Jeg har set mange præsentationer af matematik på forskellige naturvidenskabsfestivaler, og der findes virkelig gode forsøg og demonstrationer, selv om de desværre er sjældne. På Bloomfield museet har man en stor udstilling om matematik, og den er faktisk ret god.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
I en park i den vestlige del af Jerusalem finder man museer og regeringsbygninger tæt samlet. Med udsigt til Knesset, der knejser på en bakketop, ligger Bloomfield Science Museum. Det er netop det museum, der har været vores værter i denne uge.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Dagen i går sluttede med den officielle åbning af science festivalen. Det inkluderede en masse taler på hebraisk, hvilket umiddelbart lyder som et ret svært sprog at lære. Vi har dog fået et par grundlæggende ord på plads, og publikum synes, det er ret sjovt, når man hjælpeløst prøver at få sagt “væskeform” og “varmt vand” på det lokale sprog.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Teknisk set ligger Jerusalem ikke i Galilæa, men som naturvidenskabsformidler i Danmark bliver man næsten nødt til at lægge sig op af en hvis maritim opdagelsesrejse, hvis man vi igennem i medierne. Og så var navnet jo oplagt.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Som beskrevet i indlægget om Dansk Naturvidenskabsfestival, afholdes der i år også en fælleseuropæisk festival kaldes WONDERS. En del af denne festival består i at sende forskellige formidlingsprojekter rundt fra land til land. Danmark var i Luxembourg, og Portugal var i Danmark.
Det har nu vist sig, at Belgien desværre ikke kunne gennemføre deres planlagte tur til Israel, og så må andre jo tage over. Så vi danskere må afsted igen!
Læs hele indlægget på Seiersen Science.
Efterårsferien byder i år på noget så specielt som en IT-camp for piger mellem 15 og 18 år. Det er Alexandra Instituttet i Århus, der står for arrangementet.
En dansk forskningsgruppe under ledelse af Eugene Polzik på Niels Bohr Instituttet i København har foretaget et stort gennembrud i arbejdet med “kvanteteleportation“. Nyheden går i øjeblikket verden rundt via Reuters, og den kan for eksempel læses på CNN. Læs også mere på NBIs egen hjemmeside.
Det er bestemt ikke let at gætte, hvem der modtager årets Nobelpriser, og ofte er navnene på modtagerne ukendte udenfor en snæver forskerkreds. Men dagens annonceringen af Nobelprisen i fysik bød på et glædeligt gensyn. Den ene vinder er nemlig George F. Smoot, der i starten af 1990erne skrev bogen “Big Bang“, der er en af de mest fængende og inspirerende naturvidenskabsbøger, jeg nogensinde har læst.
Jeg holdt for omkring 10 år siden et foredrag om astronomi, hvor jeg læste op fra første kapitel af Smoots bog. Den indledning beskriver nemlig rigtig godt den nysgerrighed, der driver naturvidenskaben. En nysgerrighed, der som regel grundlægges i barndommen.
Teknologi kan være ganske fantastisk, men teknologien er ikke meget bedre end brugeren, der benytter den. Elektronikfirmaer tænker for eksempel meget over brugervenligheden, når de designer nye apparater. Det går jo ikke, at vaskemaskinen har så mange knapper, at brugeren ikke kan finde ud af at betjene den. Og har man ikke en lille smule forståelse for, hvordan en mikrobølgeovn virker, kan man måske finde på at tørre sin kat i den. Den menneskelige brugers psykologi og tankegang er altså en væsentlig del af teknologien.
Her skal vi nu se på et stykke knap så avanceret teknologi: Et standard dansk lyskryds. Det specifikke lyskryds befinder sig i Århus lige ved det populære spillested Voxhall, der hvor Vester Allé går hen over Århus Å.
Læs hele indlægget på Seiersen Science.