Stinus Lindgreen

Jeg er født i 1980 og bor i Lyngby med min kone og vores to børn. Jeg har en ph.d.-grad i bioinformatik fra Københavns Universitet og har arbejdet som forsker i en del år efterhånden – både på universiteter og i det private, og både i Danmark og udlandet.

Jeg har især beskæftiget mig med sekventering i forskellige former – RNA-sekvenser og deres evolutionært bevarede struktur, genomsekventering af ‘gammelt DNA’ der kan besvare spørgsmål om f.eks. folkevandringer, metagenomer der kan kigge på hele økosystemer af mikroorganismer, og gensekventering der bl.a. kan belyse arvelige sygdomme.  Jeg boede i Christchurch, New Zealand, i tre år fra 2012, hvor jeg bl.a. fik EU-midler til et projekt, der kigger på effekten af global opvarmning på jordbundens økosystem.

Jeg har i mange år været engageret i den offentlige debat. Især optager emner som alternativ behandling, pseudovidenskab og overtro mig. Jeg har derfor igennem årene skrevet en del om kreationisme og evolution (ja, vi har også evolutionsbenægtere i Danmark), om klima, og på det seneste især om vacciner – specielt HPV-vaccinen og de mange myter, der florerer om denne.

Jeg går op i at se på folks argumenter og de kilder, de bruger. Jeg gør mit bedste for at præsentere de videnskabelige artikler på en måde, så alle kan læse med – også uden at have en baggrund i statistik og videnskabelig metode.

Jeg var i 2011 med til at starte Copenhagen Skeptics in the Pub, der arrangerer månedlige foredrag og debatter. Jeg er også opstillet som kandidat til Folketinget og til Region Hovedstaden for Radikale Venstre.

Jeg udtaler mig her udelukkende som privatperson, og ingen andre kan påtage sig ansvaret for mine skriverier.

5 tanker om “Stinus Lindgreen”

  1. Tror da nok lige du skal sætte dig noget mere ind i HPV sagen inden du kan udtale dig om spor, ville nok være klogt

    1. Jeg tror nok lige du skulle tage dig et læsekursus, og læse hvad han rent faktisk skriver, inden du fyrer en automat troll reaktion af? Er du en bot?

  2. Kære Stinus Lindgreen.

    EN MEGET LANG REAKTION PÅ DIT INDLÆG ” ER GMO EN GOD IDE ? “.

    Dit spændende indlæg på Scienceblog er fra februar 2016.

    Jeg kendte ikke Scienceblog for 2 uger siden. Og det er først idag, at jeg læste dit indlæg om GMO. I dag læste jeg også dit CV. Jeg har også kigget på flere af dine links. Jeg kan se, at du er sat godt ind i sagerne.

    Jeg selv har for lang tid siden taget uddannelser og kurser indenfor sundhed og ernæring. Men jeg har aldrig haft lønnet arbejde indenfor dette. Det er kun i min fritid, at jeg beskæftiger mig med sundhed, ernæring ( og trafiksikkerhed ).

    Da jeg hverken er landmand, biolog eller uddannet økolog, er jeg ikke sat så meget ind i miljøpåvirkninger af gensplejset GMO i dyre- og plantebrug. Og selvom myndighederne gav mig et svar vedrørende påvirkning af dyr ved spisning af GMO-føde, er jeg heller ikke sat særlig meget ind i dette. Det er mere “GMO-fødevarers ” påvirkning af menneskers sundhed, som jeg kan sige noget om. Jeg har noget fagviden indenfor ernæring til mennesker.

    Først vil jeg rose dig for at komme med mange fine bemærkninger i dit indlæg. Emnet er jo ikke så sort hvidt som mange mennesker lægger op til. Jeg vidste godt, at en del almindelig arbejde med at lave nye slags planter, som ikke er GMO, kan bestå i bl.a. bestråling eller kemikalier af planter. Det er der mange folk, som ikke ved. Så det var godt, at du nævnte det.

    Du nævner vist også, at en del af de planter, som forbrugerne mener er 100 % naturlige, er fremavlet. Det er jeg godt klar over. De oprindelige bananer ser f.eks ikke ud som dem man spiser. Det samme gælder andre planter. Det vidste jeg godt i forvejen. Det har du et fint link til.

    Jeg kender en MEGET stor metaanelyse eller review af utrolig mange undersøgelser vedrørende GMO. Jeg har læst abstract, resume, konklusion eller beskrivelse af denne undersøgelse. Jeg har ikke læst hele undersøgelsen men blot 1-2 sider af eller om denne. Den skulle være kommet frem til, at der ikke er fundet betydelige kritisable ting ved GMO. Der skulle bl.a. ikke være påvist mange skader hos mennesker efter spisning af GMO. Måske er der ikke påvist en eneste skade i denne kæmpe undersøgelse. Det kan jeg ikke lige huske. Det skulle være sikkert at spise GMO-fødevarer. Det er sådan at jeg husker konklusionerne på undersøgelse. Konklusionerne er ihvertfald nogenlunde i retning af det, som jeg lige har skrevet.
    ( Jeg er kritisk overfor denne undersøgelse. Se senere ). Jeg kan ikke huske, hvornår metaanelyse /reviwewt er fra. HVis du ønsker det, kan jeg finde højst sandsynlig finde den til dig.

    Jeg er en meget stor tilhænger af gensplejset GMO, hvis de nye egenskaber er øget modstandsdygtighed ved for meget tørke, for meget kulde, for meget varme, for meget vand/regn eller for meget salt i vand.

    Og hvis man kunne lave træer, der brænder dårligere end andre træer, kan man måske minimere skovbrande. Så kan man lave brede linier i skove, hvor der står træer, der brænder dårligere end andre træer.

    Jeg går ind for det lysegrønne plante- og dyrebrug, som er en mellemting mellem det almindelige og det økologiske dyre- og plantebrug. Så går jeg ind for gensplejset GMO med de nævnte 5-6 egenskaber.

    Ligeledes er jeg godt klar over, at man kan lave gode GMO, som er sundere end ikke GMO. Man kan lave GMO som den gyldne ris / golden rice, der kan hjælpe folk i U-lande med ernæringsproblemer. Og man kan måske også lave GMO, der er bedre for miljøet end ikke GMO.

    Men alligevel er jeg modstander af disse former for GMO. Og her er vi jo uenige. Jeg mener nemlig, at det drejer sig om at begrænse GMO i plante- og dyrebrug til de 5-6 egenskaber, som jeg lige har nævnt. Muligvis kan der være et par egenskaber mere, som jeg kan gå ind for, men som jeg endnu ikke kender. Så jeg kan gå ind for op til ca. 10 egenskaber.

    Jeg mener ikke, at menneskeheden skal “lege gud”. Og det kan man komme til, hvis man tillader meget GMO.

    Der er muligvis andre løsninger end den gyldne ris. Greenpeace eller nogle andre er kommet med en eller flere løsninger. Så jeg synes, at dine skriverier om den gyldne ris er for unuanceret. ( Jeg er ikke nødvendigvis enig med Greenpeace i deres GMO-påstande ). Jeg mindes at have læst om et projekt i vist Bangladesh, hvor de i et projekt umiddelbart gjorde noget godt ved A-vitamin-problematikken. Og det var jo ikke med brug af den gyldne ris, der måske stadig er forbudt at bruge. ( Jeg kan muligvis finde linket til det, som skete i det land, der vist var Bangladesh ). Nogle af personerne i U-landene kan have glæde af multi-vitamin/mineral-tilskud, som jo bør indtages med noget fedt, så de fedtopløselige vitaminer bedre kan optages. I sådan et tilskud får man ikke kun betacaroten / A-vitamin men også mange andre vitaminer og mineraler. Så dette tilskud slår mange fluer med et smæk. I den gyldne ris med betacaroten / vitamin A slår man vist kun en flue med et smæk, hvis man sammenligner med almindelig ris. Ligeledes kan man lave berigede fødevarer.

    Man kan selvfølgelig diskutere frem og tilbage, om nye almindelige planter er mere eller mindre farlige end nye GMO. Jeg er ikke enig i, at almindelige planter er mere farlige end GMO.

    Nu kender jeg ikke lovgivningen i Amerika og andre steder her i 2016. Og jeg ved ikke, hvor langt det er muligt at gå med GMO. Men man kan måske lave GMO-planter og /eller GMO-dyr, som har fået indsat gener og egenskaber, som ligger meget langt fra planten eller dyret. Generne og egenskaberne kan muligvis ligge så langt væk fra planterne/dyrene, at man umuligt kan lave organismer med disse egenskaber på almindelig vis. Dette skal jeg have undersøgt noget nærmere, da min viden på det felt ikke er god nok. Men det kan tænkes, at der kommer et eller flere fremmede stoffer en GMO-gulerod, som ikke har meget med en gulerod at gøre. Efter min mening er de oprindelige gamle gulerødder 100 % naturlige, mens de nutidige gulerødder er mindre naturlige og GMO-gulerødderne er mindst naturlige. Nu er naturlighed ikke nødvendigvis ensbetydende med sundhed, men jeg vil hellere have de nuværende gulerødder end de mere unaturlige og “kunstige” GMO-gulerødder.

    Jeg har noget fagviden indenfor sundhed og ernæring. Efter min mening skal den store meta-anelyse eller det store review, som jeg omtalte, tages med et gran salt. Dels kan en del af forskningen været lavet af – eller støttet af – industrien. For det andet kan de umuligt vide, hvor meget og hvor lidt fortidens og nutidens GMO-fødevarer har skadet mennesker.

    Jeg tror, at det kan blive svært at vurdere om fødevarer er sunde eller usunde, hvis vi tillader meget GMO. Allerede i dag er det jo svært at gennemskue, hvad der er sundt og usundt.

    Jeg er stor tilhænger af et mærke på GMO-fødevarer fra plante- og dyrebrug i HELE verden. Folk, der ikke ønsker GMO, kan derved vælge andre produkter. Jeg synes ikke, at jeg skal påtvinges at spise gensplejset GMO. Så hvis en fødevare indeholder 1 % GMO eller mere, skal det efter min mening mærkes. Hvis der var et GMO-mærke kunne de folk i USA, som ønskede GMO fremfor almindelige fødevarer, jo vælge GMO-fødevarerne.

    Du nævner, at der er koncensus i forsker- eller fagkredse om, at problemerne ved GMO er relativ små. For det første kan en del af forskningen være under indflydelse af industrien. For det andet er det ikke sikkert, at flertallet har ret.

    Stinus. Tak for en yderst interessant artikel. Du ved meget om emnet.

    Venlig hilsen

    Jan Hervig Nielsen
    Ideudvikler
    Projekt Smørhul
    (og Projekt Trafiksikkerhed)

    Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. “Kostvejledningen” er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Uafhængig dansk blog om naturvidenskabelig forskning, formidling, undervisning og politik.