Alle indlæg af Klaus Seiersen

Her er artiklen, du ikke vil fortryde at læse!

Som aktiv videnskabsformidler anno 2016 er det svært at komme uden om de digitale platforme, uanset om det drejer sig om nyhedsmedier, blogs eller sociale medier. Når man kommunikerer elektronisk, er man dog desværre også nødt til at tage højde for den nye digitale realitet, at antallet af læsere i høj grad afgøres af overskriften. En forsker, der er en dygtig formidler, kan sagtens skrive en fremragende og medrivende fortælling om sit seneste arbejde, men hvis overskriften ikke er i orden, er der formentlig kun ganske få, der vil læse det på nettet.

Det har professionelle mediefolk for længst fundet løsningen på. Overskrifter serveres i dag som velduftende madding, der narrer folk til at klikke sig ind i på selve artiklen, også selv om de egentlig ikke interesserer sig synderligt for det reelle indhold. Der spilles forførende på nysgerrighedens tangenter, og overskrifterne lokker med “Sådan gør du…”, “Her er forklaringen…”, “Disse 5 ting skal du gøre…”, “Du gætter aldrig…” og så videre.

Videnskab og clickbait
Læseren ved nok, hvad jeg taler om, for metoden er ikke længere forbeholdt tabloidpressen. Også de mere seriøse danske dagblade benytter sig i forskellig grad af “clickbait”, som fænomenet hedder. Mange læsere, inklusiv undertegnede, er ved at være træt af det. Man føler sig nemt bondefanget, når artiklens indhold ikke lever op til overskriftens sensationalisme. Ordet clickbait bruges da også oftest i nedsættende betydning.

Men sagen er, at det virker, hvilket enhver journalist eller reklamekonsulent kan skrive under på. På nettet er antal klik lig med reklamekroner, og overskriften alene kan nemt betyde en 5-dobling eller mere af læsertallet. Også selv om folk faktisk ikke læser selve artiklens indhold.

Men hvad gør man så, når man som forsker vil formidle sin videnskab elektronisk? Jeg er selv redaktør af sitet ScienceBlog.dk, et blogger-fællesskab bestående af en række danske videnskabsfolk, der skriver personligt om alt fra egen forskning til politik og naturvidenskab i hverdag og medier. Vi får langt den største del af vores trafik fra deling af historier på sociale medier, og for at få trafik har vi selv benyttet clickbaiting i relativ mild grad.

Blandt de mest læste artikler de sidste to år finder vi for eksempel overskrifter som “Derfor skal du blende din Barolo”, “Er bacon lige så farligt som rygning?” og “De DØDSENSFARLIGE asteroider slår til igen”.

Vi er et ikke-kommercielt foretagende, og vi skal ikke tjene penge på vores historier, men når vi skriver, ønsker vi naturligvis, at folk læser vores budskab. Og præcis som de kommercielle medier, hungrer vi derfor efter læsere. Vi er ikke det eneste formidlingssite, der må forholde sig til problemstillingen. Vores kollegaer på Videnskab.dk kender i høj grad betydningen af pirrende overskrifter, som de ofte formulerer som spørgsmål. Der anvendes også hyppigt ord som “Vild”, “Overraskende” og “Derfor” i overskrifter, der dækker over i øvrigt ganske seriøse og interessante artikler om moderne forskning.

Blandt de mest populære videnskabssites på nettet finder vi I Fucking Love Science (IFLscience.com), der især er kendt fra virale indlæg på Facebook. Her har der været udbredt kritik fra formidlingsverdenen, idet sitet ikke kun kan finde på at hugge materiale uden at oplyse kilde, men også at clickbaite i en grad, hvor overskriften ikke længere støttes af den forskning, der beskrives. Er IFLscience.com god for videnskaben? Tjah. Populariteten drømmer enhver formidler om at have, men måske er den kommet på bekostning af seriøsiteten.

Vi må følge med tiden
Som fagperson er jeg opdraget til at holde den faglige fane højt, når jeg kommunikerer videnskab. Så jeg har først og fremmest fokuseret på, at indholdet skal være i orden. Men uanset min modvilje mod clickbait har jeg også indset, at vi, der på et fagligt grundlag beskæftiger os med videnskabsformidling, må følge med tiden. Jeg tror derfor ikke, at der er nogen vej udenom at ofre overskrifterne meget mere opmærksomhed i fremtiden. Brugt på en seriøs og raffineret måde, kan overskriften som clickbait bringe vores videnskabsformidling ud til et væsentligt større publikum. Men det er en kunst at skrive en god overskrift – det kan tage lige så lang tid som at skrive selve indholdet. Og man skal selvfølgelig nøje overveje, om historien virkelig kan bære en sensationel overskrift. Vi gør ikke videnskaben nogen tjeneste, hvis læserne føler sig snydt.

 

Indlægget er skrevet som “Synspunkt” til seneste nummer af tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab. Det videregives med deres tilladelse.

Hvad skete der egentlig med ebola-kurven i Afrika?

I sidste uge erklærede WHO endelig den voldsomme ebola-epidemi i Vestafrika for afsluttet. Man advarede dog om risiko for tilbagefald (“flare-ups”), hvilket kom allerede dagen efter med et nyt tilfælde i Sierra Leone.

Men faktum er, at kampen er ved at være vundet, og at epidemien ikke endte med at slå os alle sammen ihjel!

Jeg viste i starten af udbruddet, hvor alvorlig situationen var, idet antallet af nye tilfælde fulgte en ret linje i et logaritmisk plot, en eksponentiel vækst, en epidemi ude af kontrol:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Evolution_of_the_2014_Ebola_outbreak_in_semiLog_plot..png

I kommentarsporet legede jeg yderligere med tanken om, at hvis udbruddet fortsatte uændret, ville hele Jordens befolkning være smittet her i januar 2016.

Og det skete selvfølgelig ikke, for vi fik jo knækket kurven.

Lad mig derfor lige følge op og opsummere forløbet med den samme graf ført frem til juli 2015:

https://en.wikipedia.org/wiki/Ebola_virus_epidemic_in_West_Africa_timeline#/media/File:Evolution_of_the_2014_Ebola_outbreak_in_semiLog_plot..png

Se flere data fra udbruddet på Wikipedia.

Skiløber næsten ramt af drone – fører desværre til forbud

I sidste uge blev World Cup-skiløberen Marcel Hirscher næsten ramt af en kameradrone, der styrtede få meter fra ham midt under en løb:

Det førte desværre til et øjeblikkeligt forbud mod droner under løbene. Desværre, fordi det er den forkerte udvikling.

Selvfølgelig kan droner falde ned. Det er en forholdsvis simpel konsekvens af tyngdekraften, men det mest overraskende er, at Det Internationale Skiforbund ikke havde gennemskuet dette, før man overhovedet begyndte anvende dem.

Droner er et fremragende værktøj, og ikke bare som legetøj eller til TV-dækning. Jeg skrev sidst om droner for lidt over to år siden og som allerede nævnt her, bør udviklingen ikke bremses med forbud. Jo, der skal da være kontrol, så dronerne ikke misbruges til at spionere på naboen, og sikkerhedsregler, så de f.eks. ikke flyver rundt og generer flytrafikken.

Men totalforbud bør måske erstattes af krav om sikkerhedsanordninger. Gerne nogle hårde krav, men dog så de er inden for rækkevidde af en innovativ ingeniørafdeling, så udviklingen af teknologien kan fortsætte. Bare under sikrere rammer.

Er bacon lige så farligt som rygning?

Weekendens sensationsoverskrift fra Ekstra Bladet fortalte, at “bacon og pølser så farligt som arsenik, asbest og cigaretter“.

Baggrunden er en pressemeddelelse fra WHO, der har klassificeret rødt kød og forarbejdet kød på deres sædvanlige skala for, om en given ting udgør en kræftrisiko eller ej.

Skalaen gennemgik jeg allerede i 2011, hvor sensationshungrende journalister gik i selvsving, da WHO klassificerede mobiltelefoner. Overskrifter som “Se de farligste kræft-telefoner” var helt hen i vejret.

WHO grupperer stoffer og miljøpåvirkninger i fem grupper:

Gruppe 1: Kræftfremkaldende. Der er “sufficient evidence of carcinogenicity in humans“. (Eksempler: Tobaksrøg, asbest, HPV-virus og ioniserende stråling)

Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende. Der er “limited evidence of carcinogenicity in humans and sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals“. (Eksempler: Akrylamid, trichlorethylen og udstødning fra dieselbiler)

Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende. Der er “limited evidence of carcinogenicity in humans and less than sufficient evidence of carcinogenicity in experimental animals“. (Eksempler: mobiltelefoner, kaffe og arbejde som brandmand)

Gruppe 3: Ikke klassificerbar. Der findes ikke tilstrækkelig med bevisførelse. (Eksempler: Koffein, statiske magnetfelter og stenuld)

Gruppe 4: Sandsynligvis ikke kræftfremkaldende. Der er “evidence suggesting lack of carcinogenicity in humans and in experimental animals“.

Den nye rapport placerer forarbejdet kød (som f.eks. bacon) i gruppe 1 – kræftfremkaldende.

Men det er der intet som helst nyt i!

Det eneste nye er, at WHOs eksperter nu for første gang har gennemgået al forskning og indplaceret kødet, hvor vi længe har vidst, at det hører til.

At sige at bacon er lige så farligt som arsenik, asbest og tobaksrøg – som også befinder sig i gruppe 1 – er ganske enkelt forkert og noget journalistisk makværk.

Grupperingen siger ikke noget om, hvor farlige de enkelte stoffer er, kun at der er evidens for, at de er kræftfremkaldende.

En artikel fra BBC News i dag giver nogle tal på, hvor forskellen ligger. Her kan man se, at tobaksrygning årligt forårsager 1.000.000 kræftdødsfald, 600.000 alkoholdødsfald og “kun” 34.000 relateret til kød.

Et ikke ubetydeligt tal – men slet ikke i samme størrelsesorden som rygning!

I øvrigt kan man bemærke, at hvis man er skomager, maler eller skorstensfejer, så befinder man sig også i gruppe 1. Hvornår ser vi mon Ekstra Bladet lave overskriften “WHO dødsdømmer verdens skomagere”?

Vild og avanceret sex i haven

Forestil dig, at du kun dyrker sex én gang i dit liv? Så må det gerne være lidt ekstraordinært og opfindsomt, ikke? Sådan en begivenhed var jeg vidne til i går aftes i min egen have.

Jeg var i haven for at fjerne dræbersnegle, og der hilser jeg jævnligt på min gode ven: Leopardsneglen. En god ven, ikke fordi den er et forholdsvis stort og flot dyr, men fordi den æder dræbersnegle.

Denne gang bemærkede jeg dog to store snegle, der kredsede om hinanden. Det kunne jo være indledningen til et af de mest særprægede parringsritualer i dyreriget, så jeg vendte tilbage flere gange, og minsandten om ikke akten blev gennemført.

Først starter “futtoget”.

Her placerer den ene snegl sig i bagenden på den anden, og så bevæger de sig ellers afsted nærmest som én gigantisk snegl. Turen går hen mod nærmeste træ, hvor de bevæger sig op ad stammen:

1

Når sneglene er kommet et godt stykke op i træet, begynder de at vikle sig ind i hinanden. Her sidder de lidt, mens de producerer slim. Man kunne tydeligt se, at de begyndte at glinse og skinne i lyset:

2Og så sker det – sneglene lader sig falde!

Men de falder ikke til jorden, for de hænger fast i en streng af slim. Langsomt firer de sig ned i deres slimreb, mens de vrider sig i en heftig dans:

3

Her hænger de så.

Sneglene positionerer sig selv, hvorefter de hiver deres penisser frem. De kommer ud af siden på hovedet – på dem begge (sneglene er hermafroditter).

Og sikken en! Den er kæmpestor og fleksibel. Ligesom sneglenes kroppe, skal penisserne også vikles sammen:

5Det fortsætter, og kroppe og penisser danner to sammensmeltede klumper. Her må jeg lige ty til et foto fra Wikipedia, der viser denne fase ganske tydeligt:

Mating_Great_Grey_Slug_4111I det næste kvarters tid vil sneglene udveksle sæd, hvorefter de trækker parringsorganer tilbage ind i kroppen. Sneglene kravler nu op ad slimstrengen igen:

6Begge snegle kan lægge 100-200 æg, og kampen mod dræbersnegle i min have kan næste sommer gå ind i en ny fase.

Det er én af naturens mest vanvittige og fascinerende forestillinger, og det foregår lige i ens egen baghave.

Det er ikke mærkeligt, at det har tiltrukket opmærksomhed fra selveste David Attenborough. Se hans gennemgang af en lignende parring lige her:


David Attenborough – Slugs mating by PigLips

Ny gratis naturperle lige midt i Århus

Jeg benyttede mig i år af sommerferien til at besøge de nye, flotte væksthuse i Botanisk Have i Århus midtby.

Væksthusene har ligget på stedet siden omkring 1970, men hvis man har besøgt dem det seneste årti, vil man vide, at de har været frygtelig nedslidte, og en renovering har været savnet. Den renovering er endelig en realitet med midler fra fonde, kommune og universitet, og de helt nye væksthuse åbnede i september sidste år.

Resultatet er imponerende.

Allerede udvendigt ser man stor forandring. Bygningerne er lavet helt om, og det nye vartegn er et stort tropehus designet specifikt til at indsuge så meget sollys som muligt. Resultatet er flot, og arkitekterne fra C.F. Møller har da også med projektet vundet 1. præmie i en arkitektkonkurrence.

Indvendigt er det svært at genkende ret meget fra den gamle tid. Indgangspartiet er helt nyt, og der er nu suppleret med en hyggelig naturcafé, en butik og et større formidlingsområde for skoleklasser.

I det hele taget er formidling i højsædet. Hist og her findes eksempler på varer fra supermarkederne, der er direkte relateret til de planter, man kan møde i huset. Det kan være kaffe, citrusfrugter, mandler, kanel, etc., som alt sammen vokser i husene.

Der er også installeret små touchskærme, hvor man kan gå yderligere i dybden med de forskellige klimazoner. Her kan selv en 3-årige navigere rundt og kigge på billeder og video:

3-årig i Væksthusene Århus

I selve planteudstillingen har anlægsgartnerne været på overarbejde. Det er et fremragende resultat, og man har gjort meget ud af, at der især i tropehuset er mange små stier, hvor man kan bevæge sig rundt og gå på opdagelse.

Det er stemningsfuldt, og man har ydermere benyttet sig af et billigt – men effektivt – trick: Blandt planterne er der gemt 40 højttaler, der diskret afspiller dyrelyde. Det giver en effektfuld lydkulisse, så man får en fornemmelse af at bevæge sig rundt i regnskoven blandt vilde dyr. På trods af at der kun er fisk og sommerfugle i udstillingen (…og en flok kakerlakker, at bedømme ud fra lokkedåserne).

Har du endnu ikke været i væksthusene, bør du virkelig tage et smut forbi. Det er godt på vej til at blive en af Århus’ helt store attraktioner, kun overgået af Aros, Den Gamle By og Moesgård Museum.

Det er åbent dagligt fra 9-16, i weekender fra 10-17. Og så er det gratis!

Læs mere om Væksthusene her.

Væksthusene i Århus

Politikerne må til at vise ansvar – red sundhedssektorens økonomi nu

Der spares i disse år voldsomt på vores sundhedssektor. Alt overflødigt skæres væk, men det går også direkte ud over personalet med fyringer, omrokeringer og effektiviseringer. Man forsøger hele tiden at dække sig ind under, at det ikke går ud over patienterne.

Men det gør det.

Helt tragikomisk blev det på min egen arbejdsplads, da seneste sparerunde blev annonceret i februar. Her kunne man lige under hinanden læse to nyheder, der dels annoncerede yderligere besparelser, og dels fortalte om Arbejdstilsynets påbud pga. dårligt arbejdsmiljø. Sammenhængen var tydelig for enhver:

Besparelser

Når en stor arbejdsplads indfører besparelser, vil der altid være brok fra de ansatte. Altid. Men når vi ser på sundhedssektoren i dag, så har vi med Arbejdstilsynet faktisk en uafhængig myndighed, der på mange hospitalsafdelinger har været inde og give påbud, fordi besparelser har ført til uacceptable personaleforhold. Faktisk 101 påbud på ét år.

Man er hamrende naiv, hvis man tror, det ikke går ud over patienterne.

Politikerne som svinger sparekniven står gerne frem og taler om at udvise ansvar og tage konsekvensen af den pressede økonomi. Men sagen er, at det jo ikke er at udvise ansvar, når man har skåret så meget, som man har gjort. Det er faktisk uansvarligt. For der findes en alternativ løsning, og den hedder prioritering.

Gang på gang på gang serveres sparerunderne med klagesangen om “ny dyr medicin”. Det er simpelthen udgifterne til medicin, der underminerer vores sundhedsvæsen, og vi bliver nødt til at overveje, om vi i vores velfærdssystem har råd til bare at give enhver ny type medicin til alle, der kunne få gavn af den. For den gavmilde brug af nyudviklet medicin direkte fra medicinalindustriens forskningslaboratorier koster på kvaliteten af andre patienters behandling.

Vi bør indføre et prioriteringsinstitut, der på landsdækkende plan går ind og vurderer, hvilken type medicin vi vil bruge, og hvilken vi simpelthen må stemple som for dyr for det danske samfund. Ja, det går ud over nogen patienter – men det vil gavne rigtig mange andre.

Heldigvis dukker prioritering op flere gange i disse dage, for nogle politikere har da indset, at det er den eneste vej frem. For to uger siden besluttede Danske Regioner sig endelig for at tage hul på diskussionen.

Problemet er, at beslutningen kommer for sent.

Nu kan du se havørne over Århus

Et ungt havørnepar – vores allerstørste rovfugl – har slået sig ned på en ø midt i Egå Engsø i udkanten af Århus. Det betegnes af ornitologer som lidt af en sensation, dels fordi det er så nær en stor by og en befærdet motorvej, og dels fordi der hele vejen rundt om søen går en sti, der er tæt befolket af motionister og især nysgerrige fuglekiggere.

Ørneparret er af en naturvejleder kaldt de mest publikumsvenlige havørne i Nordeuropa. 

Alle med en simpel håndkikkert kan uden problemer se ørnene, når de sidder ude på øen, og når ørnene letter kan man være heldig, at de flyver lavt hen over hovederne på de forbipasserende.

I dag tog jeg selv den 5 km lange tur rundt om søen. Ørnene skulle efter sigende være nemmest at se om formiddagen og så igen om eftermiddagen. Den ene ørn sad ganske rigtig på øen, og omkring klokken 10.15 lettede den, fløj et par paraderunder over søen (jaget af en stor flok vrede måger), hvorefter den fløj væk. Så vidt jeg kunne vurdere, havde den fundet følgeskab af sin partner lige før de forsvandt i det fjerne. 

Det menes, at hunnen er for ung til at være kønsmoden, men fuglene er set parre sig, så hvis der ikke kommer unger i år, er der gode chancer for det næste år.

Fuglene kan ses dagligt, og de er som sagt nemme at se i en mindre kikkert, hvis de ellers er ved søen, samtidig med at man går en tur. Er man i tvivl, kan man bare spørge de mange fugleentusiaster, der slæber rundt på kamera- og kikkertudstyr for titusindvis af kroner. De fortæller gerne løs om deres hobby. 

Jeg fik ikke selv fanget et billede i dag, men her er en video uploadet til YouTube:

Og her er nogle fotos af havørnen, der angiveligt jagter en grågås:

 

Unge Forskere: Der er håb for Danmarks fremtid

Jeg havde i går fornøjelse af at være med i juryen ved konkurrencen Unge Forskere, hvis finale blev afholdt i Forum i København.

I dagene op til havde jeg faktisk overvejet, om det var indsatsen værd. Det koster mig – ud over en masse forberedende læsearbejde – en feriedag fra kl. 6 til 24, hvor jeg pga. min bopæl i Østjylland og tidlig efterfølgende arbejdsdag endda går glip af den tilhørende jurymiddag.

Men det var indsatsen værd. Helt sikkert.

Da jeg forlod Forum, var det med en særdeles positiv følelse af, at der virkelig er håb for Danmarks fremtid. Omkring 2.000 projekter var indsendt af unge grundskole- og gymnasieelever, og kvaliteten var rigtig, rigtig høj.

Jeg dømte selv i kategorien “Physical Science”, der dækker fag som fysik, matematik, datalogi, statistik og astronomi.

Supernovaer i Sønderborg

Her var f.eks. Lasse, en gymnasieelev fra Sønderborg, der havde foretaget observationer af en supernova i en fjern galakse. Da dataene ikke var tilfredsstillende, kontaktede han en forskningsgruppe på Oxford og overtalte dem til at dele deres observationer med ham, som han så selv kunne databehandle og lave teoretiske modeller på. Ikke nok med det, Lasses præsentation var ganske enkelt i særklasse.

Lasses gymnasium, Alssund Gymnasiet, løb både med første- og andenpræmien i kategorien, og Lasses projekt blev valgt som den samlede vinder i seniorkategorien. Ydermere blev en af gymnasiets astronomilærere, Michael Jensen, valgt som Årets Underviser.

Astronomi har længe haft en overordentlig stærk base på gymnasiet, ikke mindst takket være lærer Mogens Winther, som var med til at opbygge gymnasiets flotte observatorium. Det er dejligt at se, når fremragende indsats fra lærerne afspejler sig i elevernes succes.

Svømmefysik

Et andet projekt, der blev bemærket af mange, kom fra den unge elitesvømmer Anna, der ud fra ønsket om at forbedre sin svømmeteknik havde designet forsøg, der undersøgte hastigheder og kræfter som funktion af tid gennem et komplet svømmetag med benspark i brystsvømning.

Anna kunne tydeligt se på sine målinger, at det var helt galt med bensparket. Når hun bøjede benene, faldt hastigheden faktisk til 0 m/s. Hun implementerede en ny teknik, og ved det efterfølgende stævne skar hun et halvt sekund af sin tid. Hun var i øvrigt fuldkommen bevidst om, at det selvfølgelig kunne skyldes mange andre faktorer, men hun fik stor ros for problemformulering, design af forsøg samt analyse.

…og så i øvrigt også for en rigtig klar og præcis posterfremstilling, som hun her præsenterer til en tilhører:

Jo, der er absolut håb for Danmarks fremtid!

Unge Forskere Klaus Seiersen

En helt anderledes måde at se solformørkelse på

Fik du ikke set fredagens solformørkelse, så går det nok.

Jeg er personligt af den mening, at en solformørkelse kun er rigtig interessant, hvis den er total. Selv hvis solen dækkes med 80% af månen – som den blev i denne uge – vil det menneskelige øje ofte ikke opfatte, at det faktisk bliver mørkere, dels fordi formørkelsen foregår ganske langsomt,  og dels fordi øjets pupil åbner sig og lukker mere lys ind i takt med, at solen forsvinder.

Men elektroniske måleinstrumenter er sværere at snyde, og en ven gjorde mig opmærksom på denne side, som viser Tysklands produktion af solcellestrøm.

Og her ser man tydeligt, hvordan produktionen faldt markant, mens solformørkelsen var i gang i løbet af formiddagen:

Photovoltaics