Hvis man i dag er så uheldig at få en kræftsygdom, som kræver strålebehandling, vil man typisk blive behandlet med kraftig røntgenstråling. Denne stråling dræber forhåbenligvis kræftsvulsten, men desværre også alt det raske væv rundt omkring det syge område. Røntgenstrålingen skelner nemlig ikke mellem forskelligt slags væv, men afsætter blot energi udefra og ind gennem vævet.

Det har længe været kendt, at det ultimative våben mod kræft ville være behandling med antiprotoner frem for røntgenstråling. Med en stråle af antiprotoner, kan man afsætte energi langt mere nøjagtigt og derved kun ramme kræftknuden og skåne det raske væv. Helge Knudsen, Niels Bassler, Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj har skrevet en fin artikel om dette emne i Aktuel Naturvidenskab.

Af artiklen fremgår det også, at selvom antiprotoner formentlig vil være det ultimative våben mod kræft, så vil selv helt almindelige protoner være langt mere effektive end den nuværende røntgenstråling. Desværre er anlæg til behandling med protoner (for slet ikke at tale om antiprotoner) urealistisk dyre og desuden umådeligt pladskrævende.
Det er en gruppe forskere fra Lawrence Livermore National Laboratory nu ved at lave om på. I følge Technology Review er forskerne i fuld sving med at udvikle en protonaccelerator som både fylder og koster en femtedel af de kendte typer og vil derfor være et kæmpe skridt mod langt mere effektiv strålebehandling.

Hemmeligheden bag den nye accelerator er, at man har udviklet en metode til at have spændingsfald så store som 100 megavolt per meter til trods for, at man normalt vil forvente, at der opstår lyn hvis spændingen kommer op på blot 1 megavolt per meter. Ved hjælp af disse meget kraftige spændingsfald, er det muligt at konstruere en lineær accelerator og derved slippe for at bygge en stor og meget bekostelig lagerring, som normalt er et krav for at kunne accelerere protoner til nævneværdige energier.

Det er desværre endnu usikkert, hvornår den nye teknik kan komme patienterne til gavn, men forskerne håber på at kunne være klar med den første fungerende prototype i løbet af de næste fem år. Hvornår behandling med antiprotoner bliver en mulighed har vi derimod desværre endnu ingen idé om.