Forskningsformidling i hverdagen: Maggi-terninger af viden

Jakob RosenfeldtGæsteindlæg: En ny formidlingstjeneste for forskningsresultater har set dagens lys i Danmark. Useful Science specialiserer sig i at fortælle om forskningsresultater med ganske få ord gennem f.eks. Twitter og Tumblr-siden dk.usefulscience.org. Scienceblog har snakket med initiativtageren til den danske afdeling, Jakob Rosenfeldt, der til daglig arbejder som marketingassistent i Bureau Veritas og freelancerådgiver i digitale medier.

 

Hvad er Useful Science?

Useful Science er små Maggiterninger af viden, du på den ene eller anden måde kan bruge i din hverdag – som regel aldrig mere end 2 sætninger.

Det hele startede i Canada, hvor en gruppe studerende gav sig til at gøre netop det ovenstående: koge videnskabsresultater ned til noget alle kunne forholde sig til, og derved gøre videnskab mere tilgængelig for alle.

Hvis du har en computer og en internetadgang kan man selv søge rundt på Springer, JSTOR og alle de andre videnskabelige databaser, men det er langt fra alle der gør det. Jeg kender ikke nogen, og har aldrig hørt om nogen der gør det. Bortset fra de andre frivillige i Useful Science ;).

Der er som sådan ingen indlysende grund til at Useful Science er startet op i Danmark andet end, at jeg så en charme i at kunne være med til at berige andre folks liv med ny viden i et format, der interesserer mig: digitale medier samt en fascination af at det kan lade sig gøre at være med i et projekt, der har rødder i Canada.

Jeg startede det op i Danmark alene, og der har været 3-4 andre ind over – 2 er blevet: Christina og Thomas. Og det har betydet en del, at vi er flere om det – og der er snildt plads til flere. Der er masser af materiale at rive i, særligt på den engelske del, hvor folk fra hele verden hjælper til med at koge en stor mængde viden ned til en koncentreret fond.

Lige nu laver vi primært omskrivninger og oversættelser af de engelske tekster og resultater, men det er min plan på sigt at vi også kan bidrage med danske (måske skandinaviske) forskningsresultater, når vi er up to speed med det engelske content – og det bliver vi kun hurtigere, hvis der kommer flere folk til.

Opgaverne består bl.a. i at oversætte, så det også giver mening i en dansk kontekst, koordinere hvem gør hvad hvornår, lægge det på vores hjemmeside (tumblr) samt distribuere på sociale medier (Tumblr og Twitter).

Som en sidenote kan jeg fortælle, at den type viden, der har været mest interesse i, er det, der omhandler børn og opdragelse.

Hvad er jeres faglige baggrunde for at forstå de forskningsresultater, I formidler, og som giver jer kompetencer til at koge avanceret forskning ned til et så forsimplet budskab?

Vi er alle akademikere. Så det med at forstå ny viden er ikke ukendt for os. Desuden er det pt. primært oversættelse, så vi får god træning i at se, hvordan de arbejder med nedkogningen ovre i Canada. Vi får vores for, når de danske/nordiske resultater tikker ind.

På Scienceblog er vi ofte efter journalister, der forsimpler forskningsartikler og dermed videregiver et budskab, der egentlig ikke bakkes op af de resultater, som forskerne har fundet frem til? Er der ikke en stor fare for at gentage dette med Useful Science?

Jo. Misforståelser forekommer alle steder. Vi er dog aldrig på jagt efter læsertal eller scoops. Vi ser på tallene og resultaterne og formidler det, der står. Vi er helt upartiske i resultatet.

Hvilke medier arbejder I gennem – kun Tumblr og Twitter? Ikke Facebook?

Tumblr og Twitter er det format de kører i Canada, og derfor det vi har adopteret. Det er noget personlig interesse fra min side i at holde det på Twitter for nu – det er simpelthen et sjovere medie at arbejde med. Facebook kunne være næste skridt – men LinkedIn er lige så sandsynlig, da vi snart inkluderer “management” som kategori.

Overvejer I samarbejde med de etablerede nyhedsmedier?

Vi vil hellere end gerne samarbejde. Også derfor jeg skrev til Scienceblog. Vi starter småt, så mediet passer med den tid, vi har lige nu. Videnskab.dk har i øvrigt sagt nej tak. De vil kun have rigtige forskere som gæstebloggere. Men vi er åbne overfor muligheder – måske er der nogen, der sidder med et behov eller en vinkel vi ikke tænkt på eller set. Moderskibet har et samarbejde med Washington Post på vej, og gæsteblogger om Fitness for tech/gadget-virksomheden Fitbit.

Har I et bestemt succeskriterium – antal followers, eller lignende?

Kort: Nej. Langt: Nej. Jeg ved det kan være farligt at arbejde uden mål, men det er et frivilligt projekt med kun 3 mand lige nu. Vi skal først og fremmest up to speed med de engelske resultater – vi er ret tæt på. Når vi har nået det, sætter vi nye mål. Men det bliver ikke likes/followers vi kommer til at måle os i. Det bliver måske i samtaler og samarbejder med nøglepersoner/organisationer indenfor videnskab, forskning og læring.

Søger I sponsorater, eller skal det bare være baseret på frivilligt arbejde?

Det gør de i Canada, og vi burde måske også kigge den vej, men igen falder det på at holde fokus på én ting, når vi kun er 3. Skulle der sidde en læser med næse for ansøgninger, skal du bare skrive eller tweete – så finder jeg tid til dig 😀

Har I bare ambitioner om at formidle “sjove facts”, eller er der et højere mål omkring formidling af forskning og at øge samfundets forståelse af forskningsresultater?

Jeg synes nu ikke at vi kun formidler “sjove facts”. Det kan være at formatet på ca. 140 tegn ikke tilgodeser alvorlighed, men at der nu er forsket i at vacciner ikke forårsager autisme, eller at der er bevis for at fattigdom påvirker børns sociale adfærd er ikke sjove facts. Det er hard facts.

Men – vi må aldrig blive hellige. Der skal også være plads til sjov. For eksempel at vi drømmer i farver pga. farve-tv, og at kvinder over 20 år kunne reducere deres snorken, hvis de trænede min. 3 timer om ugen.

Derfor er ebola-epidemien ude af kontrol

Vi hører om det jævnligt i øjeblikket: ebola-udbruddet i Vestafrika.

Vi hører, at det er det hidtil største udbrud, og at antallet af smittede kan eksplodere. Her til aften melder USAs Center for Disease Control (CDC), at der til januar kan være 1,4 millioner smittede!

Det er helt vilde tal i forhold til de få tusinde, der er ramt i øjeblikket. Faktisk er det så vilde tal, at man rammes af mistro og tænker “Kan det nu være rigtigt?

Det kan det godt.

Af en eller anden grund følger de danske medier ikke op med en simpel graf, der viser udbruddets omfang, så man visuelt kan fornemme alvoren. Det kan man i stedet finde på Wikipedias artikel om udbruddet, hvor en aktiv bruger løbende opdaterer grafer over antallet af smittede og døde.

Se for eksempel denne her:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Diseased_Ebola_2014.pngDet fulde omfang forstår man dog først, når man ser præcis den samme graf på en logaritmisk skala:

http://en.wikipedia.org/wiki/File:Evolution_of_the_2014_Ebola_outbreak_in_semiLog_plot..pngEn ret linje i et logaritmisk plot, en eksponentiel vækst, en epidemi ude af kontrol!

Jeg har taget tallene fra Wikipedia og fremskrevet ovenstående rette linje. Det giver et tal på omkring 50.000 smittede den 1. januar 2015, men allerede 1 million smittede omkring midten af marts måned. Tal, der med den givne usikkerhed, slet ikke er i uoverensstemmelse med CDCs udmelding i dag.

Det her går den forkerte vej.

 

 

 

Wake up before it’s too late: agroøkologi, et nyt paradigme for fødevareproduktion?

”The fundamental transformation of agriculture may well turn out to be one of the biggest challenges, including for international security, of the 21st century.” (UNCTAD 2013)

En rapport fra FNs (UN) Commission on Trade and Development (UNCTAD) “Wake Up Before It’s Too Late” (Unctad.org) blev udgivet I december 2013, og er for nyligt blevet opdaget og samlet op rundt omkring bl.a. Huffington Post og TECHNOLOGYWATER og nu senest af Politiken.

Hvis vi skal møde de fremtidige behov til fødevareproduktionen der er estimeret for 2050, skal vi øge produktionen med 70% for at kunne brødføde verdens befolkning på 9 mia. til den tid. Dette er endog tal der er baseret på vores nuværende forbrug, og ikke tager den projicerede forøgelse i efterspørgslen af animalske produkter med i beregningen. Rapporten konkluderer at landbrugsmetoder over hele kloden må gentænkes hvis vi skal sikre fødevaresikkerheden og afhjælpe skadelige miljøproblemer, og at agroøkologi er vejen frem.

Rapporten rapporterer, endnu engang, at forøget fødevareproduktion alene, ikke er svaret på problemet om den globale fødevaresikkerhed, det handler om en generel langsigtet bæredygtig udvikling i følsomme områder. Problemet er, at de løsninger der bliver givet i konventionelt landbrug ofte har den konsekvens, at de degraderer det omkring- og underliggende økosystem, specielt i områder med sårbare jorde, som mange steder i troperne. Dette økosystem producerer også andre nyttige services som både mennesker og fødevareproduktionen er dybt afhængig af, kaldet ecosystem services (fx at forhindre erosion af jorden, biologisk skadedyrs- og sygdomskontrol, (drikke-) vandrensning, m.m.). Derfor kan det medføre store skader, både i nutiden og længere ude i fremtiden, at degradere disse økosystemer.

Som den nye rapport beskriver, og som er en gentagelse af hvad en lignende rapport fra De Schutter et al. (2010) også fandt frem til, kan agroøkologien anvise nye måder til at arbejde med landskabet og naturen, i stedet for at arbejde imod den. Hvis vi konstant bruger ressourcer på at bekæmpe naturen omkring os, i stedet for at integrere den i vores produktion og lade den arbejde for os, er udbyttet ofte lavere og omkostningerne højere, specielt hvis man kigger på det langsigtet.

Nogle af de artikler der er dukket op på nettet den sidste uges tid, har rapporteret at det er muligt at opnå et 80-110% højere udbytte ved at bruge økologiske metoder. Det er ganske rigtigt at de metoder der er omtalt i rapporten, er baseret på ikke at bruge syntetisk gødning og undgå sprøjtemidler, men de agroøkologiske metoder der bliver refereret til er meget mere omfattende end som så, og det er en vigtig pointe. Det handler ikke kun om at lade være med at sprøjte, men om at gentænke produktionssystemet. Agroøkologiske produktioner ofte baseret på at bruge mange flere arter, og sammensætte dem efter deres funktioner og nyttegenskaber, i stedet for kun at kigge på afgrøden og så derefter selv varetage disse funktioner. Agroøkologien kan derved fremme mere diverse mikro-habitater og -klima der er stærkere og giver en forhøjet resilliens, også kaldet modstandsdygtighed, over for ekstremer, inkl. vejrekstremer. Dette er en af de oftest omtalte konsekvenser vi får at føle med større klimaforandringer.

”The world needs a paradigm shift in agricultural development: from a ‘green revolution’ to an ‘ecological Intensification’ approach.” (UNCTAD 2013)

Agroøkologi er en sammensmeltning af felterne agronomi og økologi (som er studier af produktions- og økosystemer). Historisk set er det ikke en ny metode, det har været praktiseret i hundrede eller endda i tusinder af år, men er blevet tilsidesat i de seneste årtiers satsning på mekanisk og kemisk intensivering, den grønne revolution. I dag ved vi meget mere om hvordan systemerne virker og påvirker hinanden, og kan tage metoderne op til revurdering. For at højne fødevareproduktionen skal den intensiveres, men det er først bæredygtigt når man bruger metoder der ikke nedbryder det underliggende økosystem. Agroøkologi kan være meget forskellig fra det vi kender som konventionelt og økologisk landbrug herhjemme, primært fordi disse ofte er baseret på monokulturer, altså kun har en/få slags afgrøder per mark. Ved at udnytte naturens måde at gøre det på, ved at efterligne naturligt diverse dyre og plantesammensætninger, kan det erstatte meget af det arbejde der i dag bliver gjort af maskiner og mennesker og derigennem potentielt set sikre et større overskud og udbytte.

Disse metoder er forskellige fra område til område, og økosystem til økosystem, i og med at der er forskel på fx et ørkenlandskab, et regnskovslandskab, og et dansk landskab, og selvsagt på afgrøderne. Princippet om agro-biodiversitet kan sammenlignes med at have en investeringsportefølje. Hvis alle pengene satses på et aktiv, er der stor risiko for at disse med tiden mister værdi, der skal kun én hændelse til at ødelægge investeringen, hvorimod hvis man diversificerer sine investeringer, kan nogle gå godt og andre gå dårligt, men over tid er chancen højere for et positivt udbytte. Sådan virker biodiversitet også i økosystemerne, og fødevareproduktionen skal ses som en del af den omkringliggende natur. I centrum af de agroøkoligiske metoder ligger et fokus på at kunne genbruge og recirkulere de næringsstoffer og energikilder, der allerede findes i systemet og forbedre forekomsten og tilgængeligheden af disse, i stedet for at indføre eksterne midler, så der skal postes minde i systemet både af penge og arbejdstid. Med det sagt, skal man også indregne at det meste af investeringen, i hvert fald i teorien, ligger i opstarten af sådan et system. Det er komplekst og videnstungt for producenten at sætte op og drive, da det indeholder mange arter og ofte en ny måde at betragte sin produktion på.

“The 2008 food crisis was an important catalyst for realizing the need for a fundamental transformation and questioning some of the assumptions that had driven food, agricultural and trade policy in recent decades” (UNCTAD 2013)

De fleste af de studier der er publiceret i denne rapport stammer fra små landbrug i u-lande, og derfor oftest i tropisk klima, som har en lang vækstsæson, hvis de ydre omstændigheder tillader det. I 2006 udkom en rapport der bygget på en metaanalyse af studier fra 57 lande dækkende 37 mill hektarer og 12,6 mill individuelle farme. Det blev konkluderet at den gennemsnitlige farmer havde en produktionsforøgelse på 79%. Da FNs miljøorganisation (UNEP) genanalyserede tallene viste det sig at for regionen Afrika er det gennemsnit på 116%. Her taler vi ganske vel igen om tropiske klimaer, men det er ikke ensbetydende med at der ikke også er et højt potentiale herhjemme for at øge vores egen produktion med sådanne metoder, og det er ikke kun i landbruget de har potentiale. Agroøkologiske småsystemer som fx skovhaver skyder op rundt omkring i haver, i offentlige parker, endda i grøftekanten.

Der er flere tegn på at vi er ved at vågne op og gentænke vores fødevareproduktion og konsum. Der er nu over 50 økolandsbyer i Danmark, og arrangementer som Food festival,  Eat Your City, adopt-a-box, Stop spild af mad, samt så mange andre tiltag og grupper skyder frem. Disse initiativer er en stærk indikation for  interessen i at gentænke vores nuværende paradigmer, og de krav der bliver stillet til producenterne om kvaliteten af mad, dens produktionsmetoder, og de globale konsekvenser, taler om en øget bevidsthed og ønske om en bæredygtig fødevareproduktion.

 

Sådan taber du dig – igen

Dette er en opfølgende kommentar på mit indlæg fra juni sidste år.  Her skrev jeg nemlig følgende:

“Slankekure ligger under for modetendenser styret af, hvilke bøger der kommer på markedet, og hvilke kendte mennesker, der benytter sig af dem!

Virker kurene så? Ja, det gør de sikkert ofte. Jeg vil dog vove den påstand, at uanset hvilken kur, du vælger, har du en god mulighed for vægttab, alene fordi du hele tiden tænker over, hvad du putter i munden.”

Et nyt stort studie bakker op om min påstand: Alle slankekure virker, men ingen virker bedre end andre. Det hele handler om kalorieindtag og -forbrug.

Læs mere her.

Er Jack the Rippers identitet virkelig blevet afsløret?

I weekenden eksploderede medier verden over med historien om, at Jack the Rippers identitet langt om længe er blevet afsløret.

Den historie hører vi med jævne mellemrum, når diverse amatørdetektiver og konspirationsteoretikere har samlet mere eller mindre troværdige brikker i et stort puslespil, der udgives som bog med formålet at overbevise læseren om, at lige netop dén teori bare må være rigtig.

Men weekendens historie har en afgørende fordel i forhold til alt, hvad vi har set før. For første gang er det hårde videnskabelige data, der ligger bag bevisførelsen!

Det påstår man i hvert fald.

Den nye teori virker gennembearbejdet, og alle brikkerne passer rigtig godt sammen: En politimand er på vagt en aften, hvor et af massemorderens ofre findes. Han beslutter sig for at tage et flot (men blodigt) sjal, som findes sammen med liget, og give dette til sin kone. Sjalet bliver i familien i generationer, hvor det nedarves sammen med historien om, at konen i hvert fald ikke skulle bruge den makabre tyvekost, hvorfor det blev pakket væk og aldrig vasket.

I 2007 køber forretningsmanden Russell Edwards sjalet på en auktion, og han går nu sammen med molekylærbiologen Jari Louhelainen fra Liverpool John Moores University i gang med en grundig videnskabelig analyse. Der findes DNA-rester, og Edwards opsporer efterkommere af både mordofferet og af søsteren til en af de hovedmistænkte, som begge kan knyttes til sjalet via DNA-tests.

En fin teori, det hele passer sammen. Der er bare én ting, der skurer i ørerne: Alt det videnskabelige arbejde offentliggøres i Edwards bog, og ikke i et videnskabelig tidsskrift, hvor metoderne kan kommenteres og kritiseres af fagfolk indenfor området.

Der ér nemlig problemer med analysen, som The Independents science reporter bemærker:

Hvis DNA-analyserne alle er udført i samme laboratorium – altså både de levende efterkommeres og materialet fra sjalet – kan man ikke udelukke, at der er sket en forurening. Ingen blindtests, ingen analyser udført i uafhængige laboratorier.

Ydermere viser det sig, at sjalet under en konference i 2007 har været i samme rum som the Rippers mordoffer, hvilket dermed udgør en betydelig kontamineringsrisko.

Der er bestemt en mulighed for, at historien er sand – især fordi den peger på en person, der i forvejen var en af politiets absolutte hovedmistænkte – men før vi har set de præcise detaljer af det videnskabelige arbejde, bør vi ikke drage forhastede konklusioner.

Forskningsarbejdet publiceres i morgen den 9. september.

Ikke i Science eller Nature – men i boghandlen.