Nanocafé og -konference på Experimentarium

Gratis nanocafé og -konference. Det er intet mindre end det, man kan opleve i næste uge, hvor landets gymnasier inviteres til en to-dages konference, der skal give eleverne grundlæggende kendskab til nanoteknologi samt mulighed for selv at arbejde med nanoteknologi i en række workshops. Der vil desuden være lejlighed til at debattere og diskutere med danske og britiske eksperter.

Samme eksperter kan man møde, selv om man ikke deltager på konferencen. Onsdag afholdes nemlig en åben science café, hvor publikum inviteres til debat. Caféen afholdes onsdag den 22. november klokken 17 til 19 på Experimentarium.

Læs om gymnasiekonferencen her samt om nanocaféen her.

Svensker i rummet

Det danske Videnskabsministerium har stolt udpeget tre danske astronautkandidater, som gennem de næste mange år skal træne til det krævende arbejde, der udføres i rummet. Til december opsendes den amerikanske rumfærge Discovery, og med ombord vil være en anden af Europas astronauter.

49-årige Christer Fuglesang bliver Sveriges første astronaut, og det er nu 14 år siden, at trådte ind i European Space Agencys astronautkorps! Gad vide hvor lang tid, der skal gå, før danske Ronnie, Jesper eller Bo får mulighed for at tage afsted på den første rumfærd?

Kagematematik

Hvordan skærer man en kage ud på den mest retfærdige måde? Mange bruger “jeg skærer, du vælger“-metoden, hvor den ene person deler kagen i to stykker af cirka 50 % størrelse, hvorefter den anden person får lov at vælge sit stykke først. Nu har tre matematikere udviklet en ny og mere retfærdig metode til at dele kage (eller en hvilken som helst anden delbar vare).

Metoden bygger på, at de to personer kan have forskellige præferencer med hensyn til glasur, kagecreme, syltetøj og hvad man ellers kan finde i en kage. De to personer fortæller om deres præferencer til en dommer, der så beregner det optimale sted at dele kagen. Andre matematikere er dog ikke enige i, at den nævnte metode er den bedste.

Læs historien på abc.net.au eller se selve artiklen i Notices of the American Mathematical Society.

Stor nedtur for Aresa

Den danske biotechvirksomhed Aresas minerydningsplante RedDetect har været udråbt til en af historiens helt store danske opfindelser, men for nylig måtte selskabet meddelele Fondsbørsen, at gennemførte tests på Amager har vist meget skuffende resultater.

Aresa fastholder sine forventninger til planten, men projektets udvikling vurderes nu til at være forsinket med op til et år. Aktiemarkedet straffede straks Aresa-aktien, og flere investorer har helt mistet tilliden til selskabet. Aktien er på kun en måned faldet med over 40 procent.

Slut med jodmangel

En ny rapport fra Center for Forebyggelse af Struma og Stofskiftesygdomme konkluderer, at danskerne ikke længere lider af jodmangel, og færre får sygdommen struma, der er en forstørret skjoldbruskirtel. Det har altså virket efter hensigten, at man siden år 2000 har tilsat jod til husholdningssalt og brød, fordi der var konstateret udbredt jodmangel i den danske befolkning.

Mere på DR Nyheder.

Er det lærernes skyld?

Det har været meget udbredt at bebrejde landets lærere for at være skyld i den manglende interesse for naturvidenskab i befolkningen, og det er da også en let løsning. Men er det nu også den rigtige? Det er der heldigvis delte meninger om. Jeg har selv oplevet flere dårlige lærere, men jeg har helt sikkert også oplevet lærere – både i folkeskolen og i gymnasiet – som er helt fænomenale. Nogen af dem har jeg endda selv haft, og jeg er sikker på, at mange af Ingeniørens læsere kan berette om gode oplevelser med fremragende lærere. Mon ikke der er en svag sammenhæng mellem teknisk-naturvidenskabelig uddannelse og dygtige undervisere i netop disse fag?

Læs hele indlægget på Seiersen Science.