Nanoteknologi i Aalborg og Odense

Per MorgenGæsteindlæg: I sidste uge skrev jeg, hvordan Århus og København opruster i kampen om forskningsmidler på nanoteknologi-området, og i den forbindelse spurgte jeg, hvad der mon sker i Odense og Aalborg. Som svar på spørgsmålet kommer her et gæsteindlæg skrevet af lektor Per Morgen, der er institutleder på Fysisk Institut på Syddansk Universitet:

For en hel række fysikere, kemikere og molekylærbiologer er tidens store fokus på nanoteknologi, og det at sætte nanteknologi og nanoforskning op som noget nyt og specielt, er svært at tage alvorligt.

De emner, teknikker og anvendelser, som de i lang tid har arbejdet med i andre felter, er basis for dagens nanoteknologi og nanoforskning, og også for at arbejde på mindre skala, dvs. med atomar konstruktion, samt på større skala, som f.eks. i mikroelektronik. Disse aktiviteter hænger tæt sammen med nanoteknologi. Det er rigtigt, at der er en helt række nye systemer, som dyrkes i nanoforskningens navn, og som fungerer som byggesten for at sammensætte andre, mere komplekse systemer, og til fremstilling af nye komponenter, men disse forskere vil helt klart føle det som en indskrænkning af deres visioner for at udvikle deres forskning kun at arbejde med nanosystemer.

Nanoforskningen og nanoteknologien omkring fysiske, kemiske og biologiske systemer udspringer af en vigtig fysisk opfindelse, det skannende tunnel mikroskop, og efterfølgeren, det atomare tiltrækningskrafts mikroskop, samt af udviklingen indenfor mikroelektronikken, hvor dimensionerne i de aktive komponenter i f.eks. en computerchip er 1,2 Nanometer af tykkelsen af det isolerende lag under en transistors kontakt. Mikroelektronikken er således ved at udvikle sig til nanoelektronik, og her er danske forskere både i København, Århus, Ålborg, Odense og Sønderborg godt engagerede.

Der foregår nanoforskning på Ålborg Universitet og SDU, som oven i købet samarbejder om en række nanoprojekter, og også med forskere i Århus og København. I Ålborg har man f.eks. Nanonord, med et stort rentrum, hvor Institut for Fysik og Nanoteknologi har til huse, og på SDU er man ved at indrette et rentrum i universitetets nye byggeri i Sønderborg, efter en donation fra Danfoss. Indenfor udvalgte områder nyder en del forskere på SDU anerkendelse for deres bidrag til forskningen af nanoteknologiske systemer, i fysik, kemi og biologi. På SDU har man en uddannelse i nanobioscience, og der oprettes til sommer en ny ingeniøruddannelse i nanoteknologi på det nyoprettede Tekniske Fakultet, i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, og med Risø.

Der er således mange initiativer på SDU (og i Ålborg) indenfor nanoteknologi, som allerede tiltrækker studerende, men der er også planer om større satsninger i form af kommende ansøgninger til fonde og råd, som helst ikke skulle bedømmes på andet end deres videnskabelige kvaliteter. For SDU forskernes vedkommende er det et klart synspunkt, at Danmark er for lille et område til, at der ikke skulle kunne være et landsdækkende netværk af folk, som samarbejder om nanoteknologi i alle dens afskygninger, men med forskellige emner i fokus i de forskellige miljøer. Spredningen af nanoteknologi til produkter er særdeles attraktiv, i og med at nanoteknologi indbyder til ”bottom-up” fremstilling med meget mindre omkostninger end f.eks. mikroteknologi, og derfor er særdeles velegnet til mindre opstartsvirksomheder. Derfor er en regional spredning af forskningen og miljøerne vigtig.

En tanke om “Nanoteknologi i Aalborg og Odense”

  1. Det er godt at se at der sker så meget seriøs forskning på nanoområdet i Danmark og det er vigtigt at fortælle folk at det trods alt er mere end et slagord.

    I Tyskland er et firma for kosttilskud netop kommet i søgelyset
    fordi et af deres “nano” – produkter helt og addeles ikke er nano.
    Firmaet hedder Neosino (Slogan: Nanoproducts for health) og en undersøgelse af deres Nanosiliceo piller har vist at de blot indeholder mineraler i mikrometerstørrelse og ikke er noget særligt ud over deres høje pris. Historien er ret pinlig for fodboldklubben FC Bayern München der har laver reklame for produktet og solgt det i deres fan-shop. Undersøgelsen blev foretaget af professor Markus Antonietti, nano-forsker ved Max Planck institutet i Potsdam, som citeres for at sige at produktet omtrent har samme gavnlige virkning på helbredet som at sluge ophvirvlet støv på en fodboldplads.

Der er lukket for kommentarer.