Derfor skal du blende din Barolo

I weekenden lavede jeg et interessant eksperiment. Eller eksperiment og eksperiment; jeg drak rødvin med en god, gammel ven…

Men vi prøvede noget nyt, som jeg læste om for et par år siden, nemlig at ilte vinen ved at hælde den i en blender og give den 30 sekunder for fuld power!

Lad mig med det samme komme en del af kritikken i forkøbet: Det er virkelig ikke en charmende måde at ilte sin dyre rødvin på. Nogen vil måske mene, det er respektløst. Jeg er også selv meget mere til flotte, stilfulde glaskarafler med stor væskeflade, hvor vinen kan plaskes ned og slynges rundt.

Men sagen er, at blenderen virker. Og vinen bliver på ingen måde ødelagt, selv man uundgåeligt krummer tæer, og overvejer hvad man har gang i, når vinen skummende drøner rundt i en støjende køkkenmaskine.

Resultatet er dog en rundere og blødere vin, der tydeligvis har fået de egenskaber, som iltningen bidrager med, og der er eksempler på, at selv vineksperter er blevet snydt af metoden i blindtests (som f.eks. denne spanske hertug).

Metoden kaldes også hyper-dekantering, og du kan læse mere om det her og her.

Værsgo at blende: