Penkowa og HPV-vaccinen

De fleste har jo nok bemærket, at Milena Penkowa i starten af februar skrev en række opdateringer på Facebook om HPV-vaccinen. Den første kom den 10. februar efterfulgt af endnu en dagen efter. Nu er Penkowa jo ikke en helt tilfældig person. Hvis man følger bare lidt med i dansk forskning – ja, hvis bare man følger med generelt – er man jo nok stødt på hendes navn før. Men blind høne finder også korn, som man siger, og bare fordi man har en fortid, betyder det jo ikke, at man tager fejl. Det er som altid argumenterne, der gælder, hvad enten man hedder Penkowa, Lindgreen eller Frisch.

Jeg bemærkede i hvert fald Penkowas skriverier, som jeg læste med interesse. Det virkede som de antivaccinationsskriverier, man har set talrige gange før, men med den forskel, at der var mange fagudtryk og henvisninger til den videnskabelige litteratur. Med hendes som læge og forsker – blakket eller ej – giver det en vis autoritet, og det kunne man da også se i de mange kommentarer, hun fik.

Jeg satte mig derfor ned for at gå i detaljer med hendes argumenter, og jeg skrev min egen opdatering. Jeg havde ikke forestillet mig, hvor populær den opdatering blev, og hvor flittigt den blev delt, læst og kommenteret. Det er jo herligt at opleve! Der er nogle vigtige pointer, som mange af dem, der ikke er så glade for vacciner, nemt overser: For det første skriver jeg om Penkowas argumenter – ikke hendes fortid eller eventuelle motiver. Derudover er det ikke mig, der har valgt artiklerne – jeg gennemgår dem, Penkowa helt selv har valgt til at underbygge sine argumenter. Du kan jo selv, kære læser, følge mine links og læse litteraturen.

Herunder følger en lidt mere udførlig gennemgang af argumenterne. Inden da vil jeg lige forklare (eller undskylde?) to ting: For det første omtaler jeg Penkowa som pseudokendis, hvilket faldt nogen for brystet. Det var egentlig blot ment som en (indrømmet) lidt frejdig henvisning til, at hun er et kendt navn, om end omstændighederne bag måske ikke er så glamourøse. Hun er jo ikke ligefrem kendt for andet end at have fusket med sin forskning, lavet dokumentfalsk, og anklaget en studerende for underslæb, hun selv havde begået. For det andet skrev jeg, at hendes position i vaccinedebatten måske ikke overraskede – igen var det en henvisning til hendes forhold til god videnskabelig opførsel. Pointen er dog stadig, at det er hendes argumenter og valg af kilder, der er det centrale.

I sin første opdatering anklager Penkowa HPV-vaccinen for at have hyppige og alvorlige bivirkninger såsom autoimmune lidelser og diabetes. Hun underbygger i opdateringen i sine anklager med henvisninger til videnskabelig litteratur (som hun interessant nok ikke linker direkte til – i stedet deler hun blot et billede af den første side i stedet for en pdf-fil eller et link til artiklen). Det virker jo umiddelbart troværdigt, men som altid er det klogt lige at tjekke kilden.

Hun taler for det første om et stort finsk studie, hvor 14,858 unge har fået HPV-vaccine overfor 17,338 unge, der har fået Hepatitis-B vaccinen (protokollen er mere kompliceret end som så, men det kan du selv læse). Forskerne kigger på forekomsten af forskellige bivirkninger for at vurdere sikkerheden, og Penkowa opsummerer studiet således:

En forskergruppe i Finland har f.eks. undersøgt 14.838 finske unge efter HPV-vaccinen, og de viste at der opstår alvorlige komplikationer efter HPV-vaccinen – såsom flg. autoimmune sygdomme: colitis ulcerosa, juvenil arthritis, cøliaki, og diabetes i form af insulin-afhængig diabetes mellitus (IDDM) samt Crohns sygdom.

Fraset disse hyppigst opståede HPV-vaccine-relaterede sygdomme, blev der også fundet øget forekomst af thyroiditis, trombocytopenisk purpura, rheumatoid arthritis og Henoch-Schönleins purpura, og desuden en række kroniske symptomer såsom træthed, hovedpine, mave-, led- og muskelsmerter.

Sammenligningsgrundlaget var andre 17.338 unge, som havde fået en anden vaccine (mod hepatitis-B), og dvs skaderne fra HPV-vaccinen var ikke blot en generel vaccine-skade, det var en skade forårsaget specifikt af HPV-vaccinen.

Bemærk især den sidste sætning: Hun konkluderer, at HPV-vaccinen specifikt forårsager markant flere skader. Problemet for Penkowa er, at forskernes konklusion er den stik modsatte. Man behøver ikke engang læse hele artiklen, for det står allerede i deres indledning, om end det kan være svært at læse, hvis ikke man er vant til det:

No increased NOAD [new-onset autoimmune diseases] incidences were observed in HPV-16/18 vaccine recipients compared to HBV vaccine recipients. In both the SAE [severe adverse events] possibly related- and HILMO-analyses, a lower incidence of IDDM [insulin-dependent diabetes mellitus] was observed in HPV-16/18 vaccinees compared to HBV vaccinees

Oversat til almindeligt menneskesprog står der, at HPV-vaccinen ikke giver flere autoimmune lidelser end Hepatitis-B vaccinen, og at der er en lavere incidens af diabetes hos HPV-vaccinerede. Det er det direkte modsatte af det, Penkowa påstår.

Den anden artikel, hun henviser til, er skrevet af to kendte vaccinemodstandere: Nemlig far/søn-duoen Mark og David Geier, som jeg har skrevet om tidligere. De har ikke ligefrem stor videnskabelig troværdighed: De holder eksempelvis fortsat fast i den tilbageviste sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme, de kom i problemer med deres anbefaling af kemisk kastration af autistiske børn, og Mark Geier mistede sin autorisation i 2011.

Opsummeringen er, at Penkowa fejllæser det ene reelle videnskabelige studie, hun har gravet frem, og derudover har valgt en uvidenskabelig artikel af to kendte propagandister med en meget uetisk tilgang til forskning. Det tyder jo ikke godt for hendes tilgang til HPV-forskningen.

Og det bliver man bekræftet i, når man læser hendes opfølgende Facebook-opdatering om hjertekarsygdomme. Hun henviser til tre artikler, men to af dem handler om helt andre ting og er af generelt ringe kvalitet.

Den første (og bedste) artikel viser, at der er en vis sekvenslighed imellem fragmenter af de proteiner, der danner skallen i HPV, og så nogle menneskelige proteiner, der i ændret form er sat i forbindelse med forskellige hjertekarsygdomme. Her er der altså en hvis plausibilitet, men vi taler om fragmenter af 5 aminosyrer, og der er ingen kausal forbindelse eller lignende. Forfatterne lægger da heller ikke op til andet end, at det kan bruges til eventuelt at se efter mulige krydsreaktioner. Jeg har i min tid med sekvensanalyse lavet talrige af denne slags analyser på både DNA, RNA og protein, og det er ikke så simpelt, som Penkowa fremstiller det.

Men der er faktisk en interessant vinkel på hjertekarsygdomme: Man har nemlig vist en sammenhæng imellem HPV-infektion og en øget risiko for hjertekarsygdomme. Altså igen det direkte modsatte af Penkowas budskab: Kvinder med HPV-infektion har øget risiko for hjertekarsygdomme. Sygdommen – ikke vaccinen – er skurken. Ikke bare det: Det er særligt de HPV-varianter, der forårsager kræft, der øger risikoen. HPV-vaccinen kan derfor muligvis nedsætte ens risiko for hjertekarsygdomme. Det vidste jeg ikke, før jeg læste Penkowas misvisende opdatering. Skal jeg sige tak?

Den næste artikel, Penkowa henviser til i sit opslag, er en spørgeskemaundersøgelse af 45 piger (ligesom artiklen af familien Geier ovenfor vil den opmærksomme læser genkende referencen fra “HPV magasinet”, der udkom sidste år).  En spørgeskemaundersøgelse af 45 personer kan ikke sammenlignes med et klinisk studie med over 30,000 deltager. Dernæst er formålet med artiklen at undersøge, hvordan lidelserne kommer til udtryk, og respondenterne er derfor udvalgt blandt personer, der har indrapporteret alvorlige potentielle bivirkninger. Der er i sagens natur ingen kontrolgruppe, og konklusionerne bliver derefter. Artiklen er kritiseret af andre forskere, og den handler slet ikke om hjertekarsygdomme eller viser en sammenhæng mellem vaccinen og de nævnte lidelser. Med andre ord ikke noget, der underbygger Penkowas påstande.

Den sidste artikel er en tysk rapport om to dødsfald uden kendt årsag fra 2008. Jeg kan ikke se artiklen, men det relevante er, at man har fulgt denne vaccine tæt i flere år, og der er ingen eksempler på dødsfald som direkte følge af vaccinen. Det er en helt ubegrundet frygt, og det ændres ikke af et tysk case study fra 2008, uanset hvad de så måtte konkludere. Hvis nogen kan belyse det, hører jeg det gerne.

Jeg finder det interessant og utroligt sigende, at selv en person som Penkowa, der har en forskningsmæssig og lægelig baggrund, ikke har været i stand til at finde en eneste ordentlig kilde, der kan underbygge hendes påstande om HPV-vaccinen. Satsede hun bare på, at ingen ville tjekke hendes referencer men blot acceptere hendes ord baseret på hendes autoritet alene?

Efter min opdatering om Penkowa tog overlæge og HPV-ekspert Morten Frisch også fat i sagen, og han har nu skrevet en række gode opslag om emnet. Det endte endda med, at journalist Poul Pilgaard Johnsen skrev en artikel i Weekendavisen – “Vaccineret mod videnskab”. Han og Penkowa har en historie, der går mange år tilbage …

Men hvorfor skrev hun det? Når først man har analyseret argumenterne, er der jo intet galt i at kigge på eventuelle motiver. Det blev da også hurtigt klart, at Penkowa kunne tilbyde konsultationer, hvor hun ville forsøge at afhjælpe pigernes påståede bivirkninger med kosttilskud og den slags. Prisen var blot 2500 kr per konsultation! Men det eksploderede på en måde, som Penkowa måske ikke havde forudset. En ting er, at hun ikke må have privat praksis – hun er læge men har ikke været i turnus – noget andet er at love behandling uden evidens. Penkowa er nu indklaget for Styrelsen for Patientsikkerhed, og nu har hun på Facebook meldt ud, at hun ikke længere deltager i vaccinedebatten.

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Visuel guide til jagten på nordlyset

Gæsteindlæg: Dette gæsteindlæg er tilsendt os fra Expedia Danmark, som drives af Expedia Inc., et af verdens største online rejsebureauer. Vi har givet Expedia lov til at præsentere en af deres seneste kampagner, idet den er baseret på formidlingen af viden om nordlys, og på Scienceblog mener vi, at alle mennesker bør opleve fænomenet mindst én gang i livet.

 

Jagten på nordlyset er de seneste år blevet en turistattraktion uden lige, og nordlys-turismen boomer. Såvel har Norge, Sverige, Island og Finland alle oplevet antal af besøgende, der kommer til for at opleve den dansende, fluorescerende nattehimmel med egne øjne. I Finland kan du endda arbejde som “nordlys-spotter”. Ja, du hørte rigtigt. Hotel Arctic Snow Hotel har ansat en ‘spotter’, så ingen af hotellets gæster sover fra den unikke oplevelse.

Men hvad er dette fantastiske naturfænomen egentlig? Og hvor kan du selv opleve det? Svarene har vi undersøgt og samlet i denne simple, visuelle guide:

 

I Danmark skal man være heldig for at se nordlys. Ikke desto mindre, jo længere nord på du er, jo større er sandsynligheden.

Du finder selve kampagnesiden her: Jagten på Nordlyset.

Kaffeforskning, sundhedsmani og enormt dårlige smoothies

Et nyt studie fra Stanford viser, at folk, der drikker kaffe, kan have mindre inflammation. En vidunderlig nyhed for dem der allerede er afhængige. Det er et stort studie, hvor der ikke kun er observationer på mennesker, men også eksperimenter på mus og in-vitro celle forsøg, dvs. der er eksperimenteret på celler dyrket i en petriskål. Forskerne går på opdagelse i mekanismen bag koffeins anti-inflammatoriske egenskaber. Det er både populærvidenskab og grundforskning. Haps, haps, herlig formiddagslæsning.

Når jeg læser det, får jeg en varm fornemmelse i maven, delvist, fordi at jeg tager en kop kaffe mere, og delvist, fordi nyheden luner. Jeg har jo også læst, at kaffedrikkere er mindre deprimerede og har lavere risiko for leverkræft. Det er enormt godt videnskabeligt underbygget, at der er bonus hele vejen rundt.

Det bekræfter, hvad jeg allerede ved: Kaffe er fantastisk! Samtidig synes jeg selv, at jeg er lidt af en tumpe, som jeg sidder der og godter mig, for jeg plejer mit eget pro-kaffe-bias, og jeg har med mit klik bidraget til, at der kommer mere kaffeforskning og mere populærvidenskabelig formidling af kaffeforskningen, men er den til nogen gavn?

Ja, det er det, for der kan være nogle guldkorn gemt, der har stor interesse for grundforskningen. Forskningen er i sig selv værdifuld, men der er desværre også en stor kommerciel værdi i at publicere positive fund, specielt når man studerer sundhed og fødevarer.

Det er nemt at få opmærksomhed med videnskab, der bakker op om den nutidigt dominerende opfattelse, at hvad der er ”naturligt” er også godt.

Der er levebrødsforskere, der baserer hele deres karrierer i at lege med deres data for at publicere positive fund om ting med meget ringe eller ingen effekt, for der er ikke nogen, der gider læse, at gurkemeje ikke gør en dyt godt for noget, hvilket er videnskabelig bevist nu efter alt for mange studier.

Tingene er blevet rigtig godt rodet sammen, og sundhedsvidenskaben er i det offentlige rum blevet reduceret til et gimmick, ikke kun af medier og producenter, men også delvist af forskere selv.

Hele sundhedsmanien med den tilhørende industri af petitesseforskning er egentlig ironisk. Frygten og fanatismen vedrørende kost er enorm, og samtidig har vi aldrig levet længere.

Det er klart, at det er noget rod, og det er derfor, at man skal være kritisk over for diverse helse-slagord om anti-inflammatoriske superfoods, der angiveligt giver dig superkræfter.

Alligevel luner du dig også ved tanken om, at det er særligt sundt, når du nyder chokolade, rødvin og smoothies.

Den lune fornemmelse påvirker din beslutningsevne, derfor er der mange penge i at forske i feel-good fødevarevidenskab. Den komplekse sandhed får sjældent opmærksomhed, for en fyldestgørende kontekst er meget besværlig at servere i et kulørt format, der bevarer opmærksomheden.

Det er sjældent, at der præsenteres studier, hvor ’sunde’ stoffer har meget uhensigtsmæssige effekter: A- og E- vitamintilskud er associeret med en højere dødelighed. Antioxidanter negerer de gode effekter ved cardio-træning og kan desuden modvirke visse former for kræftbehandling. Stevia kan være hormonforstyrrende, og gulerødder øger risikoen for lungekræft, hvis du er ryger.

Det er jo pokkers kompliceret, og en kompliceret historie sælger aldrig så godt, hverken i medierne eller i butikkerne.

Jeg er bosat i San Francisco og mit nærmeste supermarked er en ’Whole Foods’. Konceptet for butikken er nærmest en kraftigt forstørret helsekostbutik. Det opretholder et image, der omfatter sundhed, socialt ansvar og bæredygtighed.

Hvis du handler her, gør du det rigtige på alle måder.

Med nogle ting har konceptet sikkert fat i den lange ende, men det spiller også på natur-romantiske forestillinger og teknologiforskrækkelse med det formål at sælge chokolade, der er tilsat trækul fra kokosnøddeskaller for at absorbere tungmetallerne.

Butikken er åbenlyst meget pro-økologisk og anti-GMO. De er ikke blege for at sælge alternativ medicin og homøopatiske remedier ved kassen fra tid til anden.

Markedsføringen af deres produkter er allerede i dur med den pseudo-videnskabelige markedsføring, der allerede føres i Danmark: Immunstimulerende smoothies med anti-inflammatoriske og radikal-absorberende flavenoider, anthrocyaniner og umættede fedtsyrer.

Alle gode ting, og alle med ’videnskaben’ i ryggen.

Der bruges videnskabelige ord, og der er et gran af sandhed i historierne, men der er en enorm mangel på kontekst, der gør, at det ikke er noget værd, og konklusionerne er trukket meget længere, end hvad videnskabelige data dækker.

De faktorer, der virkelig har en indflydelse på vores sundhed, er der en god forståelse af. Listen er som følgende i nogenlunde prioriteret rækkefølge: Rygning, gener, fedme, alkoholforbrug, fysisk kondition og til sidst en varieret kost.

Generne ligger uden for indflydelse, men hvis man har styr på de øvrige faktorer, er man på rette vej. Den finere komposition af kosten blegner i forhold til de øvrige faktorer.

Det er ikke nødvendigvis, fordi forskningen ikke er valid, men du bliver ikke klogere på antioxidanter eller immunregulering af at læse, hvad der står om emnet på en smoothie-flaske eller i let fordøjelige underholdningsblade. For hverken medierne, producenterne, forhandlerne eller forskerne er helt upartiske, fordi deres primære formål handler om noget andet end at give dig en videnskabelig dannelse.

Mad er ikke medicin, og derfor er det vigtigt at værne om din kildekritik, når du læser om sundhed og videnskab, ellers står du en dag og hælder grønkål, spinat og hørfrø i din smoothie, som ellers kunne have været ret så velsmagende.

På vej mod flokimmunitet eller epidemier?

Nogle gange kan det være svært at få fat i de tal, man gerne vil. Tag for eksempel tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Det er jo et meget vigtigt område i forhold til folkesundheden, da en høj tilslutning fører til flokimmunitet og derved forhindrer mange alvorlige sygdomme – det har jeg jo skrevet om før både her på bloggen og andre steder.

Som tommelfingerregel siger man, at en tilslutning på 95% af en årgang er nødvendig for at opnå flokimmunitet, og det mål har WHO eksempelvis sat for mæslinger, så vi kan få udryddet denne alvorlige sygdom. Men hvor ligger vi så i Danmark? Inde på Statens Serum Institut er der et fint værktøj, man kan bruge til at følge tilslutningen til de forskellige vacciner over tid. Her er f.eks. grafen for MFR-2 (den anden og sidste vaccination imod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der gives i 4-års alderen):

Man kan se, at tilslutningen svinger over tid, og at den siden midt halvfemserne har ligget omkring 80-89%. Der er altså et stykke vej til de 95%, man har som mål, og derved også til at vi opnår flokimmunitet i Danmark. I slutningen af 2016 skrev flere medier da også om, at rigtig mange forældre glemte at få deres børn vaccineret, og at Statens Serum Institut derfor havde sendt breve ud om ca. 186.000 børn, der ikke var fuldt vaccineret. Det er jo ikke så godt.

Nogle forældre havde glemt det, andre havde haft for travlt – men mange sagde også, at de modtog brevet ved en fejl, da deres børn var fuldt vaccineret. Nå ja, og nogle uvidenskabelige personer fravælger bevidst vaccinationer, men det er ikke emnet i denne omgang.

Det er velkendt, at der er en vis underrapportering i tallene, så det er nok ikke helt så grelt som i grafen ovenfor. Men hvor meget rammer tallene ved siden af? Et nyligt studie fra Aarhus Universitet giver en positiv nyhed: Forskerne lavede en stikprøve af MFR1-vaccinen hos 19 midtjyske praktiserende læger og viste, at registrene viste en tilslutning på 86%, mens en gennemgang af journalerne gav en tilslutning på 94%. Det er jo en ret markant stigning, der ville have stor betydning på landsplan, hvor tilslutningen er ca. 88%. Det skyldtes primært administrative fejl, men gælder det så også på landsplan?

Det er jo det store spørgsmål. Her skal man notere sig et par ting, når man kigger nærmere på artiklen: For det første blev 30 praktiserende læger tilfældigt udvalgt, hvoraf 19 sagde ja til at deltage – det er jo i sagens natur en stikprøve, hvilket der ikke er noget galt med, men det er et lille antal. Dernæst er det udelukkende fra Region Midtjylland og derved ikke nødvendigvis repræsentativt for hele landet. Endelig ligger de 19 deltagende læger i forvejen signifikant højere end de 11 andre i tilslutning, når man kigger i registrene (86% vs 82%, jvf. Tabel 1). Det kan indikere, at den generelle tilslutning er noget lavere. Men interessant er det, også selv om underrapporteringen på landsplan næppe er 8 procentpoint som her. Et tidligere studie, der ligeledes undersøgte vaccinationstilslutningen, kiggede på nogle hundrede børn fra hele Danmark og viste en underrapportering på 3,6 procentpoint ved en anden vaccine (DiTeKiPolHib).

Så selv om der ikke er tvivl om, at der er en vis underrapportering, så ser det ikke ud til, at det ligefrem redder programmet og får os op på de magiske 95% – men det ville være virkelig interessant at få de faktiske tal. Indtil da lyder opfordringen fortsat: Få nu jeres børn vaccineret!