvis man vil følge med i den hastigt udviklende nanoteknologi.

Er der mon lidt konkurrence på nanoblog-området på vej?

Så er det Aalborg Universitets tur til at udvide på nanoområdet, og i den forbindelse kan man passende minde om dette ét år gamle gæsteindlæg her på ScienceBlog.dk.

Forskningsrådet har netop givet 14 mio. kroner til ‘forskning i strukturerede materialer’ – dvs. forskning i at designe materialer, så de får andre egenskaber end dem, de havde fra naturens hånd – og håber på vigtige gennembrud inden for trådløs kommunikation, optik og bioteknologi.

Et eksempel på et designet materiale er Gore-Tex®, der holder vanddråber ude, men lader din ‘damp’ passere, således at du kan ånde i en Gore-Tex jakke. Dette er vi efterhånden bekendt med, men fremtiden har mange nye spændende produkter til os, som f.eks. ‘Usynlighedsfrakken’.

Teoretisk er det muligt at fremstille et cylinder, der får lyset sendt videre som om, cylinderen slet ikke var der – og dermed fremstår som usynlig. Sæt et par ærmer på, og du har en usynlighedsfrakke. Med forskningsrådets penge skal denne teori nu omsættes til virkelighed, så der er noget at glæde sig til. Læs mere.

Hvad mon modtrækket fra lufthavnenes sikkerhedskontrol bliver?

Overskriften er ikke titlen på en nyopsætning af det klassiske eventyr – men kunne godt have været det. I den seneste tid har den omsiggribende nanoficeringen sneget sig hele vejen ind i danskernes trygge dagligstuer; senest med en TV-reklame, som viser en ”nanobeklædt” sofa, der nedsænkes i rødt saftevand. Sådan en nano-dims må enhver børnefamilie da bare eje – for så er det slut med chokoladefingre og klistret cola i møblerne. 

Men er nano ven eller fjende? Det afhænger af øjnene, der ser. Mange har spået at debatten om nanoteknologien vil tage samme drejning som GMO-debatten gjorde i 90’erne. Onde tunger har tilmed sagt, at en filmatisering af Michael Crichton’s roman Prey (Sværmen, på dansk) vil være det, der for alvor sætter gang i en negativ ladet debat om hvor nanoteknologien bringer vores moderne samfund hen? 

(more…)

Københavns Fondsbørs oprettede for godt et år siden en selvstændig børs for små og mellemstore vækstselskaber og iværksætterfirmaer. Et af disse firmaer, Aresa, oplevede for nogle måneder siden en voldsom nedtur, og nu oplever endnu et naturvidenskabeligt selskab voldsomme kurssving på First North. Denne gang drejer det sig om firmaet NanoCover, der producerer og sælger nanoteknologiske overfladebehandlingsprodukter.

(more…)

Nu om dage, hvor man snart ikke kan købe en hotdog, uden at den er forbedret med såkaldt nanoteknologi, kan det være meget godt at få lidt perspektiv på tilværelsen. Som i så mange andre tilfælde kan man også denne gang vende sig mod gode gamle Richard Feynman i nødens stund.

Allerede i talen There’s Plenty of Room at the Bottom fra 1959 forudså han nemlig meget af den udvikling, som nanoteknologien i dag faktisk har realiseret. Talen er en spændende gennemgang af dengang science-fiction agtige idéer om manipulering af atomer, opbevaring af data og super hurtige computere.

Så skulle man i et svagt øjeblik have mistet lidt af sin nano-entusiasme på grund af alt for meget forretningssnak og endnu flere frygtelige buzz-words, er ingen bedre end Feynman til at minde os om de mange spændende teknologiske og forskningsmæssige muligheder der faktisk findes dybt nede i atomernes verden!

Allerede 2007 kan blive året, hvor vi ser de første kliniske forsøg med nanoteknologiske behandlingsformer af kræft. Metoden er baseret på, at man lokalt kan placere nanopartikler af metal i en tumor, hvorefter partiklerne opvarmes, så kræftcellerne dør.

Læs historien her på TechReview.com. Artiklen skriver, at metoden kan “transform cancer therapy”, men om metoden nu også er så revolutionernende, stiller jeg mig lidt tvivlsom over for.

Der gøres i disse år mange forskellige ting for at få flere børn og unge gjort interesseret i teknik og naturvidenskab. På Galathea 3 er tanken, at skoleelever skal præsenteres med virkelighedens forskere som rollemodeller, i mit gamle Fysikshow bruger vi virkemidler som fascination og humor, og i TV-programmet NØRD bruger man ungdommens egen stil og jargon til at gøre naturvidenskaben trendy.

Læs hele indlægget på Seiersen Science.

En artikel i Politiken indledtes i går med ordene:

“Der er postet 239 millioner forskningskroner i nanoteknologi i år. Men ingen ved, om den nye tids teknologi giver kræft, hjerte-kar-sygdomme eller ødelægger miljøet.“

Allerede i foråret diskuterede man livligt, om der er en fare ved nanoteknologiske produkter, og det resulterede i juni i en rapport fra Teknologirådet om nanofare.

Som Politikens artikel understreger, er interessen for sikkerheden ved nanoprodukterne absolut ikke faldende, og i dag kan man læse om, at der i Folketinget er ved at danne sig et flertal uden om miljøministeren for skærpede krav for den nye teknologi.