Vær med til at måle lysforurening

Lysforurening er betegnelsen for den overskydende kunstig belysning der oplyser nattehimlen og den omgivende natur. Ud over at være stjerneirriterende for astronomer, der har brug for en fuldstændig mørk atmosfære for deres målinger, virker det menneskeskabte lys også forstyrende for dyr og planter og er selvfølgeligt energifråds af værste skuffe.

Fra den 25. februar til den 8. marts kan du være med til at kortlægge jordens lysforurening.
For tredie år i træk afholdes GLOBE at Night forsøget hvor alle kan være med til at måle lysforureningen i deres lokalområde og sammenligne med tilsvarende målinger for resten af verdenen.
Det ser desværre ikke ud til at der er informationer på dansk om dette projekt på den danske GLOBE hjemmeside lige nu, men det er sådan set nemt nok:

  1. Bestem din position i længde- og breddegrader, f.eks med en GPS-modtager eller ved hjælp af denne smarte side: itouchmap.com
  2. Find Orion på nattehimlen en times tid efter solnedgang, giv dine øjne god tid til at vænne sig til mørket.
  3. Sammenlign antallet af stjerner du kan se med disse billeder. Jo mørkere himlen er hos dig desto lyssvagere stjerner kan du se, du finder altså ud af hvilken Størrelsesklasse man lige nøjaftig kan se i dit område.
  4. Indberet dine observationer her
  5. Og glæd dig til at se alle målinger her

Tak til til The Bad Astronomer for tippet.