Dette efterår bliver et godt halvår for folk med interesse for kometer.
I forgårs – den 6. august – ankom ESA’s rumsonde Rosetta til sit mål, en komet med det lidet mundrette navn 67P/Churyumov-Gerasimenko og den 19. oktober vil kometen Siding Spring passere ekstremt tæt forbi Mars, hvor hele batteriet af Mars-sonder vil være i højeste beredskab.
Rosetta har været undervejs i over 10 år ad en uhyre kompleks rute som undervejs har ført sonden tre gange tæt forbi Jorden og én gang tæt forbi Mars samt én gang kortvarigt ud i asteroidebæltet og yderligere en gang hele vejen igennem asteroidebæltet (uden problemer, iøvrigt…). De nære passager forbi Mars og Jorden var såkaldte “gravity assist” manøvrer hvor rumsonden udnyttede tyngdekraften fra planeten til at få yderligere fart på. Rosetta er nu sammen med kometen 67P ude midt i asteroidebæltet, 405 millioner km fra Jorden og på vej indad mod Solen med omkring 55 000 km/t.
Tidligere rumsonder har passeret tæt på kometer, blandt andet ikke mindre end 6 sonder, der besøgte kometen Halley da den sidst var forbi i 1986 (mest kendt, nok ESA’s Giotto).
Halley’s komet fotograferet af rumsonden Giotto i 1986 fra 2000 kilometers afstand (ESA)
Det nye ved Rosetta, og grunden til at det har taget Rosetta 10 år at nå dertil, er at denne sonde som den første nærmer sig en komet OG matcher kometens hastighed således at Rosetta er i samme bane omkring Solen. Rosetta vil følge kometen 67P hele vejen ind forbi Solen (nærmest til Solen i August 2015) og udad mod Jupiter igen. Til sammenligning varede Giottos møde med Halley kun omkring et døgn, hvor kometen blæste forbi med en hastighed på 68 kilometer per sekund i forhold til Giotto.
ESA har offentliggjort en række fantastiske billeder fra Rosetta af 67P/ Chryumov-Gerasimenko:
67P/Churyumov-Gerasimenko fotograferet af Rosetta’s OSIRIS kamera den 3. August fra en afstand på 285 km. 5.3 km/pixel (ESA)
Jeg er altid utroligt fascineret af nærbilleder af små objekter i Solsystemet, som blot hænger dér med deres asymmetriske, tilfældige form, som et lille bjerg, helt alene ude midt i rummets sorte ingenting.
Detalje fra kometen. 6. August fra 130 km. 2.4 km/pixel (ESA)
67P er en kort-periodet, såkaldt Jupiter-familie -komet med en omløbstid på kun 6.5 år og en bane, der kun lige så vidt bringer den udenfor Jupiter’s bane (Halleys omløbstid er til sammenligning 76 år). Kometen blev dannet da Solsystemet var ungt ude i de kolde, ydre dele af Solsystemet uden for planeternes baner og er sidenhen blevet kastet ind i sin nuværende bane på grund af påvirkning fra én eller flere af de ydre planeter. Den består formentlig, som andre kometer, primært af is med mindre mængder af mineralsk støv og kulstofforbindelser. En “beskidt snebold” er den populære betegnelse. Kometen er omkring 4 km på den længste led og har, som det ses, en irregulær, aflang form (tyngdekraften fra så lille et legeme er ikke kraftig nok til at trykke den sammen til en kugle). Når den kommer tættere på solen vil noget af isen begynde at sublimere og danne den såkaldte “koma” -en diffus sky af vand og andre gasser- samt kometens hale.
Alt dette kommer vi til at lære mere om fra Rosetta i løbet af det næste år. Til november er det endvidere meningen at Rosetta skal landsætte en lille lander, Philae, på kometens overflade.
Et godt sted at følge Rosetta er hos Planetary Society, som også har produceret denne grafik, der viser den relative størrelse for de 6 kometer, som tidligere har været fotograferet tæt på af rumsonder (Halley er meget passende den største):
Samtidig, et andet sted i Solsystemet er kometen Siding Spring på vej mod Mars. Siding Spring blev opdaget i januar 2013 fra Siding Spring observatoriet i Australien. I modsætning til 67P er Siding Spring en uhyre langperiodet komet, som kommer fra den såkaldte Oort sky ved Solsystemets alleryderste grænse. Oort skyens kometer er ligesom andre kometer dannet i området lige udenfor de yderste planeter, men er siden blev kastet udad pga. af påvirkning primært fra Jupiter. Siding Spring har formentlig været på vej indad i flere millioner af år, dens nærmeste punkt til Solen vil være kun lige indenfor Mars´s bane, og dens periode når den igen forlader det indre Solsystem vil være omkring 1 million år. Sådanne kometer ændrer deres bane ved hver passage gennem det indre Solsystem fordi meget små ændringer af deres energi pga. f.eks. påvirkning fra Jupiters tyngdekraft kan give store ændringer i omløbstiden.
Grafik, der viser kometen Siding Springs bane forbi Mars. (NASA/JPL)
Det er uvist i hvor høj grad Siding Spring vil blive aktiv og danne en koma og hale, men den kommer til at passere kun omkring 138.000 km fra Mars. Hvis den har en betydelig koma vil Mars passere gennem komaen. Kometen er i en retrograd bane og vil derfor passere Mars med en høj hastighed på 56 km/s, så selv små støvkorn fra kometen kan være betydelige trusler for rumsonder i bane om Mars. Af samme grund har alle disse sonder lagt deres baner således at de vil være i skjul bag Mars lige idet kometen passerer.
Der er lige nu 3 sonder i bane om Mars og 2 på overfladen. Derudover ankommer to yderligere sonder i begyndelsen af oktober: NASA’s MAVEN og den indiske Mangalyaan. Ialt 7 sonder vil derfor kunne observere kometen og dens eventuelle effekt på Mars’s atmosfære. 138.000 km er trods alt et stykke vej, så forvent ikke særligt detaljerede billeder af kometens kerne, men hvis den udvikler en kraftig hale kan det blive noget af et syn. Derudover kan det tænkes at Mars’s ydre atmosfære vil se en betydelig påvirkning.
Så: Kometelskere kan berede sig på et spændende efterår.