Alle indlæg af Kristine Hays Lynning

Astronomi, Formidling, Fysik

CERN og Jordens undergang

2 kommentarer

I dag er jeg af mine elever på teknisk gymnasium blevet gjort opmærksom på, at Jorden går under i morgen. Det sker efter sigende, når der bliver sat gang i CERNs store lagerring LHC – Large Hadron Collider. Eller i hvert fald er der en lille sandsynlighed for at der ved kollision af to protoner i ringen opstår et sort hul som opsluger Jorden. At den sandsynlighed faktisk er EKSTREMT lille, er en kendsgerning, som preller mere eller mindre af på dele af pressen, der har udnyttet lejligheden til at varsle dommedag. Man kan dog også finde mere rationelle indslag, som prøver at berolige gemytterne.

Her er mit favoritindlæg i debatten: www.hasthelhcdestroyedtheearth.com

Se også et tidligere indlæg om CERN her på bloggen.

Og for nu at gøre det helt klart – Jorden går ikke under i morgen! Det er nemlig min fødselsdag og udover godt vejr, er jeg sikker på at jeg har fortjent at overleve!

Formidling, Fysik, Nyheder

Big Bang som sitcom

I aften kl. 22.30 på Kanal 5 er der dansk premiere på den amerikanske Sitcom The Big Bang Theory. Serien handler om to supernørdede, unge og meget stereotype fysikere fra Caltech (California Institute of Technology). Leonard og Sheldon har højere IQ’er end gennemsnittet, men det samme gælder ikke for deres sociale kompetencer. Serien begynder med, at den søde og kønne blondine Penny flytter ind som nabo til de to fyre – så er modsætningerne sat op fra starten.

Samtidig med at serien bekræfter alle fordomme om nørdede fysikere, er den fuld af indforståede jokes og referencer til alt fra kvantemekanikken til Hitchhikers Guide to the Galaxy, og de videnskabelige forklaringer er – hvis man når at fange dem i farten – noget mere lødige end i de fleste film og tv-serier. Derfor skal serien nok være populær blandt fysikere såvel som “lægfolk” – og bliver det sikkert også her i Danmark.

Serien har kørt en sæson på CBS og anden sæson er på vej. Selv har jeg kun set enkelte klip fra serien på Youtube, så jeg er spændt på om den faktisk byder på intelligent underholdning eller bare bliver for plat i længden.

Forskningspolitik, Rumfart

Rumalderen fylder 50

Torsdag d. 4. oktober var det 50 år siden russerne sendte den første satellit – Sputnik 1 – i kredsløb om Jorden. Man kan bl.a. læse om jubilæet på denne hjemmeside om NASAs historie. Denne begivenhed er ofte blevet kaldt for startskuddet til Rumalderen, og i samtiden skabte den en enorm interesse omkring menneskets udforskning af rummet. I Hillary Clintons nyligt afholdte tale om naturvidenskab, som er nævnt i et andet indlæg her på bloggen, refererer hun også til Sputnik:

“Fifty years ago, Sputnik marked the dawn of the Space Age and the beginning of a new era filled with new challenges. Fifty years later, there is no single, galvanizing event to steel our resolve and to lift our eyes to the heavens. The challenges we face are more complex and interconnected.“

Men når Sputnik var med til at skabe opmærksomhed omkring naturvidenskabelig forskning i samtiden skyldtes det langt fra kun fascinationen over, at mennesket nu var i stand til at indtage rummet. Sputnik satellitten blev i høj grad et symbol på den kolde krig og frygten for at russerne skulle komme foran videnskabeligt, teknologisk og i sidste ende militært. Og den samme frygt var en af hovedgrundene til at USA i årene fra slutningen af halvtredserne satsede stort på naturviden­skabelig forskning og ikke mindst uddannelse.

I Danmark skete der en lignende udvikling fra slutningen af halvtredserne – ikke i samme størrelsesorden selvfølgelig – men staten begyndte for første gang for alvor at investere i forskning. Her i landet skyldtes det dog ikke så meget frygten for kommunisterne fra øst, som vi alligevel ikke kunne hamle op med militært, men snarere frygten for international konkurrence, som kom af at de europæiske markeder var ved at åbne op. En klar parallel til globaliseringen i dag.

Så, hvis det er svært at mobilisere den samme begejstring for og opbakning til natur­videnskaben som dengang, skyldes det ikke kun manglen på “a single galvanizing event to steel our resolve and lift our eyes to the heavens”, men i mindst lige så høj grad, at der ikke er det samme militære incitament.

Forskningspolitik, Nyheder

Hillary til kamp for videnskaben

2 kommentarer

Vi har alle hørt grelle eksempler på at fundamentalistisk kristendom i USA kommer i clinch med naturvidenskaberne – bl.a. i debatterne om undervisningen i evolutionsteori i skolerne. Noget andet er at selve den amerikanske regering af nogle af sine kritikere er blevet anklaget for at være decideret antividenskabelig. Se f.eks. Seed Magazine.

Torsdag i sidste uge tog den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton emnet op i en tale, hvor hun rettede en stærk kritik mod den siddende regerings videnskabspolitik, og lovede bedre tider, hvis hun bliver valgt til præsident. Forholdene for naturvidenskab er således blevet et emne i den amerikanske valgkamp. Ifølge Clinton har Bush administrationen ligefrem erklæret krig mod videnskaben:

“The record is breathtaking: banning the most promising kinds of stem cell research, allowing political appointees to censor studies on climate change, muzzling global warming experts like Dr. James Hansen, overruling doctors and the FDA on emergency contraception, suppressing and manipulating data on mercury pollution, […] barring a USDA researcher from publishing or even discussing his work on antibiotic resistant bacteria, censoring government websites on breast cancer research, contraception, climate change, and so much else.”

Ovenstående er citeret fra bloggen Bad Astronomy, hvor man kan læse mere om Hillarys tale. Det samme gælder denne artikel fra New York Times.

Ikke kategoriseret, Medicin

Pseudovidenskab og alternativ behandling

2 kommentarer

Dette er egentlig en fortsættelse af diskussionen i indlægget “omblogning“, men jeg syntes at emnet var kommet så langt væk fra det oprindelige, at det fortjente en ny overskrift.

Diskussionen gik på, om alternative behandlinger som f.eks. kraniosakral terapi er et problem. Jeg mener, at det er vigtigt at skille tingene ad her. De alternative behandlinger kan godt have en vis virkning – fordi patienten for eksempel føler at hun gør noget aktivt, eller får større livslyst, fordi hun selv tror på, at det virker. Psyken spiller jo en enorm rolle i vores fysiske velbefindende. Derfor kan man måske godt argumentere for, at det kan være gavnligt for nogle patienter at opsøge alternative behandlingsformer. Problemet er derfor ikke nødvendigvis at folk opsøger de alternative behandlinger, men at de ofte så at sige bliver solgt under falsk varebetegnelse. At noget, der er uvidenskabeligt bliver fremstillet som videnskabeligt. Ikke mindst fordi der bliver tjent utroligt mange penge på folk, som er meget syge eller har det psykisk dårligt og derfor er villige til at prøve hvad som helst – og betale hvad som helst.

På samme måde kan andre “pseudovidenskaber” godt have en vis funktion. Astrologi kan f.eks. sikkert være en udmærket måde at få sorteret ud i sit følelsesliv og få en ide om, hvad man skal gøre for at komme videre i sit liv. Astrologer kan bare ikke forudsige fremtiden, og det er et problem når de tager rigtig mange penge for at gøre netop det. Og astrologi er netop ikke videnskabeligt. Der er intet videnskabeligt belæg for at påstå en sammenhæng mellem menneskelivets op- og nedture og planeternes position på nattehimlen.

Nogle af de ideer vi i dag kalder for pseudovidenskab danner historisk set baggrund for de moderne videnskaber. Astronomien er således vokset ud af astrologien, og alkymien (hvor man bl.a. forsøgte at omdanne andre stoffer til guld) er en vigtig forgænger for kemien. På samme måde kan der sagtens være nogen sandhed i alternativ medicin, som man kan finde frem til ved videnskabelige undersøgelser. Men problemet er, når alternativ medicin/behandling ikke er underlagt videnskabelig undersøgelse, men alligevel bliver beskrevet som videnskabeligt velfunderet.