Åh, der er ikke noget så godt som en god Lomborg artikel at starte dagen på, her ovenpå ferien. Det er godt at få gang i blodomløbet, og få grinet lidt over at denne mand stadig har taletid i den danske presse, og stadig kan få hvad jeg regner som nogenlunde intelligente mennesker til at hoppe med på den. Det kan i hvert fald få mig til at slukke for fjæsbogen i et par timer, hvilket jo nok er meget godt for min produktivitet.
Men jeg kan nu ikke helt slippe den, for har han alligevel fat i noget her?
Jeg har før skrevet indlæg der stiller spørgsmål ved den monokultur i landbruget som, hvad enten der bruges mange kemikalier eller ej, ikke virker særligt optimalt, og jeg synes faktisk det er rigtigt dejligt der er nogen der starter debatten. Så jeg undersøgte nogle af de ting der bliver sagt, for jeg kom i tvivl om han nu alligevel havde fundet noget godt at skulle have sagt.
”Økologiske produkter er ikke sundere eller bedre for dyrene […] I 2012 foretog Stanford Universitets Center for Health Policy den største sammenligning mellem økologiske og almindelige fødevarer og fandt ingen solide beviser for, at økologisk er sundere”. Det er rigtigt nok de ikke fandt nogen signifikant statistisk sammenhæng, men på den anden side har der været 12 andre store reviews og meta-analyser de sidste 15 år, der har fundet evidens for at økologisk mad er sundere, iflg. en ny Nature Plants artikel (Reganold and Watcher, 2016), der blev bragt i The Guardian den 15. aug. 2016.
”Økologiske svin og fjerkræ har måske nok bedre adgang til åbne områder, men dette øger deres udsættelse for parasitter, patogener og rovdyr”. Det er jo en pointe, men dyrevelfærd er altså ikke kun et produktionsspørgsmål om antallet af patogener, et rent økonomisk spørgsmål om tab af indtjening. Det handler om at de har mulighed for at leve et liv der er så tæt på det naturlige liv som muligt. Der er fx lavere stereotyp adfærd ved fritgående dyr end ved dyr i konventionelle produktionsapparater, og målbar lavere cortisol i blodet ved slagtning*. Hvilket igen også bliver reflekteret i produktionen og kvaliteten af de animalske produkter. For slet ikke at nævne at konventionel kød har en 33% større risiko for at være inficeret af antibiotika resistente bakterier – som igen til dels er en konsekvens af antbiotikaoverforbrug i konventionel kødproduktion – end økologisk kød (Reganold and Watcher, 2016).
I og med der kun kigges på de økonomiske vindinger i dette regnestykke, ses der helt bort fra de andre omkostninger vi allerede lever med, som konsekvens af det konventionelle landbrug – jvf. eksempelvis MRSA, insekternes forsvinden globalt set, bankernes udlån som vi alle betaler for. De sociale, miljø og naturmæssige, samt de økonomiske konsekvenser af det konventionelle landbrug vs. det økologiske i figuren her, giver et ret godt billede af hvordan det ser ud hvis man kigger lidt på det store billede, som Reganold og Watcher (2016) analyserede sig frem til.
(taget fra Reganold and Watcher 2016)
”Økologiske fødevarer drejer sig hovedsagelig om rige mennesker, der bruger ekstra penge for at have det godt med deres forbrug” Denne kommentar er tæerkrummende for mig, der arbejder med smålandbrug i Afrika til hverdag. Kære Lomborg, størstedelen af verdens landmænd er økologiske landmænd, ikke fordi de har valgt det, men fordi de ikke har mulighed for dyre teknologiske input, og fordi økosystemet simpelthen ikke kan holde til metoder der er udviklet til vores fede muldjorde og tempereret klima. Økologi har altid været en virkelighed, og i mange af disse områder kan konventionelle landbrugsmetoder simpelthen ikke lade sig gøre, for det ødelægger meget hurtigt jorden, og så er det alt for den 25-øre. Jeg kan gå med til at økologiske certificeringer hovedsageligt er en vestlig ting, men det har ikke så meget med produktionsmetoden at gøre, så det er en ganske anden diskussion.
”En udvidelse i stor stil ville koste snesevis af milliarder af kroner, mens den ville dræbe tusindvis af mennesker. Faktisk ville en omfattende økologisk revolution øge miljøskader og rydde skove verden over”. Se her tager du også helt fejl Lomborg, for det er faktisk ikke nødvendigt at udvide ret meget, hvis overhovedet noget, selvom der er lavere udbytte i et økologisk landbrug. Vi producerer allerede mad nok til at 14 mia mennesker kunne få de kalorier og næringstoffer de skal bruge, men vi smider halvdelen på gulvet eller i skraldespanden inden det når vores bord, samtidig med vi æder os selv overvægtige. Faktisk er overvægt i dag over dobbelt så stort problem som undervægt, 1,9 mia mennesker er overvægtige mod 793 mio undervægtige. Vi laver mad nok, det er bare ikke ligeligt fordelt, eller særligt kløgtigt håndteret fra jord til bord. Så nej, ”Resten af verden har brug for mere og billigere mad. Og det bliver ikke økologisk” holder faktisk heller ikke. Overhovedet.
Så Lomborg. Facepalm. Det kunne du godt have gjort bedre, eller have konsulteret en der vidste bare en lille smule om landbrug generelt, ligesom du nok skulle have fundet en der vidste lidt om klimaforandringerne. For usaglige ”ekspert”-kommentarer koster med garanti tusinder af menneskeliv. Dog når dette er sagt og jeg har fået lidt luft, så er der stor forskel på økologiske landbrug og deres metoder, og nogle af dem er ikke et klap bedre end de konventionelle, hverken for dyrevelfærd, samfund eller for miljøet.
Jo, vores økologiske landbrug har også problemer med ammoniak udledning, fossilt brændstof forbrug og anden miljøforurening, pga. den intensive måde der dyrkes på, der i princippet bare er konventionelle landbrug uden kemikalier. Jo, dyrene bliver stadig stresset – bl.a. af nogle af de lovmæssige dumheder der er sat i verden. Fx. skal køerne på græs på en bestemt dato, selvom det kan gøre dem syge hvis sukkerindholdet i græsset, pga. kulde, er for højt. En kløvermark der bliver pløjet på det forkerte tidspunkt kan også lække massive mængder kvælstof ud i vandløbene og forurene fuldstændig ligeså meget som overgødskning.
Vi skal lade være med at tro at den danske højproduktive økologi er færdigstøbt og perfekt eller klar til at eksportere til resten af verden, det giver jeg dig fuldstændigt ret i Lomborg. Denne model er tilpasset vores samfund, vores jordforhold, vores ideologier.
Den økologiske intensificering og revolution kommer til at tage en helt anden form end det vi ser i dag, og hvad Lomborg beskriver i sin artikel. Den kommer til at handle om at tilpasse sig forholdene i det område hvor der dyrkes, ved at eksperimentere, intensificere og diversificere metoder, sorter og teknologi, til vi hver især finder en model der er økonomisk, miljømæssigt og socialt acceptabelt i lige netop vores eget område.
*Jeg har d 16.08.16 ændret det oprindelige indhold fra at sige at økologiske grise havde færre haleskader end konventionelle, hvilket jeg ikke kan understøttes faktuelt, til at der er påvist højere cortisol hos konventionelle. Se uddybende diskussion i komentarfeltet.
Økologi og videnskab går sjældent særlig godt hånd i hånd. Dette ses særligt når det kommer til reglerne om genetisk modificerede afgrøder [1], om end dette ikke er en del af diskussionen med Lomborg. Det ændrer dog ikke på, at det er en væsentlig problemstilling som i den grad understreger økologiens teknologifobi.
Du påstår i artiklen, at økologisk mad er sundere, men det er der ikke belæg for i den videnskabelige litteratur og umiddelbart heller ikke i den artikel de refererer til. Økologisk mad er ikke sundere [2][3][4].
Økologi er heller ingen garanti for dyrevelfærd og antibiotikareglerne kan da føre til, at dyrene bliver underbehandlede. Derudover passer det heller ikke, at økosvin ikke skulle æde hinandens haler, da halelæsioner er mere hyppige her [5].
At de små landbrug i Afrika er økologiske er da også et dårligt argument. Selvom Afrika er et ganske stort kontinent, så kan man nok sige, at de små landbrug netop ikke er nok til at brødføde befolkningen. At der måske ikke er andre alternativer i de respektive lande er ej heller et særlig godt argument for økologi.
Og påstanden om, at man ikke skal udvide overhovedet, da vi allerede producerer tilstrækkeligt mad passer heller ikke. Hvis man, ved brug af økologisk landbrug, skal producere samme mængde mad som i dag, er det nødvendigt med udvidelse. Selvom vi producerer nok mad i dag er der stadig sult og en nedskalering af madproduktionen, grundet omlægning til økologisk landbrug, vil næppe ændre på dette (som din artikel selv påpeger, kræver det at vi omlægger vores kost). Det er ganske fint, at påpege, at overvægt er et større problem end undervægt, men hvordan skal økologisk landbrug afhjælpe dette? Om ens mad er økologisk eller ej har næppe en indflydelse på hvor meget folk spiser. Derudover tvivler jeg også på, at produktionskæden er så meget mere effektiv i økologisk landbrug, således at madspild kan undgås.
Desuden så anvender økologiske landbrug også pesticider og det er, alt andet lige, en myte at de ikke gør. Målet er at man skal undgå pesticider, men det betyder ikke, at man ikke gør det. Det her (https://www.youtube.com/watch?v=TnfrJLlZ5LI) er et eksempel på hvordan økologien markedsfører sig. Det eneste de ikke har målt er så de pesticider, der er godkendt til økologisk landbrug.
Jeg mener nu ikke, at økologi er dårligt eller at det skal undgås. Der er masser af fordele ved økologisk landbrug. Min anke går på, at der findes rigtig mange påstande vedrørende økologi der ganske enkelt ikke passer. Her er ”økologisk mad er sundere” et fint eksempel (hvilket den artikel du refererer til da også påpeger).
[1] http://naturerhverv.dk/tvaergaaende/oekologi/oekologi-og-gmo/
[2] http://orbit.dtu.dk/en/publications/orgtrace–no-difference-found-in-bioactive-compounds-of-organic-and-conventional-crops(fabc20a1-2178-436e-bbb7-3b752b1f7058).html
[3] http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20463045
[4] http://annals.org/article.aspx?articleid=1355685
[5] http://landbrugsavisen.dk/svin/%C3%B8kologiske-svin-er-syge-ligesom-konventionelle-svin
Hej Kenny, mange tak for dine kommentarer, det har du lagt et stort arbejde i. Jeg vil gerne uddybe hvad jeg mener i bloggen på baggrund af disse kommentarer.
“Du påstår i artiklen, at økologisk mad er sundere, men det er der ikke belæg for i den videnskabelige litteratur”. Det jeg refererer til i artiklen fra Nature er at der er et 12 andre studier der påpeger at der er en sammenhæng mellem højere fødevarekvalitet og økologisk produktions metoder. Men ja, jeg giver dig ret i at der ikke er en klar sammenhæng mellem højere næringsmæssig kvalitet og økologi, hvilket jeg også har bestræbet mig på ikke at skrive der er, hvis det er uklart i indlægget, er det hermed understreget.
Ang. grisenes skader og den artikel du henviser til i Landbrugsavisen, og som jeg også tænker er den Lomborg henviser til, så vil jeg godt understrege at der er et par problemer i den undersøgelse som jeg ikke synes er diskuteret ret godt i artiklen i LA, eller den bredere presse. For det første havde de to grupper det samme antal bemærkninger ved slagtning, de økologiske grise havde ikke et højere antal syge individer, men de havde en anderledes og mere divers række forskellige sygdomme. Ja, udendørs grise opholder sig ikke i sterile rum, og bliver derfor udsat for flere patogener, men der var ikke flere af dem der var syge, eller færre for den sags skyld. For det andet er den højere forekomst af haleskader også et udtryk for at økologiske/fritgående grise rent faktisk har hele halen, de er ikke blevet systematisk kuperet, som er tilfældet i de fleste konventionelle systemer, og det giver helt objektivt set en statistisk set større mulighed for skader (1). Naturlige forhold betyder også at dyr slås og kan være nederdrægtige overfor hinanden, fx i form af hierarkiske kampe eller bare generel leg, og det medfører skader. Jeg mener ikke det er bedre at fiksere dyr så de ikke kan skade hinanden, det tror jeg ikke på er bedre dyrevelfærd. Det jeg har bestræbet mig på at udtrykke er at økologiske/fritgående grise har muligheden for at leve et liv det er der er tættere på det der kan betegnes som et naturligt liv, eller i et såkaldt enhanced environment, som har vist sig at reducere stress og stereotypisk adfærd i grise (2, 3, 4). Cortisol niveauet (hvilket dannes ved stress) er målt på grise både før og efter slagtning, og der er evidens for at grise der kommer fra fritgående produktioner har lavere cortisol end grise fra konventionelle landbrug (3, 4). Dog vil jeg gerne tilføje at der bestemt også er et stærkt element af både genetik, og varians i forvaltningen hos de enkelte landmænd, uden tvivl.
Men helt nøgternt set, så vil jeg gerne påpege at min kommentar om at økologiske grise har mindre forekomst af haleskader, ikke er korrekt, så tak for du påpeger det. Jeg har ændret indholdet i bloggen (d. 16/8-16) til kun at nævne cortisol niveauet.
“At de små landbrug i Afrika er økologiske er da også et dårligt argument [….]”
For det første var dette et argument mod at Lomborg mente at økologi er en rigmands-trend i den vestlige verden, ikke et argument for eller imod økologi. For det andet, så producerer en stor del af de økologiske landbrug i Afrika faktisk fødevarer nok. Det er også et spørgsmål om komplekse socioøkonomiske preferencer og kulturer, fx i høj grad et spørgsmål om de har adgang til markeder der giver den rette pris for deres varer, og om afgrøder de dyrker, fx hvede, er særligt effektive for deres område. Det er umoderne at dyrke traditionelle afgrøder, der er tilpasset de lokale forhold, for det ses som fattigmandskost. Det handler ikke om at det er biofysisk umuligt at lave mad nok dernede, heller ikke uden konventionelle metoder. Jeg argumenterer netop også for at vi ikke kan tage vores form for økologi, der i høj grad bygger på konventionelle metoder og afgrøder, og eksportere til resten af verden, for jeg tror ikke på det kan lade sig gøre. Jeg har før skrevet et indlæg der uddyber denne kommentar https://www.scienceblog.dk/2014/09/21/wake-up-before-its-too-late-agrooekologi-et-nyt-paradigme-for-foedevareproduktion/ og som jeg også linker til i bloggen.
“Og påstanden om, at man ikke skal udvide overhovedet, da vi allerede producerer tilstrækkeligt mad passer heller ikke […]”
Det jeg mener med at vi ikke behøver udvide arealet, er en kommentar til at vi netop ikke behøver overproducere på samme måde som vi gør i dag, i og med vi også kunne effektivisere produktionskæden og ressourcefordeling før vi fældede alle verdens skove og inddrog naturarealerne til produktion, eller forkastede økologi. Det er begrundet med at der på det nuværende areal produceres nok mad, faktisk dobbelt så meget som vi behøver på globalt plan, men at det ikke er ligeligt fordelt. Så hvis vi blev bedre til at udnytte det vi rent faktisk producerer, ville der ikke være behov for at udvide arealet så meget som Lomborg postulerer: “Hvad værre er, skal økologiske landbrug, for at producere tilsvarende kvantiteter, bruge et 84 procent større areal”. Hvis vi nedbragte mængden af spild ville vi skulle bruge et væsentligt mindre areal som udgangspunkt, og hvis vi fordelte ressourcerne mere ligeligt ville produktionen tilsvarende kunne reduceres. Men også fordi økologi ikke er 84% mindre arealproduktivt, specielt ikke hvis vi diversificerer produktionen, ved fx andre agroøkologiske metoder end vores vestlige monokulturer, se igen det ovenstående indlæg og de kilder der brugt deri. Der er delte meninger om hvorvidt vi på globalt plan skal omlægge vores kost, artiklen jeg refererer til nævner flere scenarier, bl.a. også intensivering af produktion pr fladeareal, som jeg personligt ser et kæmpe potentiale i.
Ja vores økologi anvender også pesticider og forurener, og ja der er en kæmpe forskel på de enkelte produktioner der alle går under paraplyen økologiske landbrug, ligesom der er store forskelle på konventionelle. Det diskuterer jeg også, og jeg er faktisk ganske kritisk overfor vores form for økologi, og mener der er store problemer med vores økologiske landbrug, der bestemt kunne gøres bedre. Jeg er helt enig i at en forkastning af GMO er usagligt funderet, for at sige det mildt, men det er en etisk overvejelse som ideologier i vores samfund tilsigter. Derfor mener jeg også at vi skal tage debatten om økologi i dansk regi og se om vi ikke kunne nuancere debatten og ideologierne, og ikke bare acceptere at det er en færdig model som er god nok som den er, og kommer til at løse alle vores problemer. Og igen igen, det er også det jeg mener med at vi ikke bare kan eksportere vores model til resten af verden, for den bygger på et konsensus vi har opbygget i vores samfund, med vores biofysiske forhold og værdier, og også vores historiske udvikling af landbrug og dets metoder. Men jeg giver ikke Lomborg ret i disse udsagn, og jeg måtte kommentere på det da jeg også godt kunne tænke mig den saglige debat som du efterlyser.
[1] http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/udvidet-kommentar-til-slagteribemaerkninger
[2]http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0168159115003445
[3]https://www.researchgate.net/publication/221969188_Alternative_rearing_systems_in_pigs_Consequences_on_stress_indicators_at_slaughter_and_meat_quality
[4] http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0031938496800096
Hej.
Jeg er en bybo, der ikke har besøgt et landbrug i vel snart 40 år. Selvom jeg har læst om plante- og dyrebrug af og til, er min viden om emnet er ikke så stor som jeres. Så med undtagelse af emnet gensplejset GMO vil jeg ikke komme med nogle påstande. Jeg vil derimod som privatperson komme med nogle tanker og ideer.
Der har i TV og på internettet været snak om, at en del økologiske og fritgående dyr har et hårdere liv end mange folk forestiller sig. En del af denne problematik kan måske skyldes, at man bruger de forkerte racer/typer af svin og køer. Måske vil det hjælpe, hvis man fremavler svin og køer, som er bedre rustet til at være fritgående. Hvad siger I til denne teori ?
Som privatperson er jeg ikke tilhænger af det økologiske plante- og dyrebrug. Men jeg er glad for, at der findes økologisk landbrug. Personligt håber jeg, at højst 20 % af plante- og dyrebrugene i danmark bliver økologiske.
Jeg er heller ikke tilhænger af det almindelige landbrug. Så jeg ønsker, at større eller mindre dele af det almindelige landbrug erstattes af det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug.
Jeg er nemlig stor tilhænger af det, som jeg kalder det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug. Det vil sige, hvor man populært sagt tager det bedste fra det økologiske landbrug og det bedste fra det almindelige landbrug. Med andre ord er det en blanding af det økologiske og almindelige plante- og dyrebrug.
Det er på baggrund af disse holdninger, at jeg igennem mange år har haft interesse i Dansk IP – Integreret Produktion. Dette kom vist på markedet for små 20 år siden eller længere tilbage. Jeg skal snart have kontakt med dem for at se, om de virkelige er lysegrønne. Så jeg vil undersøge, hvor miljøvenlige de er. Jeg har fundet frem til en person, der kan fortælle mig mere om IP. http://www.dansk-ip.dk/
Jeg ønsker mig at producenter lancerer noget flere produkter fra et lysegrønt plante- og dyrebrug. Og myndighederne bør komme med et lysegrønt mærke i stil med det røde økologiske mærke. Og så bør forbrugerne få kendskab til dette mærke.
Overstående er mine tanker og ideer som privatperson og som forbruger. Herunder vil jeg udtale mig som en person, der for lang tid siden blev uddannet indenfor sundhed og ernæring.
Jeg har læst et slags abstract eller resume fra en stor metaanelyse eller et review, som påstår noget i retning af, at der ikke er påvist nogle sundhedsmæssige bivirkninger ved gensplejset GMO.
Men det er min påstand og min vurdering, at man ikke ved i hvor høj grad gensplejset GMO har skadet eller ikke skadet mennesker. Derfor mener jeg, at man udfører et farligt eksperiment, hvis man tillader GMO i fødevarer. Og dette er en af grundene til, at jeg er imod de fleste former for gensplejset GMO i plante- og dyrebrug.
Men jeg er stor tilhænger af genslejset GMO i plante- og dyrebrug, hvis det giver større modstandsdygtighed mod tørke, varme, kulde, for meget regn og for meget salt i vand.
Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Hej Jan,
Tusind tak for dine kommentarer! Jeg synes du har rigtigt mange gode pointer i det du skriver. Der er mange spændende og virkeligt gode certificeringer derude, som bunder i saglige overvejelser, den du nævner her er fra gartneriforeningen og er derfor specifik for grøntsagsdyrkning, så vidt jeg kan se. Jeg ved der er en stor debat igang blandt forskerne herhjemme om det man kalder geografisk differenciering og optimering, altså simpelthen at der er forskel på områder hvor der dyrkes og hvor meget de kan holde til. Som reglerne er nu, er der ikke den store forskel på hvordan forholdene hos den enkelte landmand er, alle regler gælder for -næsten- alle forhold, dog med undtagelse af fx områder der støder op til vandløb eller sårbare naturområder. Formålet med en sådan geografisk differentiering er, at finde ud af hvilke områder der er robuste nok og kan holde til langvarig intensiv dyrkning (økologisk, konventionel eller midt imellem), og hvilke områder der ikke kan, og skal have en ekstensiv dyrkningsform, og så fokusere optimeringen på de områder specielt med fokus på kvælstof, se dnmark.org. Jeg tror også personligt at det kommer til at ligge et sted midt i mellem, i hvert fald hvis vi bliver ved med primært at fokusere på monokulturer, men der er mange andre muligheder fx skovlandbrug, conservation agriculture, biodynamisk landbrug, bl.a. Igen vil jeg gerne understrege at jeg tror det handler om at finde ud af hvad der passer til det underliggende økosystem og det omkringliggende samfund, og at forskellige certificeringer skal hjælpe os med at identificere det, vi personligt mener er vigtig i en produktion, og sørge for at der er noget kontrol med at producenter lever op til de krav vi som forbruger stiller, i dit tilfælde er den certificering så integreret produktion.
Jeg er lidt ked af at gøre dette til en GMO debat, for det var ikke en del af den oprindelige indlæg, men omvendt så er det også en vigtig del af økologidebatten generelt. Så vidt jeg ved, er der ikke fundet nogen sundhedsskadelige effekter af GMO afgrøder, og på cellulær plan er GMO som sådan ikke forskellig fra den menneskeskabte fremavl af udtryk vi har lavet i årtusinder på vores afgrøder. Men, man ved simpelthen ikke hvad langtidseffekten er, på hverken økosystemet eller på mennesker, om generne kan diffundere ud i naturlige forekommende arter og ændre deres levevilkår, og det er det man er nervøs for. Økologi vælger derfor at anvende forsigtighedsprincippet, og udelukke GMO i produktionen. Der mangler forskning på dette område, og det er meget komplekse og vidtrækkende effekter man skal måle på, så det er ikke særligt ligetil, desværre. Men jeg vil personligt mene, at GMO har et kæmpe potentiale for at reducere kemikalier, forbedre næringsindholdet og højne udbytte af afgrøder, og dermed nedsætte arealet under dyrkning og frigive areal til urørt natur, og jeg tror ikke, selv hvis der er diffunderende gener, at det kan måle sig med den skade på natur og mennesker vi gør i dag, men det er kun min holdning, ikke en sandhed.
Hej Katrine.
Mange tak for dit fine indlæg. Det var spændende og interessant at læse.
Det, som bliver svært, er at blive enige om, hvornår noget er lysegrønt og hvornår noget er almindeligt plante- og dyrebrug. Jeg tror, at en del af folkene i almindeligt plante- og dyrebrug betragter sig selv som lysegrønne, mens økologiske landmænd og andre vil betragte dem som almindelige landmænd. Derfor tror jeg, at der er svært at få gode retningslinier for lysegrøn tankegang indenfor de fleste plante- og dyrebrug.
Hvis en lysegrøn landmand kun har reduceret sit forbrug af sprøjtemidler eller kunstgødning med 20 % i forhold til en mand i almindeligt landbrug, kan denne måske ikke kaldes lysegrøn. Efter min mening skal han måske reducere sit forbrug af sprøjtemidler og kunstgødning med – lad os sige – 50 % for at kalde sig lysegrøn. Dette kan dog afhænge af, hvor robust jorden er.
Så der kan nemt opstå et slagsmål m.h.t. hvornår man vil kalde noget lysegrønt. Det bedste ville – efter min mening – være hvis man lavede et nationalt lysegrønt mærke i stil med det røde Økologi-mærke i Danmark. De færreste danskere kender jo mærket med IP – Integreret Produktion, som har været på nogle agurker i Danmark. Så et nationalt lysegrønt mærke som omfatter mange produkter indefor plante- og dyrebrug vil være sagen.
En mand har førhen købt æg fra økologiske eller fritgående høns, da han mente, at disse havde bedre dyrevelfærd end burhøns. Men nu har han læst, at økologiske eller fritgående høns tit har dårlig dyrevelfærd og muligvis dårlig miljøpåvirkning på en del punkter, så han er begyndt at købe buræg, da han nu mener, at burhøns har bedre dyrevelfærd.
Jeg er ikke enig med ham. Jeg mener nemlig, at burhøns har et forfærdeligt liv. Men jeg synes, at han har et interessant synspunkt. Og jeg er godt klar over, at økologiske og fritgående høns kan have velfærds-problemer.
Jeg er begyndt af købe den økologiske udgave af blandingsproduktet Kærgården. Jeg bilder mig ind, at økologiske køer har det lidt bedre end almindelige køer, men jeg ved det ikke.
Som privatperson tror jeg ikke på, at biodynamisk landbrug er ret meget bedre end det økologiske landbrug. Ihvertfald tror jeg ikke på en eller flere af de biodynamiske teorier.
Hvad er conservation agriculture ?
God weekend.
Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Hej igen Jan,
Tak for din kommentarer, du har nogle rigtig gode betragtninger. Conservation agriculture er såmænd bare plantedyrkningssystemer der bygger på at man ikke pløjer jorden, man bruger fladekompostering til at undertrykke ukrudt og roterer eller inter-cropper (sår mellem rækkerne) med bælgplanter for at give kvælstof til afgrøderne, og dermed reducere kvælstoftilførelsen. Desuden er der mange der bruger flerårige planter i disse systemer, da de kræver mindre forstyrrelser af jorden. Conservation-delen (altså beskyttelse) går på, at man i højere grad beskytter jorden og dens biodiversitet, og det bliver praktiseret i områder med meget sårbare jordforhold, fx i mange områder i troperne.
Hej igen.
Tak for de grundige svar, Katrine, det sætter jeg pris på.
Med henhold til argumentet med om hvorvidt man behøver, at udvide arealet, så skal der udvides hvis vi helt skal omstille os til økologi, såfremt man skal producere samme mængde mad som i dag. Man kan jo, som sådan, aldrig acceptere madspild eller overforbrug, men før disse faktorer rent faktisk bliver ændret, så mener jeg at det er naivt at tro på, at en økologisk omstilling automatisk vil ændre på folks forbrugsvaner. Hvis man kunne effektivisere landbruget kunne vi allerede i dag begynde at nedskalere fødevareproduktionen, selv uden nogen økologisk omstilling.
I din kommentar til Jan skriver du “Men, man ved simpelthen ikke hvad langtidseffekten er, på hverken økosystemet eller på mennesker, om generne kan diffundere ud i naturlige forekommende arter og ændre deres levevilkår, og det er det man er nervøs for”. At skrive ’langtidseffekten’ er en anelse vagt, især når der siden 1987 har været udført forskning inden for genetisk modificerede afgrøder [1]. I dag dyrkes der GM afgrøder på omkring 150 millioner hektar [2] og når man samtidig husker på, at mennesker har ændret på forskellige organismers genetik i 30.000 år, via kunstig selektion [3], så virker det ikke særlig sandsynligt, at GM afgrøder kan have en skadelig effekt på økosystemer.
Der er dog ingen tvivl, når det kommer til om GM afgrøder er skadeligt for mennesker. Den videnskabelige konsensus er klar på dette punkt. At begynde at spekulere i GM afgrøders sundhedsrisiko (og til en vis grad også effekt på økosystemer) er lige så nonsens som at spekulere i om global opvarmning finder sted (og om den er menneskeskabt).
Er man stadig i tvivl kan man læse: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24041244.
Jeg kan berolige med at GMO teknologi redder millioner af menneskeliv hvert år.
[1] http://www.isaaa.org/kc/Publications/pdfs/isaaabriefs/Briefs%201.pdf
[2] http://www.fao.org/docrep/015/i2490e/i2490e04d.pdf
[3] http://mbe.oxfordjournals.org/content/early/2013/05/08/molbev.mst088.abstract (her er eksemplet hunde, men det gælder stadig for diverse afgrøder)
Hej igen Kenney,
Jeg er enig med dig Kenney, jeg argumenterer på ingen måde med at folk automatisk vil ændre vaner, bare fordi de omlægger til mere eller mindre kun at forbruge økologiske varer. Det er rigtigt naivt at tro. Men det er heller ikke det jeg siger. Jeg synes det er en forsimplet argumentation af Lomborg at økologi vil skulle bruge 84% mere land end vores nuværende produktion. Det er vist at økologiske systemer kan være over 70% mere effektive end konventionel og/eller traditionel produktion i mange dele af verden, se bl.a. den rapport jeg refererer til (http://unctad.org/en/PublicationsLibrary/ditcted2012d3_en.pdf i mit tidligere indlæg og også i mit tidligere svar til dig, eller i den rapport fra Schutter et al. 2010 (http://civileats.com/wp-content/uploads/2011/03/20110308_UN_agroecology_report.pdf), der viser stort set det samme. Dette viser netop at der er et stort potentiale i at omlægge til produktionssystemer der giver mere udbytte pr hektar end vores monokulturer (hvad enten det er konventionel eller økologisk monokultur) gør i dag, når vi snakker på globalt plan. Det koblet med at reducere høst-spild, fødevareproduktions-spild, og til sidst madspild hos forbrugeren, mener jeg er et modargument til Lomborgs postulat om at det vil kræve så meget mere landbrugsland globalt set. Ja, vi kunne godt begynde at nedskalere fødevareproduktionen allerede nu, hvis vi blev bedre til at undgå spild.
Ang. GMO, så har jeg svært ved at se hvor vi er uenige, da jeg bestemt går ind for GMO, og er ganske klar over at det har kæmpe potentiale for at udrydde sult og nedsætte miljøpåvirkninger, hvilket jeg også udtrykker klart i mit svar til både dig og til Jan. Men vi ikke ved hvad langtidsvirkningerne af GMO er, og det vil jeg holde fast i at vi ikke ved. Jeg mener ikke 30 år er tid nok til at konkludere noget om langtidseffekter i komplekse systemer, og jeg vil ikke være skråsikker på denne konklusion, for det er umuligt at sige noget om effekter der viser sig i fremtiden, om det er om 10, 100, 1000, eller 10000 år. Naturlig forædling har også haft en kæmpe effekt på vores økosystemer og helbred over de sidste 30000 år, omend, fra vores synspunkt, primært positivt. Er det et rationelt og sagligt argument imod GMO, der giver mening når vi sammenligner med den nuværende effekt af landbrug på vores globale problemer? Nej, på ingen måde! -og derfor går jeg også ind for, med den viden vi har på området i dag, at vi ikke skal udelukke GMO på grund af forsigtighedsprincippet.
Hej endnu engang.
Katrine. Tak for svar . Hvad betyder Facepalm egentlig ? Jeg kender ikke dette udtryk.
Kenney. Tak for dit link til metaanelysen eller reviewet vedrørende gensplejset GMO i dyre- eller plantebrug. Jeg har lige læst det abstract eller resume, som du linkede til.
Jeg har ydermere læst abstract, resume, omtale eller andet af en meget stor metanelyse eller review, som sagde, at der ikke er særlig mange problemer ved GMO.
Jeg er oprindelig uddannet indenfor sundhed og ernæring. Jeg mener derfor, at man skal tage disse reviews eller metaanelyser med et større eller mindre gran salt.
For det første kan en del forskning være betalt eller lavet af industrien.
For det andet er det hamrende svært at vurdere, om bestemte fødevarer og bestemte ingredienser i fødevarer har en skadelig effekt på mennesker. Nogle gange er det højst sandsynlig kun små skader der sker ved forskellige fødevarer. Så der skal meget lang tid førend at de giver betydelig skade på kroppen. Dette er en af grundene til, at det kan være svært at vurdere om noget GMO og noget ikke GMO skader kroppen efter mange, mange år.
Jeg kunne nævne mere.
Dermed ikke sagt, at metaanelyserne eller reviews ikke er vigtigt. For det er de. De tyder jo på, at problemerne ved GMO ikke er så store, som nogle GMO-modstandere mener.
Men man skal huske at de ikke fortæller hele sandheden.
Jeg har iøvrigt skrevet et langt indlæg her på SCienceblog vedrørende gensplejset GMO i plante- og dyrebrug. Det står som debatindlæg nummer 3 under Stinus Lindgreens CV. Her kommer jeg ind på de fordele og de ulemper, som jeg kan se ved genssplejset GMO.
https://www.scienceblog.dk/bloggere/stinus-lindgreen/
Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen