Sølvpapirshat – Om hvordan journalister ødelægger befolkningen

En organist har fået en masse nyt tøj, fordi hun påstår, at hun er overfølsom overfor elektromagnetisk stråling. Det er jo en glimrende historie. Det er historier som denne, der sælger aviser.

At nogle mennesker tror, at de er overfølsomme overfor elektromagnetisk stråling er ikke nyt. Det er heller ikke første gang, at sådan en historie rammer de danske medier. Hver gang sådan en historie kommer frem, står medierne med et valg. Skal vores dækning være underholdende, hvor vi nedgør disse stakler eller skal vi vinkle historien, så læserne bliver forargede over, at en menighed bruger 30.000 kroner på accessories til deres organist. En tredje mulighed kunne være: Skal vi benytte lejligheden til at prøve at forklare fænomenet og forsøge at lære vores læsere, at det slet ikke giver mening at snakke om en overfølsomhed.

Den sidste mulighed bliver sjældent brugt. Den sælger nemlig ikke så godt. Det er en skam, at medierne bliver nødt til at bruge så billige tricks som underholdning og forargelse for at sælge deres aviser.

DR behøver ikke at synke til andre tabloidmediers niveau. De er jo licensbetalte. Hvorfor de så gør det alligevel er mig en gåde.

I anledningen af den føromtalte organists køb af nye klæder lavede Go’ Morgen P3 et indslag om en studerende fra RUC, som ved hjælp af et lille kirurgisk indgreb er i stand til at mærke elektromagnetisk stråling.

Hør indslaget her (spol frem til 01:42:46 )

Frederik Tollund Juutilainen, som den studerende hedder, fortæller i et kvarter om, hvordan han nu er blevet i stand til at mærke elektromagnetisk stråling ved hjælp af en lille indopereret magnet i fingeren. Det eneste problem med indslaget er, at alt hvad han siger er forkert. Det er som sådan ikke Frederik Juutilainens skyld. Han læser filosofi på RUC, men bliver af journalisterne brugt som ekspert indenfor fysik.

Jeg forestiller mig ikke, at man bruger meget tid på at studere elektromagnetisk stråling på filosofistudiet på RUC. Frederik Juutilainen har sammen med en gruppe medstuderende skrevet en rapport med titlen “Sensorisk modalitet i et transhumanistisk perspektiv“. Det lyder flot, måske rapporten endda er god set med filosofibriller på. Problemet er bare, at han bliver brugt som ekspert indenfor et område, hvor han bestemt ikke er ekspert.

Frederik Juutilainens forklarer i indslaget, hvorledes han kan mærke stråling fra mikrobølgeovne,  gamle harddiske osv. Jeg er bange for at et sådant indslag kan komme til at overbevise flere og ikke færre mennesker om farerne ved elektromagnetisk stråling. Det er ikke godt for samfundet, at vi får en mere uoplyst befolkning på grund af dårlige journalister, som ikke kan deres håndværk. Det er kun godt, hvis man har en biks, der sælger sølvpapirshatte.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvori fejlen ligger. Meget kort ligger fejlen i, at det Frederik Juutilainen kan mærke er magnetiske felter og ikke elektromagnetiske felter. Jeg er med på, at der sprogligt ikke er den store forskel. Men fænomenerne er meget forskellige.

Jeg har skrevet til redaktionen på Go’ Morgen P3 og givet dem muligheden for at forklare sig, men de har valgt at lade være.

5 tanker om "Sølvpapirshat – Om hvordan journalister ødelægger befolkningen"

  1. Lad os bruge den videnskabelige metode og lave nogle tests på Frederiks følsomhed (f.eks. blindtests?). Det kunne vi endda selv foranstalte her på bloggen og på den måde illustrere, hvad Frederik kan og ikke kan.

  2. De RUC-studerende har jo faktisk lavet forsøg ifølge rapporten. Muligt at de ikke har styr på fysikken, men det er vist lidt voldsomt at afvise dem med en kunstig skelnen mellem elektromagnetisk og magnetisk?

    1. Hej Uffe

      Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår din argumentation. Det bliver ikke rigtigt bare fordi man laver forsøg. Deres forsøg er i rapporten så veldokumenteret, at det er tydeligt, at de ikke måler det de tror.

      Jeg vil medgive, at det ikke har været det vigtige, da de studerende skrev rapporten. Hvad de går og tror på filosofistudiet vil jeg ikke blande mig i, omend jeg synes, at det er en skam at de ikke forstår grundlæggende gymnasiefysik. Der hvor filmen knækker for mig, er når journallister bruger filosofistuderende som eksperter indenfor fysik. Det er jo ikke Frederik Juutilainens skyld. Hvis jeg blev ringet op af P3 og spurgt om jeg ville i radioen ville jeg da også bare sige ja. Problemet er, at de spørger i første omgang.

      Mht. din kommentar om en kunstig skelnen mellem elektromagnetisk og magnetisk. Hvorfor er denne skelnen kunstig. Det er vel to forskellige fænomener med lige så forskellige egenskaber?

      1. Hovedfokus i indslaget er på hans erfaringer med magneten, og der er han noget mere ekspert end både mig og (formoder jeg) dig. Jeg synes, den studerende holder sig rimeligt på måtten, hvad angår forklaringer af fysikken. Der bliver jo heller ikke spurgt til en fysisk forklaring.

        Tror faktisk ikke det ville efterlade et voldsomt meget mere korrekt billede i lytternes hoveder, hvis jeg skulle tale på P3 og nødvendigvis forsimple. Er det sådan for alvor bedre formidling at hive en rigtig, certificeret fysiker ind og sige noget uforståeligt eller afvise et fænomen med sin autoritet alene? Frederiks budskab ender jo så også med at være beroligende.

        [Hvad angår magnetisk versus elektromagnetisk, så er det vist svært at adskille de to, medmindre vi lige taler helt statiske felter? Studieværten bruger “stråling” og Frederik mærker i praksis nok altid et nærfelt, men er vi så ikke ude i teknikaliteter mere end helt forskellige fænomener?]

Der er lukket for kommentarer.