Forskningens Døgn

Celia Haldan VoetmannGæsteindlæg: I dette gæsteindlæg kommer stud.scient. Celia Haldan Voetmann fra Aarhus Universitet med en kommentar til Forskningens Døgn, der blev afholdt den 5. maj. Celia er studerende ved nanoteknologilinjen og aktiv ved Fysikshowet i Århus. Her sætter hun spørgsmålstegn ved, om Forskningens Døgn er den rette måde at formidle forskning på. Indlægget er oprindeligt bragt i universitetsavisen CAMPUS på Aarhus Universitet.

Fredag den 5. maj kl. 12 til lørdag den 6. maj kl. 12 var det Forskningens Døgn over det ganske land. Forskningens Døgn arrangeres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som et led i at gøre forskningen mere vedkommende og tilgængelig for ”den brede befolkning.” Årets tema var ”På sporet af fremtiden”, og under dette mantra havde enhver forsker frihed til at formidle sin forskning.

Over det meste af Danmark blev begivenheden markeret med forskellige arrangementer. På Aarhus Universitet foregik Forskningens Døgn i Søauditorierne fredag den 5. maj under subtemaet ”Hjernen.” Her var der arrangeret foredrag o.l. om den forskning, der foregår ved Universitetet, som har noget med hjernen at gøre.

Man kan spørge sig selv, om arrangementer af typen ”Forskningens Døgn” nu også har den ønskede effekt – eller den rette titel for den sags skyld.  Alt andet lige bliver der i hvert fald ikke forsket under Forskningens Døgn, så det ville give langt mere mening at kalde det for Forskningsformidlingens Døgn. Derudover tvivler jeg på, at den brede befolkning får nok forskningsformidling for pengene i sådan en 24-timers proces. Almindelige mennesker (og de fleste forskere) har en tendens til at sove mindst et par timer i løbet af døgnet. Der er sikkert også en vis konkurrence om tilhørerne, når alle de spændende foredrag skal afvikles på nogenlunde samme tid alle mulige forskellige steder i landet. Er det en frugtbar konkurrence? Næppe. Det ville være meget bedre med 24 timers forskningsformidling fordelt over et helt år!

Derfor er der efter min mening langt mere fornuft i et andet koncept, der udspringer fra Det Naturvidenskabelige Fakultet her i Århus. I anledning af UNESCOs udnævnelse af året 2005 til ”World Year of Physics” blev der sidste år arrangeret seks forelæsninger om fysik rettet mod den brede befolkning. Forelæsningerne var så stor en succes, at Det Naturvidenskabelige Fakultet besluttede sig for i foråret 2006 at afholde seks forelæsninger i samarbejde med Folkeuniversitetet i Århus – denne gang med vand som det overordnede tema. Ud over at berige befolkningen med seks spændende foredrag er der i samme ombæring blevet oprettet en hjemmeside med links til al den forskning, der foregår her på universitetet, som på en eller anden måde har noget at gøre med vand. Tilslutningen til arrangementerne har været så overvældende, at endnu en foredragsrække i efteråret 2006 er under planlægning. Og vupti – 24 timers forskningsformidling er en realitet.

Det er et faktum, at naturvidenskab i sig selv både er spændende og vedkommende, men det er ikke en selvfølge, at en foredragsrække om naturvidenskab bliver en succes. I de sidste ti år har Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) i Århus afholdt ugentlige foredrag på et niveau svarende til gymnasiet, og de foredrag er åbne for alle. Og der kommer da folk til foredragene, men publikum fylder lige knapt Søauditorierne til randen. Hvad laver de mennesker, der dukker op til foredragene om vand, men ikke til UNF-arrangementerne? Har de ikke opdaget UNF, eller vil de ikke være bekendt at gå til foredrag, ”bare” fordi de interesserer sig for naturvidenskab?

Måske handler succesfuld forskningsformidling i virkeligheden mest af alt om, at der er kendte forskere på plakaten, som samtidig er dygtige og ikke mindst underholdende formidlere. Så skal folk nok dukke op, blive hængende og blive klogere, og de ender såmænd nok også med at synes, at forskning er nødvendigt uanset hvilket område, der er tale om. Jeg synes bare ikke, der er nogen grund til kun at interessere sig for forskning i ét døgn om året.