NASA ansat fratræder stilling på grund af blog-afsløringer

En ung ansat hos den amerikanske rumfartsorganisation NASA, den 24-årige public affairs officer Georg V. Deutsch, forlod i går sit job på grund af alvorlige afsløringer, der først blev præsenteret af en amerikansk science blog; The Scientific Activist.

Deutsch, der under præsidentvalgkampen i 2004 arbejdede for Georg Bush og Dick Cheney, var udpeget af Bush-administrationen til NASAs PR-afdeling, en afdeling der blevet beskyldt for at modarbejde videnskabsfolkene hos NASA:

Den 29. januar skrev New York Times (se link – registrering påkrævet), at en videnskabsmand hos NASA havde fået forbud mod at udtale sig offentligt om global opvarmning, og tilbage i oktober 2005 krævede Deutsch i en email, at en webredaktør skulle tilføje ordet “teori”, hver gang Big Bang blev nævnt. Dette skete med beskeden om, at Big Bang ikke er en “proven fact; it is opinion”! Han tilføjede i sin email, at “it is not NASA’s place, nor should it be to make a declaration such as this about the existence of the universe that discounts intelligent design by a creator.

Den 3. februar valgte NASAs direktør Mike Griffin så at rundsende en email til NASAs 19.000 ansatte med beskeden om, at det ikke er public affair officerernes job at ændre, filtrere eller justere teknisk eller videnskabeligt materiale udarbejdet af NASAs tekniske ansatte.

I mandags afslørede en amerikansk blog endeligt, at Deutsch ikke havde en journalistuddannelse fra Texas Agricultural and Mechanical University, som han ellers havde påstået i sit CV! Afsløringen blev straks fulgt op og bekræftet af New York Times, der i dag kunne skrive, at Deutsch har fratrådt sin stilling ved NASA!

Dermed er det altså lykkedes for en blog indirekte at få afskediget en NASA-ansat, der bakker op om “Intelligent Design”-religionen. Absolut en sejr for weblogs. Forfatteren bag The Scientific Activist bloggen er for øvrigt selv uddannet som biokemiker på Texas A&M University.

Update (9. februar 2006): I nat blev historien så sendt ud via Reuters, så nu ser vi den nok også snart i mange andre medier.

En tanke om “NASA ansat fratræder stilling på grund af blog-afsløringer”

  1. Det ser da meget spændende ud. Men som du skriver, er blogs faktisk ved at få utroligt meget magt! Men, en ting skal man jo altid huske. Nemlig, at bruge sin sunde fornuft. For på nogle blogs er det noget værre propaganda og lignende der bliver skrevet. Men igen, det er da ret vildt at en blog, har fået fyret en NASA ansat! Hvad bliver det næste, at Bush bliver træder af som præsident pga. en blog. Hehe

Der er lukket for kommentarer.