Planetforskeren Alex Parker har lavet en imponerende simulering af 100.000 kendte asteroiders bevægelse. Asteroiderne er vist i forskellige størrelser og farvekodede efter deres spektrale karakteristika. Det vil sige forskellige farver viser forskellige klasser af asteroider, som reflekterer sollys forskelligt. Asteroiders reflektions-spektrum er en indikation af, hvad asteroiden består af.
Man ser, hvordan asteroiderne er fordelt i en ganske tyk torus og en del af dem har baner, der bevæger sig en betydelig afstand over og under solsystemets plan. Derudover ser man selvfølgelig at de inderste asteroider roterer hurtigere end de yderste i overensstemmelse med Keplers love. Man ser, hvordan asteroidebæltets indre rand ikke er helt cirkulær, men følger Mars’s elliptiske bane og man kan også se de særlige familier af “trojanske” asteroider som bevæger sig langs Jupiters bane, men foran og bagved Jupiter bundet til de såkaldte L4 og L5 Lagrange-punkter.
Asteroidernes baner er naturligvis primært bestemt af Solens tyngdekraft, men både Jupiter og Mars spiller også med og for eksempel findes der ingen asteroider med perioder på præcis halvdelen eller en tredjedel af Jupiters periode. Sådanne baner er ikke stabile pga. resonans med Jupiters bane. Asteroiden passerer Jupiter de samme steder i sin bane hver gang, hvilket forstærker effekten af Jupiters tyngdekraft over lang tid. Dette skaber de såkaldte Kirkwood Gaps.
Nu vil jeg sætte mig til at stirre hypnotiseret på Asteroidernes dans den næste time eller to.
Ok, hvis du skal give dit bedste bud… hvis man skyder en sonde ud imod saturn, hvad er så chancen for at den rammer en asteroide?
I Star Wars ved vi at det er svært at komme igennem et asteriode felt, men i virkeligheden er det nok svært at ramme noget som helst.
Er chancen bedre eller værre end at blive ramt af et lyn? Hvor mange gange bedre eller værre?
Vi har jo i hvert fald sendt en god håndfuld rumsonder igennem asteroidebæltet uden problemer og det er ikke noget man umiddelbart bruger mange kræfter på at bekymre sig om når man planlægger sådan en mission. Helt uden basis vil jeg umiddelbart skyde på at risikoen er mindre end risikoen for at blive ramt af et lyn, men hvis jeg nu sætter mig for at lave en meget grov overslagsberegning, så kunne jeg jo passende skrive et nyt blogindlæg om det spørgsmål, eh ?