Hvad sker der når vi dør?

Som bekendt er ingenting sikkert her i verden, undtagen døden og skatterne, men hvad sker der, når vi dør? Det spørgsmål har mennesker til alle tider været optaget af.

De fleste tilhængere af det såkaldt moderne verdensbillede vil nok sige, at med døden går vi ind i den store intethed – der er slukket, det er slut. Andre har stadig (typisk religiøse) forestillinger om eksistens på den anden side af døden og ideen om et dødsrige findes i de fleste kulturer.

I denne forbindelse er de såkaldte “nærdødsoplevelser”, d.v.s. oplevelser mennesker, der kortvarigt har været klinisk døde, men er blevet genoplivet, beretter om. Der findes et utal af sådanne beretninger af anekdotisk karakter (her er et karakteristisk eksempel). Jeg finder dette fænomen dybt interessant – tænk hvilket dybdegående skift det ville betyde for vores verdensbillede, hvis man kan vise, at bevidsthed “fortsætter” efter døden!

Tidligere har man undersøgt de minder nær-døde har fra deres nær-dødsoplevelser og fundet, at de har samme karakter i hjernen som mere normale minder (se mere her).  Nu har et forskerteam forsøgt at undersøge systematisk, med den videnskabelige metode, hvad der egentlig sker med bevidstheden i dødsprocessen og specielt er de ude efter at kunne finde empirisk evidens for bevidsthed uden for kroppen. Projektet kaldes “AWARE” ´, hvilket er et akronym for AWAreness during REsusciation – A prospective study (på dansk: Bevidsthed under genoplivining – en prospektiv undersøgelse).

Det lyder helt utroligt, men faktisk har dette forskerhold fået placeret billeder på hylder højt placeret i genoplivningslokaler på 15 sygehuse i USA, Storbritannien og Østrig. Formålet hermed er at undersøge de oplevelser af, at se genoplivningen oppefra i ud-af-kroppen oplevelser som nær-døde ofte rapporterer.  I en nyligt udkommet artikel rapportere AWARE-teamet om en undersøgelse af 2060 patienter med hjertestop. Af de 2060 overlevede 330 og heraf var 101 i stand til at deltage i omfattende interviews om deres eventuelle oplevelser. Af disse havde 46% minder inden for 7 hovedtemaer (frygt, dyr/planter, klart lys, vold/forfølgelse, deja-vu, familie, oplevelse af begivenheder efter hjertestoppet). 9% havde egentlige nær-dødsopevelser (større end eller lig 7 på den såkaldte Greyson NDE-scale).

Særligt interessant var een patient, en 57-årig mand, som havde såkaldte en “verificerbar periode af bevidst opmærksomhed hvor der ikke var nogen forventet hjerneaktivitet”, d.v.s. mere end et halvt minut efter hjertestop. Patienten havde en oplevelse af at svæve i rummet, hvori genoplivningen foregik. Han fortalte om detaljer fra genoplivning som han ikke burde have viden om. Selvom genoplivningen ikke foregik i et af de rum , hvori der var placeret højtliggende billeder, så kunne patientens oplevelser under denne ud-af-kroppen oplevelse alligevel verificeres uafhængigt (f.eks. beskrev patienten en såkaldt automatiseret ekstern defibrillator, der blev brugt under genoplivningen).

Undersøgelsen er blevet omtalt flere steder både hos videnskab.dk og i Kristeligt Dagblad. Jeg synes forskningen er meget interessant. Jeg synes specielt, at det er vidunderligt, at man her forsøger at undersøge dette fænomen på en kontrolleret, videnskabelig måde. Der er naturligvis behov for flere og større undersøgelser med et større statisktisk materiale for at bekræfte denne første  indikation af bevidsthed længere ind i døds-processen end man hidtil har troet muligt.