Nørd på den fede måde: Gennembrud for natur- og ingeniørvidenskaberne

Så kom dagen hvor mange tusinde unge fik svar på om de var blevet optaget på deres drømmestudie. Politiken skriver i den trykte udgave af dagens avis, at der er tale om et “Gennembrud for naturvidenskab og tekniske fag”.

 Studerende

Hvis der på noget tidspunkt har været en “naturvidenskabelige krise” kan den vist godt siges at være afblæst nu – hvis man altså skal tage antallet af optagne studerende på landets natur- og ingeniørvidenskabelige studier som et tegn på fagenes status og popularitet i samfundet.

Antallet af studerende på de naturvidenskabelige universitetsuddannelser stiger med 14 procent i forhold til 2006, mens de tekniske uddannelser oplever en vækst på 12 procent. En samlet liste over studieoptag i 2007 kan ses her.

– Med de øgede krav, der stilles i et globaliseret samfund, er det utroligt glædeligt, at et rekordantal unge starter på de danske universiteter efter sommerferien. Samtidig er det virkelig positivt, at flere og flere starter tidligere på deres uddannelse – og at vigtige fag som naturvidenskab, ingeniør-studier og it oplever en stigende popularitet, udtaler videnskabsminister Helge Sander bl.a. i en pressemeddelelse udsendt fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Årsagen til den øgede popularitet skal muligvis findes i rigtig mange seriøse tiltag, der har været dyrket over de sidste år. Her nævner jeg i flæng Sciencecamps fra Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), ungdomskonkurrencer ved Komiteen Unge Forskere, Forskningens Døgn, ScienceShows og diverse skoletilbud. Alle disse og mange flere tilbud til børn og unge er hver dag med til at øge interessen for naturvidenskab og teknik – særligt blandt de helt unge. Det er godt gået!

Med denne fremgang, er det derfor med at holde aktivitetsniveauet oppe på alle disse gode og velfungerende aktiviteter til glæde for endnu flere unge i fremtiden – også dem der bor lidt uden for metropolerne. Et positivt møde med naturvidenskaben i folkeskolen er den grund vi skal bygge fagene op om – så derfor bør der satses endnu flere ressourcer i opgradering af naturfagslokaler, nye undervisningsmaterialer i natur og teknik samt gives et mærkbart løft til  efteruddannelse indenfor natur og teknik i landets folkeskoler.

Det er her fremtiden sås og høstes!

5 tanker om “Nørd på den fede måde: Gennembrud for natur- og ingeniørvidenskaberne”

  1. Hej Torben.

    Hvad mener du med overskriften? Er man automatisk en nørd, hvis man læser naturvidenskab?

    —Klaus

  2. Hej Klaus,

    Overskriften henviser til, at det de seneste år er blevet accepteret at være nat/tekNØRD (altså det at have en passion for nat/tek).

    Jeg vil mene, at det i dag er mere anset at være naturvidenskabsNØRD end det var for fx 10 år siden (hvordan måles det mon?).
    Man har længe kunnet være filmNØRD, designNØRD og musikNØRD og stadig være en af de seje sild. Sådan blev der ikke helt set på det at være teknikNØRD.

    Sjovt er det, at selv DR nu bruger ordet NØRD i deres mest populære børneprogrammer (hhv. Store og Lille NØRD).

    Og – nej man er vel ikke automatisk NØRD hvis man læser naturvidenskab – men det skader vel ikke 😉

    Vh Torben

  3. Er det blevet accepteret at være nørd, eller har selve ordet ændret mening?

    Jeg tror, det er det sidste. Ordet nørd var oprindeligt noget kikset, noget negativt, én der ikke kunne klare sig socialt, én der ikke kunne finde ud af at tage bare nogenlunde normalt tøj på, og én der ikke kunne lave andet end én eneste ting, hvilket typisk var noget meget kompliceret naturvidenskab. Den beskrivelse finder man oftest, for eksempel hvis man laver en Google billedsøgning på ordet “nerd”.

    Men den beskrivelse passer ikke på en moderne naturvidenskabsstuderende. Den passer heller ikke på de to fyre i DRs Nørd-program. Med andre ord har betydningen af ordet ændret sig.

    —Klaus

  4. Nej, betydningen har ikke ændret sig, der er bare to slags nørder:

    Der er de der kiksede mennesker, som man ikke kan føre en normal samtale med, fordi de ikke fatter en meter. Dem kan man som regel kende på lang afstand, fordi de også er meget grimme at se på.

    Så er der sådan nogle nørder som alle os, der læser naturvidenskab. Vi ved en hel del om vort fag, hvilket er mindst lige så nørdet som at vide en hel masse om film eller grammatik eller musik.

    De to ting hænger efter min mening ikke nødvendigvis sammen.

    Men af en eller anden grund er der nogen, der mener, at det at vide en hel masse om et bestemt emne nødvendigvis betyder, at man ikke kan binde sine egne snørebånd. Der findes sikkert eksempler på dette, men jeg vil vove at påstå, at det er en sjældenhed. Jeg tror i hvert fald ikke, at jeg kender nogen.

    Men jeg gad nok vide, hvor det ondsindede rygte kommer fra, at man skulle være socialt handicappet bare fordi man læser naturvidenskab. Altså jeg mener at folk der læser alt muligt andet må være lige så nørdede og dermed være på nogenlunde samme måde som naturvidenskabsfolk.

    Eller er det bare en myte, at naturvidenskabsfolk skulle være nørdede? Det kan jo være svært at vide hvad der foregår i andre miljøer… Måske er det bare en sammensværgelse mod os selv som vi selv har fundet på?

    Celia

  5. I øvrigt er jeg ikke helt sikker på, at det er de unge mennesker, der har ændret sig og nu lige pludselig interesserer sig for naturvidenskab, fordi de har været på sommerskole.

    Men i den sidste tid har der været megen fokus på naturvidenskaben og skulle man som ung student have lyst til at få lidt opmærksomhed, er det da bare at stille sig op og sige at man læser naturvidenskab. Så klapper de voksne mennesker i hænderne.

    Dertil kommer at uddannelserne har ændret sig en hel del på det seneste. For et par år siden gennemførtes store studiereformer på universiteterne i både Århus og København, der skulle gøre det mere spiseligt at læse naturvidenskab (bl.a. blev pensum brudt op i mindre bidder). Den har gjort det muligt, at lave nye uddannelser med et lidt andet sigte end de traditionelle fag. (Det er jo totalt nørdet kun at vide noget om én ting!) Det har vist sig at være en succes at lave sådanne uddannelser.

    På Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet er der kommet to helt nye uddannelser i år, Molekylær Medicin og bachelor i IT, og derudover er der kommet et par civilingeniøruddannelser på programmet (hvis man er til den slags).

    Jeg har lidt på fornemmelsen, at det voksende optag har lidt med universiteternes tilpasning til de unge at gøre og ikke omvendt. Og så selvfølgelig det store fokus, der har været på naturvidenskab i medierne. Omtalen har været positiv i modsætning til omtalen af lærergerningen, som i år har katastrofalt lave optagelsestal. Dertil kommer, at der snart bliver lavet om på optagelseskravene (i hvert fald i Århus), så måske er der ekstra mange, der søger ind i år i stedet for at vente.

    Men uanset grunden er det da bestemt glædeligt, at optagelsestallet stiger.

Der er lukket for kommentarer.