Kategoriarkiv: Fysik

Indlæg om fysik.

Paven ville stoppe Hawking

Fysikeren Stephen Hawking fortalte i dag, at forhåndværende pave Johannes Paul II i en tale til en kosmologikonference i Vatikanet bad videnskabsfolkene om ikke at studere universets oprindelse, da dette var Guds værk. Det var i orden at studere universet, men ikke dets skabelse. Hawking morede sig over, at han ved selvsamme konference faktisk præsenterede sin teori om, hvordan universet blev skabt!  

Læs hele historien på MSNBC.

Supersej fysiker

Som beskrevet i mandags er naturvidenskabsfolk ikke nødvendigvis nogle tørre og kedelige gamle mænd. I denne uge har det populære radioprogram Verdens Bedste Formiddag på DR P3 beskæftiget sig lidt med fysik og antistof specielt i relation til den historie, der udspiller sig i Dan Browns populære bog “Engle og Dæmoner“, og her får danske forskere igen pyntet lidt på imaget.

Læs videre Supersej fysiker

Danmark skal satse på atomkraft

Som nævnt her på bloggen i forbindelse med 20-års dagen for ulykken på atomkraftværket Tjernobyl er debatten om atomkraft som energikilde langt fra død. I forbindelse med weekendens Forskningens Døgn havde Videnskabsministeren lavet en konkurrence, hvor 30 danske forskere fordelt på 5 hold på 24 timer skulle løse følgende opgave: “Skab en løsning, der kan forebygge, at den nuværende energisituation får uoverskuelige konsekvenser for verdens befolkning!“.

Vinderholdet ledet af professor Karl Anker Jørgensen fra Aarhus Universitet foreslog blandt andet, at vi i Danmark igen skal til at overveje atomkraft. Læs historien på hjemmesiden for Forskningens Døgn.

Brinttrucks på danske sygehuse

De sidste to måneder er et nyt brintdrevet produkt taget i brug på flere jyske hospitaler. Det drejer sig om en såkaldt “H2 Truck“, der er en lille elbil drevet af strømmen fra en brændselscelle. Trucken er nu i brug på blandt andet Herning Sygehus, Holstebro Sygehus og Skejby Sygehus, hvor køretøjerne er specialbyggede til transport af mad og linnedvogne.

Læs videre Brinttrucks på danske sygehuse

Kvantemekaniske kuldegysninger i Århus

Nicolai NygaardGæsteindlæg: Som beskrevet i torsdags har en forskningsgruppe ledet af Michael Budde ved Aarhus Universitet fremstillet Nordens første Bose-Einstein kondensat. Til at forklare lidt nærmere om begivenheden bringer vi her et indlæg skrevet af Nicolai Nygaard, der er forskningsadjunkt (post.doc.) ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Nicolai blev cand.scient. i Århus, hvorefter han tog en ph.d.-grad på University of Maryland i USA.

Læs videre Kvantemekaniske kuldegysninger i Århus

Første danske BEC dannet!

Så lykkedes det! Det første Bose-Einstein kondensat (BEC) i Norden blev tirsdag dannet i QUANTOP laboratoriet under ledelse af lektor Michael Budde ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Læs hele historien hos Aarhus Universitet eller TV2 Vejret.

Update (17. marts 2006): TV2 Østjylland lavede i går et indslag om begivenheden. Se det på TV2 Regionerne

Update (19. marts 2006): Så er der kommet et opfølgende gæsteindlæg på ScienceBlog.dk her.